Det nye Latinamerika
- Bogen
- Anmeldelser
'Det nye Latinamerika' skildrer det opbrud, som Latinamerika har været igennem de seneste år. Det er den første bog på dansk i nyere tid, der beskriver og analyserer udviklingen i Latinamerika.
Kontinentet har opnået en større uafhængighed fra USA. Politisk er der sket en venstredrejning, der med udgangspunkt i en styrket økonomi har betydet øget indsats mod fattigdommen i Latinamerika. Der er en bestræbelse på regional integration. Samtidig har mastodonten Brasilien en berettiget ambition om at spille en vigtigere rolle på den internationale scene.
Kontinentet står dog fortsat over for en lang række udfordringer, ikke mindst de enorme uligheder og tillige volden, som præger dagliglivet. Der er en gennemgribende korruption, og tiltroen til politikere og til den demokratiske styreform er begrænset.
Den økonomiske fremgang er langt hen ad vejen baseret på eksport af råstoffer, hvilket gør kontinentets økonomi sårbar over for skiftende konjunkturer og en ikke-bæredygtig udnyttelse af naturressourcer.
Bogen ser også på kulturen i hverdagslivet: Mediernes rolle, musikken, kirken, og fodbolden.
Endelig sætter et kapitel fokus på de næsten 50 millioner mennesker af latinamerikansk oprindelse, der bor i USA. Deres levevilkår, muligheder for integration og deres øgede politiske og kulturelle betydning i USA.
Bogen er skrevet af journalist Niels Boel og kultursociolog Finn Rasmussen, der begge har boet i en årrække på kontinentet, rejst i de fleste lande, og arbejdet med analyse og formidling af forhold i Latinamerika.
'Det nye Latinamerika' skildrer det opbrud, som Latinamerika har været igennem de seneste år. Det er den første bog på dansk i nyere tid, der beskriver og analyserer udviklingen i Latinamerika.
Kontinentet har opnået en større uafhængighed fra USA. Politisk er der sket en venstredrejning, der med udgangspunkt i en styrket økonomi har betydet øget indsats mod fattigdommen i Latinamerika. Der er en bestræbelse på regional integration. Samtidig har mastodonten Brasilien en berettiget ambition om at spille en vigtigere rolle på den internationale scene.
Kontinentet står dog fortsat over for en lang række udfordringer, ikke mindst de enorme uligheder og tillige volden, som præger dagliglivet. Der er en gennemgribende korruption, og tiltroen til politikere og til den demokratiske styreform er...
Det er en fin og gennemarbejdet bog, cand. mag. Niels Boel og mag. art. Finn Rasmussen har begået om Latinamerika. Det nye ved verdensdelen består bl.a. i dens frigørelse af USA og en øget velstand. Mens 48 pct. af befolkningen i 1998 henregnedes til de fattige, var det i 2009 kun 34,1 pct. Det er dog stadig sådan, at der er grotesk store forskelle mellem rig og fattig. Afstanden mellem de 10 pct. rigeste og de 10 pct. fattigste er 50 til 1 (til sammenligning er afstanden 10 til 1 i Spanien og 6 til 1 i Norge).
Det nære, men også betændte forhold til USA illustreres iflg. bogen af, at USA har væltet eller undermineret over 40 latinamerikansk regeringer i det 20. århundrede. Det i Guatemala i 1954 huskes af mange, det var motiveret af frygt for at den mellemamerikanske republik var kommet under sovjetisk indflydelse. Det skulle hænge sammen med supermagtens stadig øgede investeringer i verdens-delen (fra 1897-1914 eksempelvis fra 38 mio. $ til 366 mio. $).
Bogen har rigtig mange væsentlige informationer med, såvel historiske som økonomisk/politiske. Men beskrivelsen af USAs opgør med det venstreorienterede sandinist-styre i Nicaragua, hvorunder støtten til de oprørske så-kaldte contraer spillede en væsentlig rolle, er for kortfattet gengivet. Men vi får god besked med Argentinas vældige økonomiske nedtur, verdens største statsbankerot i 2001, og så den hestekur, som en halv snes år senere bragte væksten i dette land op på ni pct.
Det er bestemt ikke noget glansbillede, der tegnes af Latinamerika: Det er således den mest voldelige verdensdel i verden. Men Colombia bærer prisen, som det værste af alle staterne: 60 for hver 100.000 indbyggere omkommer hvert år ved en voldelig død (i Danmark er det én pr. 100.000 indb.) Fremgang er der dog sket inden for emnet befolkningspolitik: I Bolivia får gennemsnitskvinden i dag 2,7 børn mod 7,8 for 20 år siden.
