Forlaget Columbus

Velfærdsstaten under pres

Kapitel 3: Solidaritet under forandring

  1. Hvad menes der med ’den sociale kontrakt’? Lav egne eksempler.
  2. Find og læs artiklen ”Må vi se skævt til de offentligt forsørgede? ”, (Kristeligt Dagblad. 15.02.2013). Redegør for indholdet og diskutér den skitserede udvikling.
  3. Undersøg, hvad der kan udledes af tabel 3.1 og 3.2
  4. Prøv – på klassen/holdet – anonymt at svare på de samme spørgsmål som der er blevet i figur 3.3. Hvad viser Jeres mini-undersøgelsen? Minder Jeres svar om dem, der er afgivet i figur 3.3?
  5. Vælg et af svarene i figur 3.3 og find eksempler (empiri), der kan underbygge det svar I selv har givet på det pågældende spørgsmål.

3.1 Riesman og den ændrede socialkarakter

  1. Hvad menes der med fænomenet ’socialkarakter’?
  2. Redegør for Riesmans indrestyrede individ.
  3. Redegør for Riesmans andenstyrede individ
  4. Diskutér i hvilket omfang Riesman har en pointe i forhold til forandringen i socialkarakteren. Find artikler til at eksemplificere.
  5. Vil du kunne finde på at få lave – eller selv udføre – sort arbejde? Begrund dit svar.
  6. Forklar figur 3.4.
  7. Det kunne hævdes, at pyramiden kan vendes på hovedet (drejes 180 grader). Diskutér, hvorvidt det giver et mere reelt billede af det senmoderne individs behov?

3.2 Solidaritet – en grundlæggende præmis for den danske model

  1. Redegør for Èmilie Durkheims solidaritetsbegreb
  2. Vurdér, hvorvidt der i nutidens senmoderne samfund kan tales om en kollektiv bevidsthed? Er denne afløst af anomi? Begrund svaret.
  3. Hvad menes der med begrebet ’den affektionelle solidaritet’?
  4. Forklar begrebet ’konventionel solidaritet’?
  5. Redegør for Deans beskrivelse af solidariteten i det senmoderne samfund – ’den refleksive solidaritet’.
  6. Redegør for begrebet ’institutionaliseret solidaritet’ og forklar, hvad Søren Juul mener med; ”Det progressive skattesystem er det konkrete instrument til at fastholde denne institutionaliserede solidaritet”?
  7. Hvad er forskellen på ’den refleksive institutionaliserede solidaritet’ og ’den personlige refleksive solidaritet’?
  8. Hvad mener Juul med, at samfundsforandringerne er afgørende i forhold til, hvem det enkelte individ har solidaritet med?
  9. Diskuter citatet af Lars Andersen (direktør AE-rådet). Har han ret? Er det forkert? Begrund dit svar – gerne med eksempler.
  10. Forklar figur 3.7 og kom herunder ind på begrebet ’overskudssolidaritet’.
  11. Forklar, hvad Juul mener med ’det sociale enzym’ og risikoen for fremmedgørelse?

3.3 Den forandrede solidaritet – en udfordring for den universelle model?

  1. Hvorfor er solidaritet essentiel i forhold til velfærdsstaten? Og, hvordan kan ændringerne i diskursen betyde noget for sammenhængskraften?
  2. Diskutér problematikkerne i uddraget ”Forkælet middelklasse”. Er der en løsning?
  3. Diskutér konsekvenserne af, at børnefamilieydelsen er gået fra at være en universel ydelse til at være en indkomstafhængig ydelse?
  4. Hvordan skal vi, ifølge Nina Smith (se uddraget: ”Vi er mest solidariske med os selv”) indrette fremtidens danske velfærdsmodel? Er det politisk realiserbart?

3.4 Krævementalitet og rettighedstænkning – det senmoderne individs socialkarakter?

  1. Giv eksempler på krævementalitet og rettighedstænkning.
  2. Redegør for Jørn Henrik Petersens mest centrale pointer i uddraget ”Professor i socialpolitik: Vores samfund er ved at falde fra hinanden”.
  3. Hvad kan der udledes af tabellerne 3.12 og 3.13 i forhold til solidaritet og adfærd.
  4. Brug figur 3.14 og 3.15 til at forklare ændringerne i solidariteten.
  5. Hvad er pointerne i ”Danskerne vender sig mod voksende egoisme”? Hvad er holdningen i klassen/på holdet?
  6. Hvad har finanskrisen, ifølge teksten, betydet for danskerne indbyrdes sammenhold.
  7. Redegør for indholdet af figur 3.16 og diskuter i grupper om en undersøgelse i Jeres gruppe giver samme resultat?
  8. Forklar figur 3.17
  9. Redegør for det centrale budskab i uddraget ”En truet velfærdsstat? ” og diskutér, hvorvidt I er enige?

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)