Velfærdsstaten under pres

Kapitel 5: Hvordan udfordrer globaliseringen den danske velfærdstat?

1. Redegør for citatet af Torben M. Andersen og forklar, hvad han mener med; ”… forstærker også reformbehovet... ” [....] ” øger kravene til arbejdsmarkedet og til uddannelsessystemet… ” [....] ”… forstærke de finansieringsproblemer… ” Find gerne eksempler på ovenstående problematikker.
2. Find den seneste PISA-undersøgelse og undersøg Danmarks placering i forhold til lande vi normalt sammenligner os med.
3. Redegør for, hvad der menes med begreberne ’skattekonkurrence’ og ’lønkonkurrence’.

5.1 Hvad er globalisering?

1. Forklar figur 5.1
2. Forklar den globale interdependens ved hjælp af figur 5.2 og opstil nogle eksempler på de dimensioner, der fremgår af figuren.
3. Redegør for, hvad der menes med politisk globalisering.
4. Redegør for, hvad der menes med økonomisk globalisering.
5. Diskutér, hvilken af de to, der har størst betydning og indflydelse på globaliseringsprocessen.
6. Diskutér de multinationale selskabers rolle og position i den global verden. Vurdér herunder de multinationale selskabers såvel positive som negative betydning for udviklingslandenes økonomiske udvikling.
7. Hent artiklen: www.business.dk/billede/se-hvad-de-multinationale-selskaber-betaler-i-skat. Find tal for nogle af de nævnte selskabers omsætning (anvend fx: skat.dk/skat.aspx) i Danmark og vurdér, hvorvidt deres skattebetaling er rimelig i forhold til at bidrage til den danske velfærdsstat.
8. Undersøg, hvordan de multinationale selskaber (helt eller delvist) kan undgå at betale skat i Danmark og diskutér der velfærdsstatslige konsekvenser heraf.
9. Er der politisk muligt at lave lovgivning, der kan være medvirkende til at begrænse de multinationale selskabers mulighed for skatteunddragelse og diskutér de evt. konsekvenser heraf.
10. Hvorfor investerer udenlandske virksomheder overhovedet i Danmark?
11. Luk bogen og prøv med egne ord at beskrive forskellen mellem de tre opfattelser af globalisering: optimistiske globalister, pessimistiske globalister og skeptikere. Redegør i den sammenhæng for, hvorfor man som globalist både kan være positiv og negativ indstillet over for globaliseringen.
12. Find empiri, der kan understøtte hver af de tre opfattelser til globaliseringen.
13. Hvor vil du placere dig selv i forhold til en af de tre skoler? Begrund dit svar.  
14. Forklar de centrale aspekter i verdenssystemteorien og inddrag hertil figur 5.5.

5.2 Danmark i en global verden – hvordan er Danmarks globaliseringsniveau og hvordan er vi udfordret?

1. Vurdér globaliseringens konsekvenser for Danmark ud fra figur 5.7.
2. Forklar, hvad der kan udledes af figur 5.8.
3. Hvad menes der med, at der på det danske arbejdsmarked er risiko for ubalancer. Anvend hertil figur 5.9.
4. Redegør for de væsentligste pointer i artiklen; www.ugebreveta4.dk/europamester-i-innovation_19387.aspx. Vurdér, hvorfor innovation er vigtig og diskutér, hvorvidt Danmark kan fastholde en førende position inden for dette felt.
5. Hvad kan der udledes af figurerne 5.11 og 5.12?
6. Hvad menes der med, at Danmark er ’en lille åben økonomi’?
7. Download ”Globaliseringsredegørelse 2014 – Sådan ligger landet” og lav et portræt af Danmarks nuværende position i den globale økonomi.
8. Hvordan klarer Danmark sig i forhold til at tiltrække udenlandske investeringer til landet? Hvorfor er det egentlig vigtigt med udenlandske investeringer?
9. Redegør for figur 5.18 og forklar nogle af de opstillede succeskriterier mere uddybende.
10. Forklar essensen af figur 5.19 og vælg tre faktorer ud til nærmere årsagsforklaring.

5.3 Globalisering af verdenshandelen – hvorfor handler vi overhovedet med hinanden?

1. Forklar begreberne merkantilisme, nulsumsspil og protektionisme.
2. Hvorfor er det, ifølge Adam Smiths handelsteori, en god idé for to lande at handle med hinanden? Anvend i argumentationen begreberne arbejdsdeling og specialisering.
3. Opstil et eksempel fra Jeres familie på, hvordan Jeres familie kan optimere dets tidsforbrug ved anvendelse af Smiths teori om specialisering.  
4. Hvad menes der med komparative fordele?
5. Hvad er den centrale pointe i Ricardos teori om handel?
6. Opstil nogle svagheder ved de liberale handelsteorier.
7. Redegør for begrebet bytteforhold.
8. Redegør for det centrale aspekt i Eli Heckscher og Bertil Ohlins teori.
9. Redegør for Krugmans teori om outsourcing og stordriftsfordele. Find artikler, der kan eksemplificere Krugmans teori.
10. Hvad menes der med, at stordriftsfordele er forbundet med visse typer af produktion?
11. Hvilke af nedenstående varer vil være præget af stordriftsfordele;
    1. Udarbejdelse af hjemmesider
    2. Produktion af mobiltelefoner
    3. Produktion af fladskærme
    4. Reklame
    5. Produktion af havre
    6. Designertøj
    7. Luksusmøbler
12. Hvad har stordriftsfordele reelt med handel at gøre?
13. WTO (World Trade Organization) argumenterer for, at globaliseringen har haft positive effekter på den globale velstand. Forsøg – via anvendelse af relevant handelsteori – at forklar WTO’s argument.

