Forlaget Columbus

Innovationskogebogen

Den innovative SRP minder på flere måde om det nu afskediget AT med innovation. Forstået på den måde, at SRP selvsagt er en type opgave og AT en anden. Sammenfaldet mellem de to opgavetyper består i, at eleven løser et problem og udarbejder et løsningsforslag.

Ifølge den nye læreplan for studieretningsprojektet (SRP) står der, at projektet “kan omfatte arbejde med innovation og udarbejdelse af innovative løsningsforslag”. Derfor er det vigtigt at have trænet eleverne i at arbejde innovativt, hvad enten det gælder procesarbejde, idégenerering eller formidling af løsningsforslag gennem det tre-årige gymnasieforløb. Hjemmesiden er tænkt som et inspirationskatalog og en indføring i den innovative SRP, som er ny i forbindelse med gymnasiereformen 2017.

Hjemmesiden er bygget op med en introduktion til elevens emne og faglige input, hvorefter selve elevproduktet, dets indhold (vejledende rammer) og litteratur i fagene beskrives. Det anbefales, at man læser Innovationskogebogen (Columbus 2019) som peger frem mod den innovative SRP med innovative forløb og øvelser. Mange af de øvelser og forløb vi har skitseret i Innovationskogebogen kan omsættes til tværfaglige forløb.

Allerede fra 1.g kan man arbejde med idégenerering, procesarbejde og formidling i den daglige undervisning, både i de enkelte fag, men også på helskoleniveau udarbejdes en samlet plan for det innovative arbejde.

I grundforløbet kan øvelserne Kend din by og Dårlige bønner anvendes til at træne eleverne i delprocesser og begreber, selvom de ikke er kommet i deres stamklasser endnu; for eksempel i forbindelse med introforløbet. Når eleverne er kommet i deres stamklasser, kan de små øvelser bruges i den daglige undervisning og begreberne indarbejdes løbende, ligesom eleverne bliver trygge ved procesarbejde og formidlingen af deres løsninger.

For eksempel er øvelserne til Create yourself, Zoom ud og Red verden oplagte til tværfaglige forløb, som kan lægges i 2.g, og som kan være en del af studieretningstoningen i STX og f.eks. som optakt til en studierejse i 2.g. Både Røde Kors, Folkemødet og Globale Gymnasier arbejder med problemstillinger, som kan anvendes sammen med bogens øvelser. Vi har til denne hjemmeside udviklet forløbene fra bogen, så de kan anvendes mere konkret i innovativ SRP-øjemed. Nogle opgaveformuleringer er færdige og lige til at gå til, hvor andre er nævnt som idéer til faglige koblinger og emner, som elev og vejleder kan lade sig inspirere af.

Hjemmesiden vil løbende blive opdateret i takt med, at gode opgaveformuleringer og erfaringer indsamles. Tak til kolleger på Rysensteen Gymnasium for inspiration og sparring.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)