Politisk smag

Opgaver til kapitel 3

Empirisk metode
I dette afsnit præsenteres en række begreber fra empiriske undersøgelsesmetoder. De er nødvendige at kende, hvis man vil forstå karakteren af de undersøgelser som Bourdieus tankegang giver anledning til. Forståelsen lettes, hvis man opstiller nogle af begreberne i modsætningspar:

• 3.1: Hvad er forskellen på teori og empiri?
• 3.2: Hvad er en indikator?
• 3.3: Hvad er forskellen på en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse?
• 3.4: Hvad er forskellen på hårde og bløde data?
• 3.5: Hvad er forskellen på en totalundersøgelse og en survey-undersøgelse?
• 3.6: Hvad er forskellen på en interviewundersøgelse og enspørgeskemaundersøgelse?
• 3.7: Hvad er forskellen på primært og sekundært datamateriale?
• 3.8: Hvad er forskellen på afhængige og uafhængige variable?

Multipel korrespondanceanalyse

• 3.9: Forklar med jeres egne ord hvorfor brugen af uafhængige og afhængige variable ifølge bogen giver anledning til en årsag-virkning tankegang.
• 3.10: Hvorfor passer årsag-virkning tankegangen ikke så godt til Bourdieus opfattelse af samfundet som et socialt rum (jf. jeres svar på spørgsmål 2.23 ovenfor).
• 3.11: Hvad er forskellen på om noget er substantielt eller relationelt?

Metoden multipel korrespondanceanalyse til bearbejdning af empiriske data er kompliceret, og det er ikke nødvendigt at have en dybere indsigt i selv metoden for at forstå dens resultater. Derimod er det vigtigt at forstå, hvad det er der kendetegner det grafiske billede af resultaterne.

• 3.12: Præsentér fig. 3.1. s. 48 grundigt. Brug beskrivelsen af det grafiske billede s. 45 i denne præsentation.
• 3.13: Sammenlign derefter tabel 3.1. s. 44 med figur 3.1 s. 48: Hvordan viser sammenhængene mellem de forskellige variable sig i de to grafiske billeder? Hvad sker der med forholdet mellem årsag og virkning i fig. 3.1.?
• 3.14: Når man arbejder med korrespondanceanalyser behøver man ikke på forhånd at opstille hypoteser om årsag og virkning. Hvilke fordele er der ved det?

Det sociale rum
I den undersøgelse, der omtales i dette afsnit anvender Gitte Sommer Harrits sekundære data. Hun bruger altså data fra en empirisk undersøgelse der allerede er foretaget (jf. note 8 s. 46). Tabel 3.2 og 3.3 er uddrag af denne undersøgelse. De data, der vises i de to tabeller udsættes derefter for en multipel korrespondanceanalyse. Brug god tid på at forstå sammenhængen mellem de to tabeller og fig. 3.1! Det vil lette vejen gennem resten af kapitlet:

• 3.15: Hvordan fordeler husstandsindkomsterne sig i det sociale rum? Hvor i det grafiske billede er de højeste, mellemindkomsterne og de laveste indkomster?
• 3.16: Hvordan fordeler uddannelsesniveauerne sig i det sociale rum, avislæsning, medlemskab af kulturel forening, diskussion af politik i hjemmet (Hvad spørger man om her - jf. tabel 3.3 - og hvorfor?)?
• 3.17: Diskutér i hvilket omfang denne undersøgelses empiriske resultater bekræfter det billede af det sociale rum, som vi tegnede i figur 2.2 på side 25.

Figur 3.2 viser hvordan modellen af det sociale rum (Fig.2.2 s. 25) ser ud, når man udfylder den med empiriske data fra en spørgeskemaundersøgelse. Ved hjælp af relativt få indikatorer er de udspurgte personer fordelt efter deres besiddelse af økonomisk og kulturel kapital..

