Forlaget Columbus

Økonomi i et sociologisk perspektiv

Fænomenologi

Ifølge den fænomenologiske tilgang, studerer man, hvad det er for forestillinger individet har om sig selv og sine omgivelser, og som styrer dets adfærd. Man mener, at mennesket har en mening med sin adfærd og sine handlinger, og at denne mening er det, der styrer.

Det betyder, at mennesker bliver individualiserede subjekter. Imidlertid konstruerer forskere ofte, som nævnt, idealtyper, som handler og reagerer forskelligt. Livsformsanalysen, som er nævnt i bogen, er en form for en sådan konstruktion af idealtyper. Konstruktionen af de forskellige livsformer som idealtyper, bygger på undersøgelser af mange menneskers værdier og forestillingsverden ud fra en teori om, hvordan samfundsbetingelser kan påvirke menneskers adfærd, forestillingsverden og værdier.

Ud fra undersøgelserne finder man nogle typiske træk, som man grupperer menneskene efter. De typer, der derved dannes indeholder følelser, forestillingsverden og værdier, altså en hel kultur. Ud fra disse træk kan forskeren udlede, hvordan de vil reagere i forskellige situationer.

Metoden
Metoden i denne forskningsretning går ud på, at man undersøger i hvor høj grad, mennesker svarer til idealmodellen. Hvis idealmodellerne er gode, vil levende virkelige mennesker i stort omfang svare til dem, og typerne kan derfor bruges til at forstå, hvorfor mennesker handler, som de gør. Det betyder også, at man kan forudsige en adfærd, og man kan, hvis man har kendskab til befolkningens fordeling på idealtyper også foretage generaliseringer.

Den fænomenologiske tilgang er også udbredt ved undersøgelser af beslutningsprocesser. Det sker ved, at man forsøger at undersøge beslutningstagernes mening med deres beslutninger. I en primitiv form er det også det, politiske kommentatorer i medierne anvender. Problemet ved deres metode er, at de i stort omfang tillægger beslutningstagerne de motiver, de selv ville have til at træffe de beslutninger, de kommenterer. Det betyder, at de fleste kommentatorers analyser ikke giver viden om baggrunden for politikernes handlinger, men indirekte giver et indblik i kommentatorens forestillingsverden.

 

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)