5.4 Konkurrence og konkurrenceevne

1. Hvad forstår man ved et lands konkurrenceevne og hvorfor er den vigtig for dansk velstand og velfærd?
2. Redegør for, hvad der er indeholdt i priskonkurrenceevne.
3. Redegør for de centrale pointer i den strukturelle konkurrenceevne.
4. Undersøg, hvordan det ser ud for Danmarks vedkommende i.f.t. de såkaldte rammebetingelser (udvælg et par stykker eller tre) og sammenlign med andre landes rammebetingelser.
5. Find tal, der beskriver lønudviklingen gennem det seneste år i Danmark og i udvalgte lande vi normalt sammenligner os med.
6. Hvordan kan kursudviklingen for den danske krone påvirke den danske konkurrenceevne?
7. Redegør for begrebet institutionel konkurrenceevne.
8. Forklar de fire overordnede faktorer, der – ifølge Porter - karakteriserer virksomhedernes - og dermed også et lands - samlede konkurrenceevne.
9. Forklar, hvad Porter mener med industriklynger?
10. Forklar, hvad der ligger i begrebet innovation og vurdér, hvorfor innovationsniveau er centralt i en global verden?
11. Hvad menes der med velfærdsinnovation?
12. Diskutér i hvilket omfang velfærdsinnovation er løsningen på velfærdsstatens udfordringer. Kan robotstøvsugeren på et plejehjem løfte for den enkelte ældre serviceniveauet og samtidig spare staten penge?
13. Redegør for begrebet produktivitet – hvilke faktorer er centrale?
14. Undersøg – fx ved anvendelsen af Produktivitetskommissionens rapport – udviklingen i den danske produktivitet gennem de senere årtier.
15. Vurdér, hvilke områder der skal satses massivt på for Danmarks vedkommende i bestræbelserne på at øge produktiviteten og diskutér, hvem og hvordan de områder skal finansieres?
16. Hvorfor fylder begrebet produktivitet så meget i diskussionerne mellem økonomer, fagbevægelser, arbejdsgiverorganisationer og for Produktivitetskommissionen etc.? Inddrag her fx figur 5.30.

5.5 Brain-drain eller brain-gain?

1. Redegør for begreberne brain-drain og brain-gain.
2. I hvilket omfang er brain-drain en udfordring for den fremtidige danske velfærd?
3. Redegør ud fra World Economic Forum rapporten "The Global Competitiveness Report", hvordan Danamrk klarer sig i forhold til brain-drain og forklar placeringen.
4. Hvorfor er brain-gain en stigende nødvendighed i et land som Danmark?
5. Vurdér, hvad Danmark kan gøre i fremtiden, såfremt vi skal være i stand til at tiltrække veluddannede fra andre lande og diskutér, hvilke konsekvenserne af de mulige løsninger du opstiller for den danske velfærdsstat.

5.6 Outsourcing – et problem?

1. Forklar figurerne 5.32 og 5.33.
2. Hvilke motiver ligger hyppigst til grund for danske virksomheders outsourcing?
3. Lav en liste over, hvilke ting en dansk virksomhed skal tænke over, hvis den vurderer at outsource hele (eller dele af) af dens produktion?
4. Beskriv udviklingen illustreret i figur 5.35 og vurdér konsekvenserne heraf for danske velfærd. Begrund dit svar.
5. Diskutér, hvorvidt outsourcing er en fordel eller en ulempe i relation til Danmarks fremtidige velfærd?
6. Forklar, hvordan den danske velfærd konkret bliver udfordret af globaliseringen?

5.7 Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik – et par strukturpolitiske virkemidler

1. Hvad menes der med ’strukturpolitiske styringsredskaber’?
2. Lav en model, der viser erhvervspolitikkens;
   1. formål
   2. instrumenter
   3. i hvilken økonomisk situation den anvendes og hvordan
3. Forklar EU’s begrænsninger i forhold til at føre en fuldt ud selvstændig erhvervspolitik?
4. Opstil en model, der viser arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter med henblik på at forhindre strukturarbejdsløshed.
5. Forklar forskellen på ’en aktiv’ og ’en passiv’ arbejdsmarkedspolitik.
6. Vis, ved hjælp af en simpel figur, forskellen på de to arbejdsmarkedspolitiske strategier.
7. Undersøg, hvorvidt den nuværende regerings arbejdsmarkedspolitik sværger mere til den ene type for strategi end den anden type?

5.8 Det danske arbejdsmarked – flexicuritymodellen

1. Beskriv hvad den danske flexicuritymodel går ud på.   
2. Hvorfor kan det være positivt for et land, at virksomhederne let kan fyre de ansatte?    
3. Hvordan er danskere medarbejdere sikret, når de bliver fyret? Kom herunder ind på begrebet ’dekommodificering’.
4. Forklar bogens udsagn om; ”Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter, dvs. fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. ”
5. Diskutér, hvorvidt den danske flexicuritymodel er udfordret af globaliseringen? Kom herunder ind på begreber som ’social turisme/velfærdsturisme’.