Økonomi i et sociologisk perspektiv

Den offentlige sektor

Den offentlige sektor har, specielt i lande som Danmark og de andre nordiske lande, en meget stor betydning for økonomien. Når den offentlige sektor er så stor, som i de nordeuropæiske lande, kan den sætte gang i en økonomi og skabe vækst og velstand, men den kan også gøre det modsatte i kraft af den offentlige sektors generelle indkomst- og udgiftsniveau.

Den offentlige sektor står for en stor del af produktionen, især produktionen af tjenesteydelser, og vil på de områder, hvor den ikke er alene på markedet, næsten altid være markedsførende. Det betyder f.eks., at den offentlige sektors teknologiske løsninger og vidensudvikling vil have afsmittende virkning på den øvrige produktion. Den offentlige sektor har derfor, dels gennem den førte økonomiske politik betydning for de generelle konjunkturer, dels har den, især i kraft af selv at drive omfattende servicevirksomhed, afgørende betydning for udvikling af produktivitet og konkurrenceevne.

I Danmark er den offentlige sektor i det væsentlige delt op i tre niveauer, der hver især varetager nogle fastlagte opgaver. Det statslige niveau, det regionale niveau og det kommunale niveau.

En del af de offentlige aktiviteter er indtægtsfinansierede. Det gælder f.eks. hovedparten af børnepasningen, en del undervisning, vandforsyningen, retsvæsenet, rådgivningen og erhvervsservicen, men hovedparten af det offentliges udgifter dækkes af skatteindtægter. Kun staten og kommunerne kan opkræve skat, og kommunernes ret til skatteopkrævning har i mange år reelt været suspenderet i kraft af en meget stram statslig styring.

Imidlertid udgør de kommunale udgifter den største del af de offentlige udgifter, og den kommunale aktivitet er således den største. Hvert år forhandler stat og kommuner om, hvor store de kommunale udgifter må være. Der er ofte meget stor uenighed i disse forhandlinger, og på tværs af partier er der ofte kommunal kritik af de rammer, de får til rådighed. Da hovedparten af den offentlige produktion består af tjenesteydelser, som har en meget stor lønandel, er det naturligt at kommunale udgifter vil stige mere end varepriserne, hvis der generelt er en reallønsfremgang i samfundet.

På helt samme måde stiger prisen på private tjenesteydelser kraftigere end varepriserne. På den måde, vil det offentlige forbrug naturligt vokse hurtigere, end det private, selvom det offentlige forbrug reelt, i faste priser, ikke vokser hurtigere. Hvis man sætter offentligt forbrug til ikke at vokser er der reelt tale om at det offentlige forbrug bliver reduceret.  

Som nævnt, finansieres de offentlige udgifter hovedsagligt ved hjælp af skatter. Der er i Danmark mange forskellige slags skatter:

Indkomstskatter opkræves af stat og kommuner. De kommunale indkomstskatter er proportionale, dvs., man betaler den samme andel i skat af indkomsten uanset hvad, man tjener. Det gælder dog ikke helt, idet der er et personfradrag, der er ens for alle mennesker, og det tæller mere jo lavere indkomst, man har, men skattesatserne er ens. Den statslige indkomstskat er delvis progressiv i skatteskalaen, idet der er en bundskat, som alle betaler efter personfradraget, og der er en topskat, som betales af den del af den enkeltes indkomst, der ligger over et vist beløb.

Ejendomsværdiskat betales til staten, principielt ud fra den værdi ens ejendom har, men skatten har i mange år været låst fast på et kronebeløb, og er dermed reelt reduceret.

Ejendomsskatter betales til kommunerne i forhold til grundværdien. Der er begrænsninger på dem, men de er ikke låst fast.

Forbrugsafgifter, hvoraf Momsen er den vigtigste, er af meget forskellig karakter. De betales alle til staten. Nogle af dem har ren finansiel karakter, mens andre er indført for at regulere forbruget og styre menneskers adfærd.

Virksomhedsbeskatning og selskabsbeskatning er beskatning af virksomhedernes indkomster.

Der er mange andre mindre afgifter og betalinger til det offentlige, men hovedparten af indtægterne kommer fra beskatning af indkomst, ejendom og forbrug.

 

Opgaver

  1. Find tal, der viser noget om forholdet mellem det offentliges indtægter og udgifter. Har det offentlige brugt mere eller mindre, end sine indtægter?
  2. Find tal, der viser noget om fordelingen af det offentliges indtægter på forskellige indtægtskilder. Find tal, der viser noget om indkomstskatten i Danmark i forhold til andre EU-lande.
  3. Undersøg, hvad de offentlige udgifter går til.
  4. Diskuter om det er positivt eller negativt for dansk økonomi, at der er underskud på de offentlige budgetter i en situation med arbejdsløshed og overskud på betalingsbalancen.