Økonomi i et sociologisk perspektiv
Metode
At skaffe sig viden om økonomiske sammenhænge svarer helt til at skaffe sig viden om andre samfundsmæssige sammenhænge. De økonomiske sammenhænge drejer sig, som beskrevet i bogens indledning, om alt det, der har med produktion og fordeling at gøre.
Det, der derfor skal skaffes viden om, er, hvilke sammenhænge der er mellem menneskers adfærd, andre samfundsmæssige forhold, som samfundets generelle opbygning, normer og regler, forestillingsverden, politiske institutioner og produktion og fordeling. Den viden man kan skaffe sig på disse områder, kan være baseret på generaliseringer ud fra enkeltsager, helt personlige erfaringer og overleveringer fra tidligere generationer. Der kan naturligvis være meget rigtigt i meget af den ”viden”, man får på den måde, men sikker systematisk viden kræver noget mere. Det er en forudsætning for at skaffe sig ny eller bedre viden, at man er i stand til at stille sig kritisk til den eksisterende ”viden”, forestilling eller til virkeligheden.
Megen ”viden” om både natur og menneskelige forhold har haft religiøs karakter. ”Jorden er flad”. Engang blev man brændt på bålet, hvis man ikke accepterede det. ”Gud skabte jorden og universet for ca. 6000 år siden”. Selv i et højt udviklet land som USA kunne en vicepræsidentkandidat fremføre det som et faktum. I nogle tilfælde kan den form for viden tjene bestemte interesser. F.eks. opfattede man i feudaltiden med konge, adel, borgere og bønder, samfundets indretning som indstiftet af gud, hvorfor et oprør imod undertrykkelse og udbytning blev betragtet som et oprør mod gud. Det kunne man komme i helvede for, når man døde.
På samme måde er det i dag sådan, at ”viden” kan tjene bestemte interesser. Viden er ikke neutral. Professor i økonometri, Katarina Juselius, har, som gengivet i bogen, udtalt, at økonomisk teori nærmest er blevet til en religion. Det er derfor meget vigtigt, at præmisserne for den viden, der skabes og udbredes, bliver gjort klart. Når en journalist i DR's TV-avis siger, at der ikke er råd til den politik, den franske præsident, Hollande vil gennemføre, ”glemmer” han at angive præmisserne for sin ”viden”. Når en bankøkonom, også i TV-avisen, fortæller, at den eneste vej ud af den spanske krise er at skabe mere arbejdsløshed, for at der igen i bankverdenen, kan komme tillid til spansk økonomi, ”glemmer” han også at fortælle, at det er en særlig ”viden”, han repræsenterer, og at den ”viden” tjener nogle særlige interesser.
Den form for viden er ikke god nok, men der træffes på en lang række områder beslutninger, også politiske beslutninger, der bygger på generaliserede enkeltsager, fordomme, projektioner og skjulte særinteresser. I psykologien kalder man det for en projektion, når man tillægger andre nogle motiver, som man selv har, men som man ikke kan acceptere. Ordsproget: ”Tyv tror hver mand stjæler” illustrerer fænomenet.
Det er derfor vigtigt i en samfundsvidenskabelig, herunder økonomisk, sammenhæng, at få gjort klart, hvordan man kan skaffe sig viden, hvilke metoder, der kan anvendes, og hvilken form for viden man får ved anvendelse af forskellige metoder.
Samfundsvidenskab er ikke naturvidenskab. De ”objekter”, man studerer i samfundsvidenskaberne, er også subjekter. De har en forestilling om den virkelighed, de indgår i. Mennesker har en mulighed for at foretage valg og reflektere over konsekvenserne af de valg, de foretager. Der er derfor retninger indenfor samfundsvidenskaben, som anser det for helt afgørende for at forstå menneskelig adfærd, og dermed også den samlede effekt af mange menneskers adfærd, at man studerer hvilke forestillinger, de enkelte mennesker har om sig selv, om samfundet og om deres forhold til samfundet. Det er naturligvis ikke de samme forestillinger, alle mennesker har, men man kan evt. danne nogle idealtyper, eller grupperinger af mennesker, der har nogenlunde samme forestillinger, og som reagerer på nogenlunde samme måde. Denne tilgang til samfundsvidenskabelig viden, hvor det er vigtigt at forstå, hvorfor mennesker gør som de gør, ud fra den sociale konstruktion, de laver, kaldes for fænomenologi eller hermeneutik.
Bogens teoretiske udgangspunkt
Bogen er ikke skrevet ud fra ét enkelt teoretisk og metodisk udgangspunkt. Det er muligt at finde både et fænomenologisk udgangspunkt, et egentlig positivistisk udgangspunkt, og et udgangspunkt i den hypotetisk deduktive metode, der udspringer af f.eks. antagelsen om det økonomiske menneske.
Opgaver
- A. Diskuter de forskellige metoders anvendelighed. Overvej om de alle kan give viden om problemet.
- B. Opstil et andet økonomisk problem, I gerne vil have belyst. Diskuter forskellige metoders anvendelighed og skitser den fremgangsmåde, I vil anvende.
