4.2 Hvordan kan et demokrati se ud?
Styr på lektien?
- Redegør for begrebet demokrati.
- Hvad kaldes det demokrati, vi indførte i 1849 i Danmark, og hvad ligger der i navnet?
- Hvilke kriterier opstiller Dahl i forhold til et velfungerende demokrati?
- Hvad er de centrale aspekter i konkurrencedemokratiet?
- Hvad er de centrale aspekter i deltagelsesdemokratiet?
- Hvad menes der med begreberne ’sværdet’ og samtalen?
- Hvad menes det med, at det ifølge den deltagelsesdemokratiske teori, er vigtigt at opdrage til demokrati?
- Hvad er de centrale aspekter i det deliberative demokrati?
- Forklar, hvad der ligger i rettigheder og pligter ift. medborgerskabsbegrebet.
- Forklar, hvad der ligger i deltagelse ift. medborgerskabsbegrebet.
- Forklar, hvad der ligger i identitet og tilhørsforhold ift. medborgerskabsbegrebet.
Lektien i brug!
- Find i gruppen eksempler på den demokratiske debat på nettet. Find nogle debatter og undersøg indholdet af ’trådene’ i forlængelse af det oprindelige indlæg og vurdér om der er tale om ’kommunikativ rationalitet’ som Habermas fremhæver som et centralt aspekt.
- Opstil to argumenter for udsagnet: ”Sommetider ville det være godt at have stærk mand som leder af et samfund. Så kan de rigtige beslutninger blive truffet. ”
- Opstil to argumenter imod udsagnet: ”Deltagelsesdemokrati er alt for besværligt. Det tager lang tid, og folk kan alligevel ikke blive enige. ”
- Diskutér i gruppen, hvilken demokratiform I vil foretrække, hvis valget stod mellem konkurrencedemokratiet og deltagelsesdemokratiet. Lav en figur, der viser jeres argumenter for og imod begge.
- Find, ved hjælp af Infomedia, artikler, der beskriver tilstanden i det danske repræsentative demokrati og lav en figur, der viser artiklens (artiklernes) begrundelser.
- I forlængelse af de tre forskellige demokratiopfattelser kan man stille sig selv spørgsmålet: Skal befolkningen inddrages mere eller mindre i demokratiet – eller med andre ord; vil det være en god idé at have flere folkeafstemninger i vores repræsentative demokrati? Til tider popper denne debat op – ikke mindst i relation til diverse EU-afstemninger. Skal vi som befolkning have mere direkte indflydelse? Nogle mener ja og andre mener det er absurd at forestille sig. Opstil i gruppen et skema, der viser argumenter for og imod brugen af flere folkeafstemninger.
- Tag Indfødsretsprøven 2018 (http://www.indfodsretsprove.net/) og diskutér efterfølgende, hvorvidt denne kan siges at være med til at øge graden af en medborgerskabsfornemmelse.
- Undersøg nydanskernes tilfredshed med livet i Danmark (http://uim.dk/filer/nyheder-2017/notat-nr-3-nydanskeres-tilfredshed-med-livet-i-danmark.pdf) og vurdér på baggrund heraf, hvordan det står til med medborgerskabsfølelsen hos denne gruppe.
- Undersøg, hvordan det står til med danskernes politiske deltagelsesniveau og mønster og vurdér herudfra medborgerskabets tilstand.