• 3.19: Prøv at komme i tanke om konkrete jobs i de forskellige kasser i figur 3.2 (jf s. 49).
• 3.20: Diskutér placeringen af studerende i det sociale rum. Det sociale rum og den politiske kapital3.21: Forklar med jeres egne ord, hvad Gitte Sommer Harrits forstår ved politisk forbrugskapital (side 51).
• 3.22: Hvilke fire indikatorer på politisk forbrugskapital i undersøgelsen vælger hun at bruge? Forklar betydningen af hver af de fire indikatorer med jeres egne ord.
• 3.23: Hvordan fordeler den politiske forbrugskapital sig i det sociale rum?
• 3.24: Hvad menes der mon med at det politiske felt (jf. s. 31f.) har en relativ autonomi? Sammenlign jeres svar med svaret på spørgsmål 2.50 ovenfor.
• 3.25: Diskutér hvad årsagen kan være til at der er forskel på den økonomiske og den kulturelle middelklasse, når det gælder politisk forbrugskapital.Social arv
• 3.26: Forklar med jeres egne ord, hvad social arv er.
• 3.27: På side 52 er sociologen Mads Meier Jæger citeret for at sige: En passage fra Mattæusevangeliet 13.12 lyder: Thi enhver som har, ham skal der gives, og han have overflod.() I den bourdieuske optik korresponderer dette fænomen med, at akkumulation af de forskellige kapitalformer tenderer til at følges ad. Forklar med jeres egne ord, hvad citatet siger om samfundets indretning.
• 3.28: Hvad vil det sige at de forskellige kapitalformer følges ad fordi de kan udveksles?Giv eksempler på, at man bruger en kapitalform til at tilegne sig en anden. Et eksempel kunne være rige mænd, der gifter sig med unge, smukke kvinder.
• 3.29: Diskuter også, om der er nogen kapitalformer/værdier/evner, som man ikke kan bytte sig til.
• 3.30: Forklar med jeres egne ord indholdet i de fem indikatorer på kulturel kapital, Mads Meier Jæger vælger i ungdomsforløbsundersøgelsen. (side 52)
• 3.31: Forklar med jeres egne ord, hvad Mads Meier Jæger siger om social arv i citatet s. 54.
• 3.32: Præsentér tabel 3.4 s. 55 og forklar herunder indholdet i de valgte holdningsspørgsmål.
• 3.33: Hvordan adskiller statskundskabsstuderende sig ifølge tabellen fra gennemsnitsbefolkningen?
• 3.34: Hvordan adskiller statskundskabsstuderende sig ifølge tabellen indbyrdes?
• 3.35: Hvad siger Slothuus undersøgelse/tabel 3.4 om social arv? om habitus?

Det sociale rum og livsstil

• 3.36: Forklar med jeres egne ord og med brug af figur 2.4 på s. 29, hvad det er forskerne på Aalborg Universitet vil undersøge med den på s. 56 omtalte undersøgelse i Aalborg.
• 3.37: Forklar med jeres egne ord opbygningen af figur 3.4.
• 3.38: Undersøg ved hjælp af figuren sammenhængen mellem placering i det sociale rum og de TV-udsendelser, man foretrækker.
• 3.39: Undersøg ved hjælp af figuren sammenhængen mellem placering i det sociale rum og musiksmag.

På s. 38 hørte vi, at klassernes smag forandrer sig hele tiden og derfor må undersøges empirisk, men at forskellen i klassernes smag, der hænger sammen med distancen til nødvendigheden (39) ikke forandrer sig.

• 3.40: Forklar med jeres egne ord, hvad der ifølge s. 58 er sket med overklassens smag siden 70erne(s Frankrig).
• 3.41: Repetér jeres viden om forskellen på det moderne og det senmoderne samfund og diskutér hvilke årsager, der kan være til denne forandring i overklassens smag

Det sociale rum og partivalg

• 3.42: Forklar med jeres egne ord opbygningen af figur 3.5.
• 3.43: Giv med udgangspunkt i figuren en karakteristik af hver af de 7 partiers vælgere.