Forlaget Columbus

Ungdomssociologi

Opgaver til del 4

Etniske minoritetsunge i Danmark (af Yvonne Mørck)

Side 182-183:

Hvordan er forholdet på din skole mellem danske elever og etniske minoritetselever? Kan du genkende det billede der gives i boksteksten side 182?

Side 183-188:

Find ved hjælp af yderligere statistisk materiale ud af, hvor mange unge med anden etnisk baggrund end dansk der bor i DK:
Hvor kommer de fra?
Hvor mange er i gang med en ungdomsuddannelse?
Hvor mange er i gang med en videregående uddannelse?
Hvor stor er arbejdsløsheden blandt dem?

Side 188- 195:

Sammenlign hvilke problemer og emner der kan give anledning til konflikter med forældre hos henholdsvis unge danskere og etniske minoritetsunge.
Interview jeres forældre og bedsteforældre mht hvordan de oplever udviklingen af normer, værdier og adfærd hos danske børn og unge i Danmark.
Konkretisér og perspektivér forskellene i de erfaringer man får ved at vokse op i Danmark som henholdsvis almindelig dansker og ung med anden etnisk baggrund. Uddyb med materiale fra hjemmesiderne 'Piger med anden etnisk baggrund' og 'Ung-til-ung-rådgivning-for-indvandrere'.

Side 196-199:

Diskuter Necefs teorier om baggrunden for at etniske minoritetsunge finder sammen mht. ægteskab. Hvad betyder dette for integrationen?
Stemmer Necefs teori med Sultanas og Shabanas udsagn i boksteksten?

Side 200- 203:

Lav rollespil omkring krav og forventninger til kønsroller hos henholdsvis danske og minoritetsunge. Diskutér hvilke problemer der er de to steder mht at ændre/gøre oprør med kønsrollerne.

Side 204-30:

Analyser baggrunden for valg af de forskellige livsstrategier (religiøs, traditionel, kollektiv, uddannelse, kriminel strategi).

Hvilke fordele og ulemper indebærer de forskellige strategier?
Find materiale - f.eks. via ovennævnte links - om holdninger hos indvandrere og flygtninge til de forskellige strategier.
Overvej hvilke barrierer der findes for integration af minoritetsunge i det danske samfund via arbejdsmarkedet. Du kan finde informationer, synspunkter mv. herom på hjemmesiden: 'Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet'.
Identificer centrale problemstillinger vedr. udviklingen af Danmark som et multikulturelt samfund. Diskuter med udgangspunkt i boksen s. 229 hensigtsmæssige måder at sikre minoritetsunges integration i det danske samfund.
Hvad mener de politiske partier herom. Se også Garodkin: Håndbog i dansk politik, seneste udgave.
Hvad er regeringens politik på integrations- og udlændingeområdet? Se bl.a. hjemmesiden for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
Tag kontakt med udvalgte partiers ungdomspolitikere med henblik på at høre deres holdninger til integration af mennesker med anden etnisk baggrund i det danske samfund.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)