Politisk smag

Opgaver til kapitel 4

Fra det brede til det dybe, fra kvantitet til kvalitet.

• 4.1: Forklar med jeres egne ord forskellen på kvantitative og kvalitative undersøgelser herunder forskellen på hårde og bløde data (jf. spørgsmålene 3.3 og 3.4).
• 4.2: Hvad menes der med at kvalitative og kvantitative undersøgelser supplerer og komplementerer hinanden?
• 4.3: Sammenlign eventuelt i et skema de tre klassers politiske kapital. Skemaet kunne indeholde følgende rækker: Forskelle i 
  • viden om og holdning til spilleregler i det politiske felt,
  • måden hvorpå man taler om politik,
  • medieforbrug,
  • relevans for eget daglige arbejdsliv,
  • politisk interesse,
  • krav til politikerne,
  • forestillinger om egne muligheder for indflydelse,
  • opfattelse af egne og andre klassers muligheder for at deltage
• 4.4: Forklar med jeres egne ord, hvad Gitte Sommer Harrits interviews fortæller om politisk smag (65).
• 4.5: Giv på baggrund af billedet s. 66 en kort karakteristik af Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen.
• 4.7: Hvilken politisk smag, man kan forvente hos personerne på billedet side 67, og hvordan passer side 66s Henrik Sass Larsen som politiker til denne smag?

Interviewets begrænsninger

• 4.8: Forklar med jeres egne ord de begrænsninger, der, ifølge bogen, er i interviewet som undersøgelsesmetode. I forklaringen kan I fokusere på nogle underpunkter:

• - Repetér hvad I ved om den praktiske sans og om at agenterne kun til en vis grad er bevidst om deres egen habitus
• - hvad er forskellen på en teoretisk og en praktisk fornuft?
• - hvad er forskellen på den hverdagssituation, man handler i, og en interviewsituation?

• 4.9: Markedsanalytikeren Eva Jacobsens siger side 66, at Den absolut største faldgruppe er, at man tager forbrugernes udsagn for pålydende.
  • Hvad mener hun med det?
  • Hvilke metoder, tror I, at markedsanalytikere og reklamefolk bruger til at afdække forbrugernes adfærd?

Den kommercielle forsknings metoder

• 4.10: Forklar med jeres egne ord, hvad det vil sige, at man i den kommercielle markedsforskning har forladt forestillingen om forbrugeren som rationel aktør til fordel for en forestilling om en mere irrationel forbruger.
• 4.11: Hvilken betydning har dette skifte haft for kommunikationen med forbrugerne reklamer o.l.?
• 4.12: Hvilken betydning har det haft for analysen af forbrugeradfærd?

Fokusgrupper

• 4.13: Hvorfor anvender markedsanalysen (og den moderne politiske kommunikation) fokusgrupper?
• 4.14: Hvorfor er det en fordel at anvende grupper?
• 4.15: Hvilke undersøgelsesmetoder anvender man?

Billedet s. 68 er fra Danmarksmesterskabet i pløjning.

• 4.16: Hvordan vil gruppen af studenter på det øverste billede s. 20 mon karakterisere denne gruppe ved ploven?
• 4.17: Hvordan vil gruppen ved ploven mon karakterisere gruppen s. 20?

Projektive teknikker om at sætte ord på smagen

• 4.18: Skriv hver især i gruppen 10 stikord til, hvad billedet s. 69 forestiller. Sammenlign derefter jeres stikord. Er I enige? Hvorfor ikke?
• 4.19: Hvad er forskellen på at blive bedt om at fortælle hvad en blækklat forestiller og blive udspurgt om ens stemning, følelser, holdninger osv?
• 4.20: Forklar med jeres egne ord, hvad man forstår ved projektive teknikker.
• 4.21: Udfør øvelse 5.1 s. 83 og diskutér derefter igen hvad man forstår ved projektive teknikker.

Vælgeradfærdsforskere på universiteterne og spindoktorer har ofte fælles uddannelsesbaggrund. Begge grupper har typisk en uddannelse indenfor økonomi, statskundskab, jura eller kommunikation.  Men de har ofte en forskellig opfattelse af, hvad der får os til at stemme, som vi gør.

• 4.22: Forklar på baggrund af s. 69 denne forskel med jeres egne ord (jf. også afsnittet Smag og vælgeradfærd s. 14-15).
• 4.23: Give en karakteristik af hver af de to udgaver af Anders Fogh Rasmussen s. 70.
• 4.24: Hvorfor lægger Anders Fogh Rasmussen, efter at han er blevet statsministerkandidat, den nye strategi at blinke mere?
• 4.25: Kom med andre eksempler, hvor I tror, at politikere bevidst har ændret den måde de fremstår på (måden at tale på, påklædning, stil, ordvalg, fritidsinteresser og lignende).

Smag for Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

• 4.26: Hvorfor var Det Radikale Venstre det typiske overklasseparti og hvorfor var Dansk Folkeparti det typiske underklasseparti ifølge kapitel 3?
• 4.27: Sammenlign eventuelt i et skema de to partiers politiske smag. Skemaet kunne indeholde følgende rækker:
  • Livsstil,
  • Klassekarakteristika,
  • Tilgangen til det politiske felt,
  • Politisk smag og afsmag.
• Det kan dog være en fordel at gå i dybden, især med det sidste punkt:
• 4.28: Hvilken sammenhæng er der mellem de to vælgergruppers smag og afsmag for de forskellige partier og afstanden til dem i det sociale rum?
• 4.29: Hvilken sammenhæng er der mellem smag og placering i det sociale rum.

På s. 74 og s. 77 er gengivet resultaterne af en vertikal associationsleg med de to fokusgrupper.

• 4.30: Gør på grundlag af de to figurer rede for de to gruppers selvforståelse og sammenlign dem.

I den tilgang til vælgerforskning, der optales i Politisk smag spiller også de humanistiske fags fortolkende undersøgelsesmetoder en vigtig rolle. I skal altså i denne øvelse, der svarer til sidste fase af en fokusgruppeundersøgelse, efterbehandlingen (jf. s. 82), være fortolkende:

• Hvilke bibetydninger (konnotationer) er der knyttet til de enkelte ord, grupperne er kommet i tanke om?
• Hvilken rolle spiller politikkens faktiske indhold i de to associationskæder?
• Hvilken rolle spiller de politiske personligheder i de to kæder?