Diskursanalyse og samfundsvidenskab
Sprog er et magtmiddel
Inden for samfundsvidenskaberne er det derfor særligt relevant at undersøge skabelsen og vedligeholdelsen af mønstre og sammenhængen mellem sprog (diskursanalyse) og social praksis (Real- eller effektanalyse).
Man kan her have særligt fokus på politikernes strategiske brug af sproget som redskab til at give fænomener betydning for herigennem at opnå eller beholde magten. I forbindelse med politikernes strategiske kommunikation er det også relevant at se på et fænomen som spin (se kapitel 6, side 134ff).
I diskursanalysen kan man bruge en mere eller mindre bred sproglig analyse, hvor der ud over undersøgelse af nodalpunkter, ækvivalenskæder mm. (se kapitel 6 side 132ff) også inddrages appelformer, retoriske virkemidler og argumentationsformer (se kapitel 7, side 138ff).
I analyse af social praksis (real- eller effektanalysen) undersøges dominans- og magtstrukturer, og her kan inddrages centrale elementer fra sociologisk og politologisk teori og metode.
Diskursanalysen søger efter artikulation af forskelle, konflikter og dominans inden for og mellem forskellige diskurser og er derfor velegnet til politisk analyse
Diskursanalyse kan med stort udbytte kombineres med samfundsvidenskabernes klassiske historisk-dokumentariske metoder som kildekritik, retorik og tekstanalyse. Her er fokus dels på tekstens autenticitet og troværdighed, dels intentionen fra afsenderens side. Teksten er her kilde til bagvedliggende begivenheder eller intentioner.
Gennem hermeneutisk og fænomenologisk metode leder man efter mening og formål med menneskelig handlen. Gennem diskursanalysen leder man efter den måde, der skabes betydning, hvilket som regel sker gennem markering af forskelle. Igennem denne proces udspilles en kamp om magt til at definere social praksis.
Figur 1. Diskursanalyse og analyse af social praksis
