Økonomi i et sociologisk perspektiv
Konkrete undersøgelser
I konkrete undersøgelser er det afgørende at forskeren, eller den der forsøger at skabe viden, gør sig helt klart hvad, der skal undersøges. Der skal formuleres et meget klart problem, som skal belyses eller besvares. Forskeren går til problemformuleringen med en for-forståelse, forstået på den måde, at han/hun har en forventning om en bestemt sammenhæng, eller en forestilling om motiver eller mening i bestemte former for adfærd.
Vi kan illustrere en proces og konkrete metoder ud fra det forholdsvis simple problem om, en skattenedsættelse vil betyde en forøgelse af udbuddet af arbejdskraft.
For at problemet er tilstrækkeligt præcist, skal der tages stilling til, om det er alle former for skat, vi vil undersøge effekten af. Vi kan vælge, at vi kun vil undersøge om en indkomstskattelettelse medfører en forøgelse af udbuddet af arbejdskraft. Dernæst skal vi have beskrevet skattesystemet, således at man kan se på effekten af forskellige former for indkomstskattelettelse. Man kan give indkomstskattelettelser på mange måde.
F.eks. kan man hæve personfradraget, eller man kan hæve beskæftigelsesfradraget, så det kun er folk i beskæftigelse, der får en lettelse. Måske vil man undersøge, om det særligt er marginalskatten, altså den skattestigning, der kommer, hvis man tjener mere, der skal sænkes. Det kan give anledning til overvejelser om, det er bundskatten eller topskatten, der skal sænkes eller om man skal sænke de sociale ydelser og dermed gøre forskellen på at arbejde og være på overførselsindkomst større.
Til grund for disse præciseringer, har forskeren en for-forståelse. Han/hun kan f.eks. deducere fra en teori, at en hvilken som helst forøgelse af den disponible indkomst ved at arbejde, vil forøge enten det antal, der ønsker at arbejde, eller den tid, de ønsker at arbejde. Hvordan skal han/hun så undersøge, om det er rigtigt eller forkert?
- Forskeren kan forsøge at forstå handlingerne, f.eks. ved at anvende idealmodellerne og se på hvordan de vil reagere. Det er ikke en endegyldig påvisning
- Forskeren kan forsøge at forbedre idealmodellerne ved at skaffe sig sin egen viden om motiver og mening med handlinger i form af interviews eller spørgeskemaundersøgelser. Det kan ske ved en kvalitativ undersøgelse eller en kvantitativ
- Forskeren kan gå statistisk-historisk til værks. Han/hun kan undersøge, hvordan det er gået med udbuddet af arbejdskraft i forhold til udviklingen i den disponible indkomst
- Forskeren kan gå frem efter en komparativ metode. Han/hun kan undersøge, om der er sammenhæng mellem skattetryk og udbud af arbejdskraft i forskellige lande
- Endelig kan ”forskeren” stille sig tilfreds med at den model, han/hun har opbygget ud fra teorien, er en modelverden, der dækker virkeligheden
