Vælgeradfærd og statistik

Kapitel 11: Statistisk usikkerhed

Tjek på lektien

  1. Definér og giv eksempler på følgende begreber:

    • Population
    • Stikprøve
    • Repræsentativ stikprøve
    • Statistisk usikkerhed
    • Konfidensinterval

  2. Forklar hvordan statistisk usikkerhed og konfidensinterval beregnes.
  3. Hvad viser figur 11.3 om, hvor sikre S og V kan være på at have hhv. fremgang og tilbagegang i december 2018 i forhold til valget i 2015?
  4. Hvilken betydning har stikprøvens størrelse for den statistiske usikkerhed?
  5. Hvilke konsekvenser for konfidensintervallet har det, hvis vi vælger et 99 % konfidensniveau?
  6. Sammenlign JyskeVestkystens og Politikens brug af meningsmålinger i tekst 11.1 og tekst 11.2.

Øvelsesopgaver

  1. Beregn den statistiske usikkerhed (konfidensintervallet) for O, F, I og D i figur 11.2. For hvilke partier kan vi være 95 % sikre på, at de går frem/tilbage blandt alle vælgere (populationen)?
  2. Find en aktuel meningsmåling og beregn statistisk usikkerhed for nogle af partierne. Er deres frem- eller tilbagegang i forhold til sidste folketingsvalg signifikant?
  3. Find på infomedia artiklen Mathias Sindberg: ”Biden står med en klar sejr i målinger. Men det gjorde Hillary Clinton også.” Information 10. oktober 2020.

    • Hvorfor var meningsmålingerne ved præsidentvalget i 2016 ikke repræsentative?
    • Hvilken ny udvikling i vælgeradfærden i USA var årsag hertil?
    • Hvordan argumenterer Patrick Murray for, at meningsmålingerne vil være bedre i 2020 end i 2016.
    • Hvad viser figurer og tabel om Trumps og Bidens muligheder for at vinde præsidentvalget?
    • Efter valget: Havde meningsmålinger op til præsidentvalget i 2020 ret eller tog de fejl?

  4. Præsidentvalg i USA og statistisk usikkerhed

    • Find meningsmålinger for præsidentvalget i USA på RealClearPolitics: www.realclearpolitics.com/epolls/2020/president/2020_elections_electoral_college_map.html
    • For hver stat er angivet antal valgmænd, som de to kandidater kæmper om, og farve, hvor blå betyder demokratisk flertal og rød betyder republikansk flertal. For at blive præsident, skal man have mindst 270 valgmænd. Grå er ”Toss ups” (slå plat eller krone), hvilket betyder, at det er inden for den statistiske usikkerhed, hvem der vinder staten. Forskellen mellem de to kandidater er ikke signifikant. Toss-Up-stater kaldes også for svingstater. Læs om statistisk usikkerhed i ”Vælgeradfærd og statistik” side 128-133.
    • Hvem står stærkest, og hvilke stater med mange valgmænd er svingstater og dermed afgørende svingstater?
    • Undersøg, hvem der har flertal i Toss Up staterne og hvor stor forskellen er. Op til hvor mange procentpoints forskel regnes en stat for Toss Up?
    • Vælg Create Your Own Map. Tag de Toss-Up-stater, hvor forskellen mellem de to kandidater er over fx 3 eller 4 procentpoints og vælg ”Change to Leaning Democrat”, hvis den demokratiske kandidat fører, og vælg ”Change to Leaning Republican”, hvis den republikanske kandidat fører. Er der nu en af kandidaterne, der opnår 270 valgmænd?