Kapitel 2: De finansielle udfordringer – økonomien bag en velfærdsstat
2.1 Den demografiske udfordring – flere ældre og færre erhvervsaktive
Forklar begrebet demografisk forsørgerbyrde
Find de nyeste tal fra Danmarks Statistik på befolkningen fordelt på alderstrin og udregn den demografiske forsørgerbyrde
Diskuter, hvilke forklaringer der kan være på, at fertiliteten er faldet så drastisk over de sidste 50 år?
Hvorfor er det alt andet lige skidt at have en fertilitet under 2,1?
Definer begrebet arbejdsudbud
Find et eksempel på en større politisk reform inden for de seneste 5-10 år, som har påvirket arbejdsudbuddet. Beskriv reformen og forklar, hvordan denne påvirker arbejdsudbuddet
2.2 Velfærdsstatens pengekiste: Skattesystemet
Diskuter ud fra figur 2.7, hvilke skatter og afgifter der udgør kernen af den danske velfærdsstat
Forklar begrebet skattetryk
Definer direkte og indirekte skatter
Forestil dig, at en mand har en bruttoindkomst på 500.000 kr. om året som konsulent i en større it-virksomhed. Han er medlem af den danske folkekirke. Beregn hans skatteforhold:
Hvilke forskellige typer skatter betaler han?
Hvor meget af hans bruttoindkomst går til at betale arbejdsmarkedsbidrag i kroner og øre?
Beregn hvor mange penge, denne mand samlet set betaler i skat om året
Manden får nu tilbudt overarbejde, som giver en ekstra indtægt på 50.000 kr. Hvor høj er skatten på dette beløb?
Analyser, hvordan det progressive skattesystem påvirker den økonomiske efficiens
Diskuter, hvorfor det progressive skattesystem er sat under pres
Hvad er sammenhængen mellem dødvægtstab og Lafferkurven?
Undersøg Folketingspartiernes holdning til indretningen af det danske skattesystem og lav et kort resume af hvert partis holdning.
2.3 Den offentlige sektor – sådan bruges pengene!
Redegør med afsæt i figur 2.14 for de tre væsentligste opgaver, som den offentlige sektor varetager
Produktionen af varer og tjenester i velfærdssamfundet produceres både inden for den offentlige sektorers organer og i den private sektor. Hvor produceres følgende:
Universitetsuddannelser
Militær
Produktion af smør
Tandlægevirksomhed
Bankvæsen
Gymnasier
Børnehaver
Advokatvirksomhed
Folkeskoler
Privatskoler
Politi
Vindmølleproduktion
Postomdeling
Forklar, hvad den offentlige saldo udtrykker
Hvad viser figur 2.16?
Redegør for de tre største udgiftsposter i den offentlige sektor – og beskriv hvilke varer og tjenesteydelser posterne dækker over
Diskuter, hvorfor udgifter til folkepension er steget væsentligt fra 2000 til 2012. Diskuter endvidere om denne udvikling vil fortsætte i de næste år
2.4 De samfundsøkonomiske mål i en velfærdsstat
Hvad er økonomisk vækst, og hvordan måles den økonomiske vækst?
Diskuter, hvorfor økonomisk vækst er afgørende i det danske velfærdssamfund
Forklar med afsæt i figur 2.19, hvordan Danmark har formået at løfte sit BNP så markant
Definer forskellen mellem løbende og faste priser, og forklar hvorfor BNP udregnet i faste priser er en bedre målestok for den økonomiske vækst end BNP udregnet i løbende priser
Hvad er en konjunktur?
Hvornår er der tale om hhv. høj- og lavkonjunktur?
Find de nyeste tal på den økonomiske vækst fra Økonomi og Indenrigsministeriet, og diskuter hvilken konjunktur Danmark befinder sig i pt.
Diskuter, hvorfor Danmark var et af de lande, hvor BNP-væksten blev ramt relativt hårdt af finanskrisen
Diskuter, hvilke miljømæssige, sociale og menneskelige konsekvenser, jagten på økonomisk vækst kan have
Hvorfor er lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse et nøgleparameter i velfærdstaten?
Forestil dig, at der kommer 10.000 flere mennesker i beskæftigelse, som tidligere var på en gennemsnitlig overførselsindkomst. Beregn med afsæt i figur 2.21, hvor stort et bidrag det samlet set giver til den offentlige økonomi
Definer hhv. konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed og sæsonarbejdsløshed
Diskuter hvilke af de tre arbejdsløshedsformer, som politikerne først og fremmest har øje på at nedbringe
Redegør for begrebet inflation
Diskuter hvilke konsekvenser det har, når der er ustabil inflation
Hvad dækker de offentlige finanser over?
