Byzans - mellem sultan og pave

Terrorangrebet på The Twin Tower i sept. 2001, der få minutter efter begivenheden var på alverdens tv-kanaler, rystede for alvor op i Vestens selvforståelse af dens rolle i verden, og kulturmødebegrebet har siden været i fokus i alle medier og nu også i faglige bekendtgørelser.

En lignende rystelse fandt sted i Europa i 1453, da »nyheden« om, at osmannerne havde erobret Konstantinopel, efter et par måneders forløb nåede de europæiske hovedstæder. Denne bog sætter en nødvendig historisk dimension på det aktuelle kulturmøde mellem den kristne verden og den muslimske. Bogens emne er kulturmødet mellem det byzantinske rige (det gamle østromerske rige) og den mu-slimske verden fra ca. 7. årh. til Konstantinopels fald i 1453, og bogen er meget velegnet til flerfagligt samarbejde mellem historie, religion og oldtidskundskab, samfundsfag og billedkunst i gymnasiet og som et kulturområde i hf.

Bogen er som skræddersyet til gruppe- og projektarbejdsformen. Og som sådan meget vellykket. Ud over tekster i bogen er der et ressourcerum på ca. 200 sider tekster, som er oversat af forfatteren selv (noget af en arbejdsindsats!) og lagt ind på bogens hjemmeside. Et alsidigt og varieret kildemateriale illustreret med fine billeder og kort. Lærebogsstoffet fungerer som en informationsbase. En tæt detaljeret stofmængde, men meget velskrevet, hvor eleverne kan samle de fakta og oplysninger op, som har relevans for deres arbejde. Der er forklarende noter, kort, billedmateriale, oversigter og tidslinjer, og med henvisninger i marginen til hjemmesidens kilder løbende med lærebogsstoffet er den meget velegnet til selvstudium. En traditionel klasseundervisning over denne informationsmasse vil ikke være sagen, og som jeg ser det heller ikke forfatterens intention.

Bogen indeholder 5 kapitler, som der kan arbejdes med uafhængigt af hinanden. Til de enkelte kapitler er der en indledning, der kort redegør for emnet, og hvad forfatteren har villet med det.

Det første kapitel er en appetitvækker, hvor forfatteren på en meget levende måde redegør for de spændende begivenheder, der ledte op til osmannernes angreb på Konstantinopel i 1453. Øjenvidneberetninger til Konstantinopels fald er med til at dramatisere denne begivenhed.

Derefter følger to kapitler, der dels giver en historisk redegørelse for det byzantinske riges historie fra 330 til 1453, dels beskriver tyrkernes lange rejse til Europa fra ca. 550 til Konstantinopels fald.

Bogen titel er meget velvalgt. Byzans stod virkelig mellem både sultan og pave. Faser i det byzantinske riges udenrigspolitik viser, at det var presset fra begge sider. Under de kristnes korstoge blev Konstantinopel således plyndret flere gange! Der var også dogmatiske og magtpolitiske stridigheder mellem Rom og Konstantinopel, som det store skisma i 1054 viste. Gennem fremstillingen og et varieret kildemateriale får man et levende indtryk af det byzantinske hofliv og rigsstyre og af det økonomiske, sociale liv i det byzantinske rige. Også de religiøse stridigheder mellem ikonoduler og ikonoklastre og det byzantinske riges kulturelle betydning for den italienske renæssance står klart for læseren.

På tilsvarende måde får vi en grundig og begivenhedsrig indføring i tyrkernes historie, et folk, der fra at være et stammefolk i det nordvestlige Kina i det 6 årh. i de følgende årh. vandrede vestpå langs Silkevejen og endelig etablerede sig som en stormagt i Mellemøsten. Samfundsstruktur, økonomi, den militære organisering af riget og kulturelle forhold m.v. belyses med billeder og tekster.

Et religionshistorisk kapitel tager fat på islam og kristendom og redegør for deres forhold til hinanden i denne periode og beskriver de forskellige grupperinger og retninger inden for disse to religioner. I den kristne kirke havde man mange dogmatiske trakasserier, som man i 7 fælleskirkelige koncilier fra 325-787 søgte at få styr på gennem kompromisser om Guds og Jesu natur. Det var ikke blot et spørgsmål om teologi, men også om magtpolitik. Hertil er der en række teologiske kilder samt kilder til belysning af mu-slimers og kristnes syn på hinanden.

Det afsluttende kapitel beskæftiger sig med kulturmødets fjendebilleder. Især den kristne verdens syn på islam fra ca. 700 og frem til i dag. Der gives en indgående redegørelse for de forskellige perioders meget stereotype billeder af den muslimske verden, som forfatteren viser, ikke har meget med virkelighedens verden at gøre. Og kapitlet afsluttes med en redegørelse af den politiske islamismes projekt både i den muslimske verden og i Vesten, og hvordan terroraktionerne siden 2001 har præget Vestens syn på muslimer i al almindelighed.

Hvad er nu religionernes rolle i dette lange historiske forløb? Her hersker der også i dag ofte meget firkantede opfattelser blandt både læg og lærd. Forfatteren fremlægger forskellige synspunkter og diskuterer dem på en faglig afvejet måde og med god kritisk distance. Når det kom til stykket, var der ikke skarpe skillelinjer mellem kristne og muslimer og den byzantinske civilisation og den osmanniske. Kulturmønstret var internationalt i hvert fald på hofplan. Kristne kunne have høje stillinger ved sultanens hof, og muslimer ved kejserens i Konstantinopel, og der var en livlig kulturel udveksling.

Sultan Mehmed 2.s interesse i Konstantinopel i 1453 (derefter ifølge planen Wien og Rom) synes ikke at være religiøst begrundet. Han var en lærd, klassisk dannet mand, der ønskede at genoprette det gamle Romerrige. Et spørgsmål om magtpolitik og om at løfte en traditionsrig arv. Islamiseringen i de erobrede områder har også været genstand for megen diskussion. I virkeligheden ved man ikke ret meget herom, da der mangler kilder hertil, men forfatteren skønner, at der oprindeligt ikke har været en egentlig politisk plan hertil.

Og hvad så i dag? Det er en naturlig perspektivering at foretage, som også denne bog gør.

Forfatteren omtaler S. Huntingtons bog »Civilisationernes sammenstød« (1996), hvor der argumenteres for, at fremtidens verdenspolitiske konfrontationer vil være af kulturel art mellem civilisationer, som verdensreligionerne er bærende for. Har de islamistiske terrorangreb været en opfyldelse af denne profeti? Det forekommer mig, at spørgsmålet om og hvordan, man evt. kan sammenligne Konstantinopels fald i 1453 med terrorangrebet på The Twin Tower i sept. 2001 og efterfølgende angreb i Europa, ligesom bliver hængende i luften.

Bogen er et meget sobert fagligt arbejde. Alsidigt og pædagogisk veltilrettelagt med et fint layout og en typografisk opsætning, der hurtigt giver et overblik over sidernes indhold, der med smalle dobbeltspalter lægger op til en hurtig orientering og læsning. Fint illustrerende billedmateriale følger bogens fremstilling og teksterne på bogens hjemmeside. Det er sjældent, man har med et så gennemarbejdet og indbydende materiale at gøre. Det er bare en fornøjelse!

Det er en bog, der giver eleverne de bedst mulige betingelser for selvstændigt arbejde. Med alt det materiale man får, er prisen rørende billig. Og så er det kvalitet! Køb den!