Forlaget Columbus

Politik - kultur, konflikt og konsensus

Kapitel 1

Opgave 1.1

Læs artiklen: Vestager er regeringens mest magtfulde (Information, 10. oktober 2012), og svar på følgende spørgsmål:

  • 1. Hvorfor er Vestager regeringens mest magtfulde?
  • 2. Hvilken magtform gør hun brug af?
  • 3. Forklar hvorfor følgende personer er magtfulde og hvilke magtformer de ligger inde med:
    • a. Dansk Supermarkeds direktør.
    • b. Weekendavisens chefredaktør.
    • c. Borgmesteren i Århus.

Opgave 1.2

Læs artiklen: Teknokrati er politikernes nødløsning (Jyllands-Posten, 15. maj 2012), og svar på følgende spørgsmål:

  • 1. Hvad er det demokratiske problem med teknokratiet?  
  • 2. Hvorfor vælgerne ”man” teknokratiet? Og hvem er ”man” i dette tilfælde?
  • 3. Synes du at teknokrati er en god løsning? Og hvilket demokrati syn er teknokratiet præget af?

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

Kapitel 2

Opgave 2.1

I Danmark har vi et parlamentarisk system. Desuden har vi mange små partier, mens andre landes politiske system er domineret af meget store partier. I sådanne lande ser man, at et af disse partier i perioder har flertallet af pladserne i landets parlament.

  • 1. Nævn nogle af de mindre partier i Danmark
  • 2. Har vi en flertals- eller mindretalsregering i regering i Danmark lige nu? Hvem sidder i regeringen?
  • 3. Har vi en etparti- eller flerpartiregering?
  • 4. Find nogle årsager til, at dansk politik ikke er domineret af to store partier.

I Danmark kan statsministeren til enhver tid udskrive folketingsvalg. Nogle partier har foreslået at man afskaffede denne ret, således at der kun var folketingsvalg når valgperioden på 4 år udløb.

  • 5. Hvad mener du om et sådant forslag?

Opgave 2.2

Læs artiklen: Lovgivning: Hver anden dansk lov kommer fra EU (Jyllands-Posten, 16. marts, 2011).

  • 1. Redegør for de væsentligste pointer i artiklen?
  • 2. Mener du, at det er problem at så meget lovgivning kommer fra EU?

Opgave 2.3

Rollespil: Fremfør et lovforslag

Del klassen op i mindre grupper på 3-4 elever og brainstorm sammen i gruppen for at finde den bedste idé, som I vil arbejde på at få gennemført som gældende lov.

Find på gode argumenter både for og imod, så I er forberedte på de andre gruppers reaktioner.

  • 1. behandling: Grupperne skiftes til at fremlægge deres lovforslag for resten af klassen. Hver gang en gruppe har fremlagt deres lovforslag, kommer de andre elever og læreren med forslag, kommentarer, kritik og synspunkter for og imod lovforslaget.
  • 2. behandling: Eleverne går nu tilbage i deres grupper og diskuterer lovforslaget igen og forsøger at få ændringerne passet ind.

Til sidst fremlægger hvert hold deres færdige lovforslag i klassen. Diskuter til slut hvor realistisk processen er i forhold til Christiansborg.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

Kapitel 3

Opgave 3.1

Læs artiklen: Markante vælgervandringer siden 2007 (DR.dk).

  • 1. Hvad karakteriserer vælgervandingerne.
  • 2. Hvilken model forklarer bedst vælgervandringerne? Nærhedsmodellen eller retningsmodellen?

Opgave 3.2

Læs artiklen: Det borgerlige venstresving (Ugebrevet A4, 2007).

  • 1. Bekræfter denne artikel den dominerende ideologi model?

Opgave 3.3

Læs artiklen: Protestbevægelser er fortvivlelsens selvhjælp (Jyllands-Posten, 21. februar 2012).

  • 1. Hvad er årsagerne til at folk indtræder i en protestbevægelse?
  • 2. Er det et demokratisk problem?

Opgave 3.4

Læs artiklen: Er højre rykket mod venstre? (Berlingske Tidende, 22. oktober 2009).

  • 1. Hvordan kan det være at borgerlige regeringer ikke fører særlig borgerlig politik?
  • 2. Inddrag elementer fra de tre teorier (Downs, Strøm, Molin) i din forklaring på at borgerlige regeringer ikke fører særlig borgerlig politik. Hvad er det der lader til at være styrende for partiernes adfærd?
  • 3. Er dette et demokratisk problem?

