Forlaget Columbus

Gratis eftermiddagskursus i Aarhus 3. oktober 2022

Hvordan styrker vi elevernes nysgerrighed og glæde ved at læse engelske tekster? Hvordan gør vi eleverne til agenter i deres egen læsning? Hvordan inspirerer vi dem til at tale og skrive om tekster selvstændigt? Det giver antologien Engage! med sin inquiry-based approach nogle bud på. Opgaverne til de forskellige tekster lægger op til at eleverne trænes i mange forskelligartede måder selvstændigt at arbejde med tekster på, så de oplever på egen hånd at nå frem til fortolkning og perspektivering. På kurset introducerer Mette Grønvold og Hanne Ohland-Andersen deltagerne for forskelligartede opgavetyper og samtaler om, hvordan eleverne bedst læser tekster og tager fortolkeropgaverne på sig.

Derudover vil Eva Pors følge op og give deltagerne ready-to-use-aktiviteter til mundtlighedsundervisningen med hjem i tasken, når hun præsenterer konkrete ideer, tips og tricks til, hvordan man kan strukturere engelskundervisning i fluency, ordforråd og grammatik med varierede arbejdsformer og øvelser med udgangspunkt i Engelsklærerens øvelsesbog.

Så tag din kollega under armen og kom forbi til et par gode timer med fagligt input og et lettere traktement. Du tilmelder dig ved at sende en mail til redaktør Katrine Cohen med emnefeltet 'Engelskkursus' senest d. 16/9-22. Skriv deltagerantal, navne og skole på deltagere i mailen.

Arrangementet foregår 3. oktober 2022 kl. 13.30-16.00 på:

Aarhus Katedralskole

Skolegyde 1-3

8000 Aarhus C

  • Eva Pors: Lektor i engelsk og dansk på Midtfyns gymnasium. Medlem af opgavekommissionen for STX A. Forfatter til en række udgivelser til engelsk, bl.a. 111 Variations.
  • Mette Grønvold: Tidligere lektor i engelsk og tysk, samt læsevejleder på Egedal gymnasium og HF. Medforfatter til en række udgivelser til engelsk og tysk, bl.a. Contexts, Wider Contexts og Footprints.
  • Hanne Ohland-Andersen: Tidligere lektor i engelsk, idræt og psykologi på Egedal gymnasium og HF. Medforfatter til en række udgivelser til engelsk, bl.a. Contexts, Wider Contexts og Footprints.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)