Politisk samarbejde mellem de latinamerikanske lande har fået et nyt forum i Unionen af Sydamerikanske Nationer (UNASUR), som bl.a. har medvirket til at forlige stri-dende parter i Bolivia forud for vedtagelsen af en ny grundlov for landet. USA spiller stadig en stor rolle, såle-des ved støtte til narkobekæmpelse Colombia har f.eks. fået 30 mia. kr. hertil gennem de sidste ti år.
Bogen har mange gode skemaer, oversigter og grafer, mens fotomaterialet virker lidt tilfældigt og fx ikke giver portræt af én eneste siddende præsident.
P.S. Der tales i bogen om Den internationale krigsforbryderdomstol i Rom. Det må være Den Internationale Straffedomstol i Haag, der sigtes til (dens statut blev undertegnet i Rom).
Anvendelse/målgruppe/niveau:
Bogen er beregnet på de gymnasiale uddannelser samt de første år af videregående uddannelser indenfor relevante fag. Den kan desuden bruges af den alment interesserede, der vil opdateres på Latinamerikas historie og nutid
Beskrivelse:
Tilsammen har forfatterne en bred uddannelsesmæssig baggrund og har begge boet en årrække i Latinamerika - Boel bl.a. som journalist for Weekendavisen og som dokumentarfilmmand, Rasmussen bl.a. indenfor den internationale medieverdens organisationer. Bogen dækker historien, økonomien i globalt perspektiv, de sociale forhold, politik, forholdet til omverdenen, økologi, kultur samt et afsluttende kapitel om latinoer i USA. Teksten er illustreret med fotos og et væld af relevante faktabokse, og stoffet suppleres ofte med forfatternes egne interviews med nøglepersoner eller almindelige borgere. Bogen kommer godt og veldokumenteret rundt om sit emne og er oplagt til også tværfaglige opgaveskrivere
Sammenligning:
For at finde en decideret undervisningsbog om emnet skal vi tilbage til 2002 til Birgitte Holtens Fra kolonistyre til afhængighed : Latinamerika i 500 år
Samlet konklusion:
Glimrende og veldokumenteret grundbog om Latinamerika før og nu, med appel til både uddannelsessøgende og almindeligt interesserede
Bogen er tænkt som en dækkende introduktion til det nye Latinamerika, dvs. det Latinamerika, som er opstået i forlængelse af den politiske demokratiseringsbølge og de neo-liberale økonomiske reformer i 1990erne. Latinamerika er politisk drejet til venstre i de seneste år, blandt andet som reaktion på konsekvenserne af den økonomiske reformpolitik, og det har i flere lande betydet en mere ligheds- og socialt orienteret økonomisk politik. Samtidig er kontinentet også blevet inddraget mere og mere i den globale økonomi og har parallelt hermed oplevet en social og kulturel globalisering, hvor blandt andet det stigende antal emigranter til USA fungerer som brobyggere mellem det nationale og det globale.
En af vanskelighederne ved at skrive en bog om Latinamerika er, at kontinentet jo består af mange lande, som på trods af en række fællestræk, samtidig udviser store forskelle. Bogen forsøger at løse problemet ved at hente sine eksempler fra skiftende lande og regioner, og jeg synes, at det lykkes fint at danne både et rimeligt helhedsbillede og samtidig få de mange nuancer og forskelligheder med. Det er ganske godt gjort.
Der er en stærk bevidsthed i Latinamerika om betydningen af kontinentets historiske baggrund og stort set alle introduktioner til området indledes af denne grund med et referat af denne historie. Sådan også i denne bog, hvis opbygning er ganske traditionel, men af samme grund også ganske solid. Kolonitiden, uafhængighedsprocessen og de første 150 års uafhængighed skildres ganske kompetent, og man får et godt overblik over udviklingen gennem nogle skematiske historiske tidslinjer. Et enkelt forhold mangler dog efter min smag, nemlig en nærmere diskussion af Englands betydning både for landenes løsrivelse fra de koloniale bånd til Portugal og Spanien efter Napoleonskrigene i Europa og for udviklingen i perioden frem til USA's etablering som den dominerende eksterne magt. Det skal dog siges, at de stærke økonomiske bånd til England kort omtales.
