OIKOS - grundbog til samfundsøkonomi

'OIKOS' er et samlet undervisningsmateriale til økonomiundervisningen i samfundsfag, der kan bruges på A og B-niveau.

Undervisningsmaterialet består af

  • Grundbogen: OIKOS grundbog til samfundsøkonomi
  • Undervisningsvejledning til hvert kapitel og afsnit i grundbogen.
  • Cases som omfatter aktuelt eller historisk materiale man kan arbejde med for at afprøve sine økonomisk statistiske færdigheder eller sin økonomiske eller modelmæssige viden.

Materialet er udviklet gennem en 3-årig proces i et samarbejde mellem Henrik Adrian, Jesper Jespersen og Knud Erik Skouby.

Grundbogsteksten har været anvendt af flere hold samfundsfagselever, og er efter at bekendtgørelserne til det ny gymnasium blev kendt blevet tilpasset kravene.

Hertil kommer den årlige Samfundsstatistik, der rummer en lang række nødvendige økonomiske talserier, der anvendes ved analyser og talbehandling.