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

Kapitel 4

Opgave 4.1

Læs artiklen: Det borgerlige venstresving (Ugebrevet A4, 2007).

  • 1. Hvad er artiklens hovedkonklusion?
  • 2. Efter at have læst om ideologierne, er du så enig i artiklens konklusion?

Opgave 4.2.

Læs artiklen: Markedsdemokrati og designerpolitik (Information, 26. oktober 2007).

  • 1. Hvad er artiklens hovedkonklusion?
  • 2. Hvad er et markedsdemokrati?
  • 3. Hvad er designerpolitik?
  • 4. Er designerpolitik og markedsdemokrati et problem i dansk politik?

Opgave 4.3

Læs artiklen: Vi er tvunget til globale løsninger (Politiken, 4. september 2010).

  • 1. Hvad er et kosmopolitisk statssystem og hvordan kan det ifølge Beck være svar på nutidens største problemer?
  • 2. Find elementer af Becks teori om risikosamfundet og subpolitik i artiklen.

Opgave 4.4

Sammenlign de opfattelser af værdipolitikkens indflydelse på valgresultatet, der kommer til udtryk i nedenstående tre artikler. I sammenligningen skal du anvende viden om politiske skillelinjer og vælgeradfærd (kapitel 2). Du skal selv finde artiklerne på Infomedia.

  • Rune Engelbreth Larsen, Værdivalget og fravalget. Politiken den 17. september 2011
  • Astrid Krag og Ida Auken, Udlændingepolitikken kunne have kostet os valget. Politiken den 29. september 2011
  • Bo Lidegaard, Værdipolitikkens ide, storhed og fald. Politiken den 18. september 2011.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

Kapitel 5

Opgave 5.1

Læs artiklen: Spindoktor: Politikere er jo ikke som Martin fra X Factor! (videnskab.dk; 13. maj 2008).

  • 1. Hvordan bruger Dansk Folkeparti framing?
  • 2. Kan du selv komme på andre eksempler på en politisk framing?

Opgave 5.2

Læs artiklen: Birthe fra Vejle lægger niveauet for tv (Politiken, 21. marts 2010).

  • 1. Hvad menes med ”Birthe fra Vejle” ?
  • 2. Hvad menes der med at ”Der sker en uheldig nedsmeltning af afstanden mellem medie, magthaver og journalist…”?
  • 3. Hvad forstås ved ”I stedet for lødig journalistik har vi været vidne til større og større ’tivolisering”’?
  • 4. Artiklen hævder at der er sket en ”fokusforskydning”. Hvor forstås med dette?
  • 5. Artiklen hævder, at ”Fokusforskydningen og tivoliseringen er farlig for demokratiet”. Hvorfor det?
  • 6. Find forklaringer på den udvikling som artiklen hævder, har fundet sted. Inddrag f.eks. Habermas og/eller Bourdieu
  • 7. Diskuter! Er du enig i artiklens pointer? Er de alt for overdrevet?

Opgave 5.3

Læs artiklen: Hvor er væsentligheden? (Berlingske Tidende, 2. juni 2009).

  • 1. Hvad er forfatterens pointe?
  • 2. Hvilke konsekvenser vil det ifølge forfatteren have når medierne ikke opfylder væsentlighedskriteriet?

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

Kapitel 6

Opgave 6.1 Læs artiklen: Vold og hærværk spreder sig over hele England (Politiken, 10. august 2011).

Undersøg de forskellige årsager til optøjerne i England i 2011. Kan revolutionsteorierne i kapitel 7 give en forklaring på, hvorfor det kom til optøjer?

Baggrundsartikel omkring den britiske avis-skandale.

Baggrundsartikel omkring sociale medier i den amerikanske valgkamp. Se:
www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/10/28/172410.htm
www.information.dk/312018 _______________________________________________________________________________________________________________________________________

Kapitel 7

Opgave 7.1

Læs artiklen: Kapitalismens krise. Demokratiet i pant! (Ellen Brun & Jaques Hersh i Kritisk debat, 12. april 2012).

  • Er du enig i forfatternes konklusion? Er vi ved at sælge ud af demokrati?

Opgave 7.2

Læs artiklen: Jasminrevolutionen kan blive det arabiske sidestykke til den polske Solidaritet-bevægelse (den libanesiske redaktør Rami G. Khouri i Kristeligt Dagblad, 19. januar 2011).

  • Hvilken revolutionsteori kan bedst forklare Jasminrevolutionen i Tunesien?

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)