Økonomiske kriser

Forslag til undervisningsforløb

 

Nedenfor er angivet et meget komprimeret forløb (12 lektioner), hvor hele bogen gennemarbejdes. Efterfølgende er der under punkt 2 angivet forløb, hvor enkelte kapitler fra bogen anvendes.

1. Forslag til forløb

Kapitel 1: Krisen i USA (2 lektioner)

a) Klassen opdeles i grupper, således hver gruppe/elev får tildelt et afsnit i kapitlet eller en figur/tabel som man skal redegøre for og hvilken betydning udviklingen har for krisen. Man kan bede eleverne finde supplerende/mere aktuelt materiale, hvor det er relevant.

b) Læreren samler op med de mest centrale pointer

  • Årsager til krisen
  • Krisens forløb og udvikling
  • Løsninger

Kapitel 1 kan evt. suppleres med kapitel 3 i Annegrethe Rasmussen og Peter Brøndum, USA's udfordringer, Forlaget Columbus 2012.

 

Kapitel 2: Krisen i Danmark (2 lektioner)

a) Klassen opdeles i grupper, således hver gruppe/elev får tildelt en figur/tabel som man skal redegøre for og hvilken betydning udviklingen har for krisen. Man kan bede eleverne finde supplerende/mere aktuelt materiale, hvor det er relevant.

b) Læreren samler op med de mest centrale pointer

  • Hvad er forbindelsen mellem den finansielle sektor og den reale del af økonomien?
  • Hvad er forbindelsen mellem den finansielle sektor/reale del og den offentlige sektor (automatiske stabilisatorer)?
  • Gennemgang af/repetition af økonomiske politikker med særlig henblik på hvad der er gjort i Danmark: finanspolitik og pengepolitik.

Filmmateriale og andet nyhedsrelateret: Man kan inddrage DRs hjemmeside dr.dk/Undervisning/Gymnasium/Samfund/Oekonomi/Finanskriser/globalisering.htm samt DR nyheder: http://www.dr.dk/nyheder/temaer/pengetemaer/bankkrise. Desuden kan DR dokumentaren 'Sikke en fest' anbefales (12.11, 19.11 og 26.11.2012) hvis man vil i dybden med især bankernes udlån.

 

Kapitel 3: Gældskrisen (3 lektioner)

a) Fra finansiel krise til gældskrise i EU

  • Hvordan har den økonomiske udvikling været i forskellige landegrupper i EU? Afsnit 3.1
  • Hvordan finansieres underskud? Betydning af kreditvurdering. Afsnit 3.2
  • Hvornår er en gæld bæredygtig? Afsnit 3.3. Hertil kan anvendes regnearksmodeller.

b) Hvorfor gik det så galt?

  • Hvad er Euro-samarbejdet? Afsnit 3.4
  • Hvad sker der ved en statsbankerot? Afsnit 3.5

c) Hvad kan EU stille op?

  • Hvilke modsætninger og svagheder eksisterer der i EU? Afsnit 3.6.
  • Hvad er der gjort i EU og hos ECB til at bekæmpe krisen? Afsnit 3.7.
  • Skal der føres vækstpolitik eller besparelsespolitik i EU? Afsnit 3.8

 

Kapitel 4: Den finansielle sektor (2 lektioner)


a) Hvordan indgår den finansielle sektor i det økonomiske kredsløb? Afsnit 4.1. og 4.2

b) Den finansielle sektors udvikling

  • Hvordan har den finansielle sektor udviklet sig? Afsnit 4.3.
  • Hvorfor har den finansielle sektor den magt som afsnit 4.4. postulerer? Man kan her repetere magtbegreber fra politologien.
  • Hvordan opstår finansielle kriser? Hvilke typer forklaringer optræder i afsnit 4.6?

 

Kapitel 5: Økonomiske teorier (1 lektioner)


Klassen kan opdeles i fx 6 grupper, hvor 2 grupper tager neoklassisk teori, 2 grupper tager keynesiansk teori og 2 grupper marxistisk teori. Grupperne arbejder hver for sig, men skal koordinere fremlæggelser på 10 minutter.

Der samles op ved hjælp af skemaet side 121 og desuden en diskussion af hvorfor den økonomiske videnskab har så meget magt i den offentlige debat, som den har. Hvorfor lytter man fra politisk hold til økonomer, når den økonomiske krise debatteres, men ikke i samme grad til sociologer, når der eksempelvis diskuteres kriminalitet eller integration?

 

Kapitel 6: Perspektiver (2 lektioner)

Kapitlet har tre oveordnede temaer:

a) Er krisen en vækstkrise?

b) Hvad betyder den voksende ulighed for krisen?

c) Hvad er sammenhængen mellem økonomiske og politiske kriser?

De tre temaer kan gennemgås af eleverne med afsæt i de figurer, tabeller og modeller der er i kapitlet.

Hvert tema kan også udbygges. Tema a) er også temaet for en række artikler i Information vinteren 2012/2013 af Jørgen Steen Nielsen (søg på Infomedia under med Jørgen Steen Nielsen og vækst). Tema b) er udbygget på www.klassesamfund.dk og endeligt kan tema c) uddybes i Kjeld Mazanti Sørensen, Protestbevægelser, Columbus 2013.


2. Tematiske forløb


Nedenfor præsenteres tre forløb, hvor der anvendes uddrag af bogen.

1. Krisen i USA

Kapitel 1 i bogen her kombineres med kapitel 3 i USA's udfordringer. Desuden læses afsnit 4.5 om den finansielle sektors magt. Som afslutning læses afsnit 6.1: Er krisen dybest set en vækstkrise?, som kan perspektiveres med om USA's rolle som hegemon – set med økonomiske briller – dybest set er udspillet.

Fokus vil alene være på den økonomiske udvikling i USA. Kan kombineres med USAs udfordringer og en række film (se filmliste).

2. Krisen i EU

Kapitel 3 i bogen her kombineres med et normalt EU-forløb, hvor institutioner (Kommission, Parlament, Ministerråd, Domstol) og integrationsteori gennemgås (anvend Branner, Det politiske Europa). Som perspektivering læses kapitel 6 i bogen her om vækstkrise og forbindelsen mellem økonomiske og politiske kriser.

3. Krisen i Danmark


Kapitel 10-16 i Økonomi ABC + Økonomiske kriser (Kapitel 2 + kapitel 5). Dvs. de økonomiske mål, økonomisk politik gennemgås og kombineres med den aktuelle økonomiske krise.