Økonomi i et sociologisk perspektiv

Udenrigshandel

Udenrigshandel spiller en stadig større rolle i verdens samlede økonomi. Når man ser på udenrigshandel som noget specielt, hænger det sammen med, at udenrigshandelen kan begrænse den nationale økonomiske udfoldelse, både med hensyn til økonomisk politik og med hensyn til virksomheders investeringer og aktiviteter. De økonomiske relationer med udlandet er ikke kun handel, men udenrigshandelen er stadig en væsentlig del af dem.

For at lette udenrigshandelen og internationale investeringer og derigennem evt. fremme den økonomiske vækst i verden er der oprettet nogle organisationer dels i FN-regi dels som selvstændige organisationer. De vigtigste er

WTO, der søger at fremme frihandel og modvirke forskellige former for handelshindringer.

IMF, Valutafonden, der har til formål at støtte den internationale likviditet. F.eks. har man i IMF-regi skabt noget, der hedder SDR, Special Drawing Rights, der populært kaldes for papirguld. SDR har ikke samme betydning længere, men anvendes dog i et vist omfang. Politisk kan der træffes beslutning i IMF om en forøgelse af internationale betalingsmidler.

IBRD, International Bank for Reconstruction and Development, populært kaldet for Verdensbanken, der ligesom IMF blev oprettet ved Bretton Woods forhandlingerne i 1944, har til formål at fremme økonomisk udvikling og vækst i verden gennem lån og investeringer.

OECD, Organisation for Economic Cooperation and Development, der har til formål at fremme den økonomiske integration og vækst specielt for de vestlige lande.   

I betalingsforholdet mellem Danmark og udlandet taler man om Handelsbalancen.

Den udtrykker forholdet imellem hvor meget, der bliver købt for i udlandet, og hvor meget der bliver solgt for til udlandet. Handelsbalancen kan deles op på mange måder i mange forskellige emner, men en hovedopdeling er en balance for varehandelen og en for handelen med tjenesteydelser. Handelsbalancen udgør i de fleste lande hovedparten af det, der kaldes Betalingsbalancen, men betalingsbalancen indeholder alle former for betalinger mellem landene.

Betalingsbalancen består af to dele. Der er de Løbende poster, som udgøres af alle betalinger for varer og tjenesteydelser, herunder betalinger af renter og andre indkomster til – og fra udlandet, og der er kapitalposterne, som udgøres af kapitalbevægelser i form af lån og investeringer, opkøb af værdipapirer m.m. Hvis et land har underskud på betalingsbalancen, vil det sige, at det har underskud på de løbende poster. Et sådant underskud modsvares altid af et tilsvarende overskud på kapitalposterne, på den måde, at landet enten må nedbringe sine tilgodehavender i udlandet, eller forøge sin gæld for at kunne betale for merimporten.

Når et land har overskud, betyder det, at landet som helhed sparer op eller nedbringer sin gæld, hvilket betyder lavere forbrug og investering, end svarende til produktionen i landet, og dermed lavere beskæftigelse. De samlede krav mellem landet og udlandet er opgjort i Kapitalbalancen, der indeholder de samlede gældsforpligtelser og tilgodehavender, samt de samlede udenlandske investeringer i landet og landets samlede investeringer i udlandet.
Valutabalancen indeholder en opgørelse over, hvor stor den internationale likviditet i landet er i forhold til andre landes beholdninger af landets valuta. I valutabalancen indgår alt, der umiddelbart kan anvendes som internationale betalingsmidler, inklusive guldbeholdninger og trækningsrettigheder i Den Internationale Valutafond.

Opgaver

  1. Opstil jeres egen personlige betalingsbalance.
  2. Find udviklingen i Danmarks betalingsbalances løbende poster overfor udlandet i de seneste 10 år.
  3. Find tal, der viser, hvordan betalingsbalancen har påvirket kapitalbalancen.
  4. Forklar, hvordan betalingsbalancens løbende poster har indflydelse på den forskel mellem opsparing og investering, I har fundet i nationalregnskabet.
  5. Angiv to gode grunde til, at Danmark som helhed sparer op. Angiv to gode grunde til at Danmark som helhed ikke burde spare op.