Forlaget Columbus

Velfærdsstaten under pres, 2. udg.

Kapitel 1: Hvad er en velfærdsstat?

1.1 Hvad er velfærd?

  • 1. Hvad kan der udledes af tabellerne 1.1 og 1.2?
  • 2. Hvad menes der med universelle ydelser?
  • 3. Definér en velfærdsstat. Brug hertil tekstboks 1.4.
  • 4. Redegør for forskellen mellem det objektive velfærdsbegreb og den behovsorienterede velfærdsforståelse.
  • 5. Argumentér for, hvilken forståelse, der bedste kan indfange graden af velfærd efter din mening.
  • 6. Diskutér, hvorvidt HDI-indekset er et godt mål for velfærd. Tag udgangspunkt i tekstboksen ”Er velstand det samme som velfærd?”

1.2 Velfærdsstaten – og dens definitioner

  • 1. Hvad er forskellen på den vertikale og horisontale omfordeling?
  • 2. Forklar begreberne positiv og negativ selektivisme.
  • 3. Redegør for forskellen på en velfærdsstat og et velfærdssamfund.
  • 4. Forklar forskellen mellem de tre centrale former for medborgerskab: det civile medborgerskab, det politiske og det sociale medborgerskab. Find på eksempler på, hvordan disse former for medborgerskab konkret viser sig i velfærdsstaten.

1.3 Ideologier – hvem gør hvad?

  • 1. Definér, hvad en ideologi er?
  • 2. Beskriv en ideologis tretrinsudvikling.
  • 3. I grupper optages en sekvens, der kan illustrere de centrale træk i de fire store ideologier. Alternativt opfører grupper nogle korte skuespilssekvenser, der illustrerer de centrale træk.
  • 4. Redegør for begreberne stat, marked og civilsamfund. Kom herunder ind på, hvilke færdselsregler, der findes i de respektive tre.
  • 5. Redegør for i hvilke historiske sammenhænge henholdsvis liberalismen, konservatisme, konservatismen og socialliberalismen opstod.
  • 6. Beskriv de vigtigste visioner og værdier i de opstillede ideologier.
  • 7. Tegn et diagram, der indeholder de fire ideologier.
  • 8. Hvilke funktioner har de politiske ideologier? Find via www.infomedia.dk materiale, der kan begrunde dit svar.
  • 9. Undersøg, ved anvendelse af de politiske partiers hjemmesider (evt. arbejds- og principprogrammer), hvorvidt de respektive ideologier skinner igennem. Eksemplificér.
  • 10. Undersøg, ved anvendelse af de politiske partiers hjemmeside, om (og i givet fald hvorledes) udvalgte partiers politiske programmer adskiller sig fra hinanden ideologisk.
  • 11. Skriv en ideologisk tale for en selvvalgt ideologi om et selvvalgt emne.
  • 12. Lav et notat til henholdsvis til en de politiske partier ledere indeholdende ideologiske argumenter om en selvvalgt problematik.
  • 13. Udarbejd en problemformulering, der tager udgangspunkt i, og benytter det gennemgåede indhold. Husk de taksonomiske niveauer.

1.4 Velfærdsmodeller

  • 1. Undersøg de væsentligste ligheder og forskelle i de tre velfærdsmodeller. Brug hertil fx www.youtube.com/watch. Begreberne stat, marked og civilsamfund skal indgå.
  • 2. Hvad er de centrale mål med en velfærdsstat for dig? Begrund.
  • 3. Find empiri, der kan belyse forskellen i den liberale (USA) og den socialdemokratiske model i forhold til fx uddannelse, sundhed, overførselsindkomster, børne- og ældrepleje.
  • 4. Kan der lokaliseres ideologiske træk i de forskellige modeller? Begrund svaret.

1.5 Forsvar for den universelle model – hvad er retfærdigt?

  • 1. Hvad ligger der i henholdsvis frihedsprincippet og differensprincippet?
  • 2. Redegør for Rawls fire søjler for fordelingen af velfærd i et samfund.
  • 3. Undersøg, via relevant empiri, hvilken søjle det danske samfund arbejder ud fra. Brug fx www.youtube.com/watch og https://www.youtube.com/watch?v=8aC9_v-AbS4
  • 4. Argumentér for, hvilken fordeling, du mener, er den mest retfærdige.
  • 5. Brug tekstboks 1.11 til at diskutere, hvorvidt ulighed er godt eller skidt. Begrund svaret.
  • 6. Se klippet www.youtube.com/watch og sammenhold med pointerne i tekstboks 1.12. Hvem holder du med og hvorfor?

1.6 Velfærdstrekanten og velfærdsmodellerne

  • 1. Redegør for Habermas’ begreber om system- og livsverden.
  • 2. Hvad menes der med, at systemverdenen koloniserer livsverdenen.
  • 3. Forklar begreberne klientgørelse og dertilhørende fremmedgørelse.
  • 4. Hvad mener Habermas med rationalitetens irrationalitet? Kan du give et eksempel?
  • 5. Diskutér muligheden for at styrke civilsamfundet i Danmark. Kom ind på, hvorvidt civilsamfundet kan overtage opgaver fra hhv. stat og marked og hvilke fordele og ulemper, der må være forbundet hermed. Overvej fx kønnenes ligestilling i modellerne.
  • 6. Del klassen op i et passende antal grupper. Giv hver gruppe til opgave at udvikle et initiativ, der har til formål at styrke civilsamfundets rolle i samfundet. Lad grupperne præsentere deres påfund for resten af klassen.

1.7 Den danske velfærdsstat

  • 1. Redegør – ved hjælp af en tidslinje - for udviklingen i den danske velfærdsstat. Fremhæv i den forbindelse tre vigtige reformer og deres betydning for nutidens velfærdsstat.
  • 2. Hvad kan der udledes af tabel 1.4?
  • 3. Hvad karakteriserer den danske velfærdsstat i dag?

1.8 Velfærdsstaten – til kamp mod ulighed

  • 1. Hvad menes der med indkomstoverførsler? (Giv eksempler)
  • 2. Hvad menes der med serviceydelser? (Giv eksempler)
  • 3. Del klassen ind i et passende antal grupper. Giv til opgave, at hver gruppe vælger en reform med udgangspunkt i hvilken de:
    • a.    Redegør for reformens vigtigste elementer.
    • b.    Analyserer reformens betydning for sin samtid.
    • c.    Diskuterer reformens relevans og betydning for dagens velfærdsstat.
  • 4. Redegør for forskellen mellem demografiske ændringer, behovsbetingede ændringer og politisk besluttede ændringer.
  • 5. Find empiri, der viser eksempler på de tre respektive former for ændringer.

1.9 Universelle vs. selektive velfærdsydelser

  • 1. Forklar forskellen på de to typer af velfærdsydelser.
  • 2. Vurdér risikoen for social stigmatisering i en velfærdsstat med universelle ydelser kontra i en velfærdsstat med selektive ydelser.
  • 3. Skriv en tale, der argumenterer for at bevare universelle ydelser eller for at indføre selektive ydelser. Brug teoretiske argumenter fra hele kapitlet.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)