Giv et par eksempler på, hvordan Danmark kan styrke de offentlige finanser
Redegør for begrebet automatiske stabilisatorer
Giv et eksempel på, hvordan de automatiske stabilisatorer virker i praksis
Hvilke krav stiller EU til de offentlige finanser i Danmark?
Diskuter hvilke problemer hængekøjen i den danske økonomi skaber, og diskuter hvilke mulige løsninger, der er på det stigende underskud på de offentlige finanser
Redegør for gini-koefficienten
Forklar, hvad figur 2.28 viser
Find statistik på den danske gini-koefficient sammenholdt med øvrige lande i verden. Hvordan ligger Danmark internationalt set, og hvad udtrykker det?
Redegør for betalingsbalancen og dens komponenter
Hvilke mål har Danmark for sin betalingsbalance?
Diskuter hvilke årsager der kan være til, at Danmark i dag har et stort plus på betalingsbalancens løbende poster
Redegør for begrebet ægte opsparing
Hvilke målkonflikter kan der opstå, når man stræber efter bæredygtig udvikling
Diskuter om disse målkonflikter kan løses – hvis ja, hvordan?
2.5 Økonomiske politikker
Hvad er finanspolitik?
Definer ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
Definer aktiv og passiv finanspolitik
Hvilken type finanspolitik vil man følge i nedenstående situationer:
Efter en længere periode med lav økonomisk vækst på 1 pct., ønsker staten nu at sætte gang i den økonomiske vækst.
En markant stigning i arbejdsløsheden betyder, at politikerne nu vil skabe flere arbejdspladser
Danmark har fået stigende underskud på de offentlige finanser, og vi kan ikke holde os inden for EU’s konvergenskrav.
Inflationen bevæger sig op over 2 pct. og er ustabil.
Forklar hvilken type finanspolitik, der udføres i nedenstående økonomiske indgreb. Forklar derefter, hvordan det påvirker målet om økonomisk vækst, lav arbejdsløshed, stabile offentlige finanser og inflation:
Indkomstskatten for personer sættes ned
Der fyres 10.000 ansatte i den offentlige sektor
SU’en sættes op med 50 pct.
Der gennemføres en offentlig investering på 10 mia. kr. i en ny bro
Som følge af en lavkonjunktur stiger arbejdsløsheden, og de offentlige udgifter til indkomstoverførsler vokser
Forklar multiplikatoreffekten
Forestil dig, at Danmark vælger at bruge et stort milliardbeløb på at bygge en ny bro. Der skal nu ansættes mennesker til at udføre arbejdet, og der bliver skabt indtjening i de virksomheder, som bliver hyret til at bygge broen. Samlet set tilfører det en indkomst på 10 mia. kr. til samfundet. Antag at skatteprocenten er 50 pct. Af den disponible indkomst går 10 pct. til opsparing, mens importen udgør 40 pct. af forbruget. Udregn multiplikatoreffekten ved dette indgreb ved brug af formlen for multiplikatoreffekten.
Hvad menes der med, at ”var den ekspansive finanspolitik en trylleeliksir, ville vi konstant gøre brug af den”?
Hvad handler pengepolitik om?
Hvad er en rente?
Definer forskellen mellem hhv. ekspansiv og kontraktiv pengepolitik?
Forestil dig at nationalbanken hæver udlånsrenten med 0,5 procentpoint fra 2 pct. til 2,5 pct.
Hvilken pengepolitik føres der?
Hvordan vil nationalbankens rentestigning påvirke bankernes udlånsrente?
Hvordan vil rentestigningen påvirke de samfundsøkonomiske mål om økonomisk vækst, lav arbejdsløshed, stabile offentlige finanser og stabil inflation?
Hvad kan være baggrund for rentestigningen?
Hvilken pengepolitik skal der føres, hvis:
Staten ønsker at dæmpe borgernes forbrug
Staten ønsker at sætte gang i ejendomsmarkedet
Staten ønsker at øge beskæftigelsen
Staten ønsker at styrke kronen
Hvad betyder det for Danmark, at vi fører en fastkurspolitik?
Undersøg og diskuter, hvilke argumenter der er hhv. for og imod at føre fastkurspolitik?
Diskuter med afsæt i figur 2.33 fordelene og ulemperne ved devaluering
2.6 Er finanserne holdbare?
Definer begrebet finanspolitisk holdbarhed?
Diskuter, hvad man som politiker kan bruge holdbarhedsindikatoren til?
Lav din egen liste over antagelser, der kan tænkes at spille ind i en økonomisk model som den finanspolitiske holdbarhed
Hvorfor er det ikke altid en dårlig ide at optage mere gæld?
Diskuter, hvor alvorlig den finansielle udfordring er for den danske velfærdsstat