Bogens efterfølgende kapitler handler om den nyere økonomiske udvikling, de store sociale uligheder, de politiske forandringer, det regionale samarbejde, naturressourcer og miljøproblemer, de kulturelle forandringer og til sidst afsluttes med en skildring af problematikken omkring de mange emigrantarbejdere i udlandet, især i USA. Mens de første kapitler benytter sig af traditionelle henvisninger til faglitteraturen og relevante datakilder, benyttes der især i de tre sidste kapitler en lidt mere journalistisk tilgang, hvor der tages udgangspunkt i reportager og interviews, som belyser forskellige enkeltpersoners situation. Disse skildringer bruges som udgangspunkt for at tegne det bredere samfundsperspektiv. Fremgangsmåden afspejler nok den ene forfatters journalistiske baggrund, men det fungerer fint som middel til at levendegøre de valgte problematikker.
Bogens tungeste kapitler omhandler de økonomiske, sociale og politiske forhold. På det økonomiske og sociale område er det især virkningerne af de neo-liberale økonomiske reformer, der står i centrum. Det understreges, at reformerne er et opgør med tidligere tiders mere statsstyrede og indadrettede udviklingspolitik, og at de også er udtryk for et pres fra især USA og de Washingtonbaserede internationale økonomiske institutioner i kølvandet på den internationale gældskrise. Der spores dog også en vis usikkerhed i den kritiske diskussion af neo-liberalismens indtog i Latinamerika. Den økonomiske politik, som blev indført i Chile i 1970erne efter general Pinochets magtovertagelse, betegnes (med rette) som et tidligt eksempel på neo-liberale reformer (s.67), men andetsteds placeres indførelsen af drastiske neo-liberale reformer i årene 1982-83 (s.39) og det anføres senere at eksporteringen af den chilenske økonomi skete med massiv statslig støtte (s.43). Det hænger ikke helt sammen, især ikke med en meget firkantet opfattelse af, hvad såkaldt neo-liberale reformer konkret indeholder, hvilket peger på, at den chilenske udvikling er lidt speciel og for så vidt ganske interessant at studere nærmere. Den mere udbredte drejning i neo-liberal retning i den økonomiske politik kommer først i kølvandet på den generelle gældskrise, som kan tidsfæstes ganske nøjagtigt til Mexicos meddelelse om, at landet ikke ville være i stand til at betale forfaldne renter og afdrag i august 1982. Først her smækker gældsfælden i, og næsten samtlige lande i regionen tvinges til at følge den økonomiske rådgivning fra Den Internationale Valutafond og fra Verdensbanken. Og den rådgivning bygger i store træk på en neo-liberal økonomisk tankegang. Det kunne godt være beskrevet mere præcist, men til gengæld gør bogen berettiget en del ud af at understrege, at udlandsgælden den dag i dag bebyrder stort set alle landene og deres befolkninger.
Den enorme sociale ulighed og de magtfulde eliter er to af de gennemgående temaer i bogen som helhed og i diskussionen af sociale forhold. De udgør også en del af baggrunden for korruptionen og den udbredte vold, som diskuteres grundigt med brug af nyere akademisk litteratur på området. Oplevelsen af social uretfærdighed indgår tillige som en vigtig drivkraft bag den omfattende demokratiseringsbølge og den nyere politiske venstredrejning, som Latinamerika har oplevet. Demokratiseringen skildres i et positivt lys, men samtidig gør bogen helt berettiget en hel del ud af at diskutere demokratiernes problemer, blandt andet beskrives de stadig stærkere virkende og stort set elitestyrede mediers forvanskning af demokratiernes virkemåde. Faren for populisme, som sammen med traditionen for 'stærke mænd' historisk har været et kendemærke for Latinamerika, diskuteres også, ligesom de senere års stærke mobilisering af de indianske befolkningsgrupper, mest tydeligt i Bolivia, Ecuador og Peru, fremhæves. Man bliver med andre ord ledt godt rundt i det sociale og politiske landskab. Det eneste, som jeg savner lidt, er en nærmere redegørelse og diskussion af de mange politiske partier, som er opstået parallelt med demokratiseringen, og hvoraf nogle har rødder tilbage til tiden før militærdiktaturerne, mens andre afspejler helt nye politiske bevægelser.
På det internationale og udenrigspolitiske område fremhæves kontinentets øgede internationale engagement, mest tydeligt for Brasiliens vedkommende, de forstærkede tendenser til regionalt samarbejde og USA's mindskede indflydelse. Kinas økonomiske indflydelse er tydeligt voksende i disse år, og det diskuteres, hvorvidt Kina skal ses som en farlig konkurrent eller tværtimod som et lukrativt marked for landenes eksport af mineraler og andre råstoffer. Eksporten af råvarer har dog sine klare problemer for landene i form af en mulig fastlåsning af en næsten kolonial rolle som råstofleverandør og i form af de meget store omkostninger, som ressourceudvindingen også bringer med sig for både miljøet, biodiversiteten og de direkte berørte lokale befolkningsgrupper. Lidt i samme retning peger diskussionen om klimaforandringerne, som også frembyder dilemmaer mellem på den ene side at sikre økonomisk vækst og fremgang og på den anden side reducere eller forvalte virkningerne af de klimamæssige ændringer.
Som det gerne skulle fremgå, kommer bogen ganske vidt omkring i sine diskussioner af det nutidige Latinamerika. Den dækker på fortrinlig vis de vigtigste udviklingstræk, og den kan anbefales til enhver, som ønsker en både letlæst og informationsmættet introduktion til kontinentet. Der er naturligvis ikke tale om et akademisk værk, men der introduceres dog til vigtige dele af den akademiske diskussion, og for et dansksproget publikum af både ældre gymnasieelever og yngre universitetsstuderende finder der mig bekendt ikke tilsvarende introduktioner. Et lille, men vigtigt klagepunkt er dog, at man i bogen savner et kort over Latinamerika.
Anmeldelse ”Det nye Latinamerika” ved lektor Jan Gustafsson, leder af Center for the Study of the Americas, Copenhagen Business School
Fin introduktion til et alt for overset Latinamerika
Latinamerika har ofte svært ved at trænge igennem i den danske offentlighed. Kun i givne perioder – som for eksempel da den såkaldte venstrebølge toppede for nogle år siden – har kontinentet for alvor mediernes bevågenhed. Og endnu sjældnere politikernes, hvilket bekræftedes, da en nyudnævnt udviklingsminister i 2010 erklærede, at Latinamerika ingen geopolitisk interesse har for Danmark. En sådan holdning kan forekomme en anelse arrogant og proportionsforvrængende, og problemet er (for Danmark, vel at mærke) nok snarere, om det danske ‘brand’, dansk kultur og dansk erhverv har interesse for Latinamerika.
Når man læser Niels Boels og Finn Rasmussens bog Det nye Latinamerika er man ikke i tvivl om Latinamerikas relevans på globalt plan og dermed også for Danmark. Ved overgangen mellem to årtier står ikke mindst Brasilien, men også andre nationer i Latinamerika som nogle af de økonomier, der bedst har kunnet navigere gennem den globale krise og med potentiale til ikke blot at forbedre deres egen økonomiske og sociale situation, men også til at bidrage til en forbedret global økonomi. Alene af den grund burde Brasilien og resten af Latinamerika have større interesse for Danmark, end kontinentet ofte ser ud til at have.
En anden faktor i den henseende, og som forfatterne nævner allerede i deres indledning, er Latinamerikas ‘anden uafhængighed’. Hermed menes, at Latinamerika i langt mindre grad end tidligere er økonomisk, socialt eller ideologisk knyttet til, endsige underlagt USA. Regionalt og internationalt fremstår Latinamerika og en række latinamerikanske stater som selvstændige aktører både økonomisk, politisk og ideologisk. Taler vi miljø og klima problemer, ny international verdens orden, WTO og en række andre globale problemer og deres løsning, kommer man ikke udenom at skulle tage de latinamerikanske lande og deres ønsker og projekter i betragtning i langt højere grad, end man har været vant til.
En tredje dimension af det ‘nye Latinamerika’ er også transnational, men på en lidt anden måde. Selv i denne globaliserede virkelighed er vi vant til at opfatte verdenskortets grænser mellem stater og nationer som værende ganske definitive. For de fleste danskere vil Latinamerika nok være noget, der slutter ved Rio Grande og resten af grænsen mel lem Mexico og USA.
Men gør man det, går man glip af en meget væsentlig del af både Latinamerikas og USA’s virkelighed: Latinos, dvs. folk af latinamerikansk fødsel eller oprindelse, udgør med deres ca. 45 millioner (i henhold til Census af 2010) USA’s største og hurtigst voksende minoritet. I flere stater, som Californien og Florida, og ikke mindst i en række byer som New York, Los Angeles, Miami og endda Chicago, er spansk et sprog, der konkurrerer med engelsk om at være det mest brugte.
Og Latinamerika i USA er ikke længere (hvis det nogensinde har været det) blot den stereotype hushjælp og fattige landarbejder. Demografisk, kulturelt, økonomisk og politisk er Latino-befolkningen i voksende grad med til at sætte dagsordenen i store dele af USA, samtidig med at en stor del af den lever i en transnational virkelig hed, hvor grænser mellem nationalstater ikke behøver at være afgørende for en persons identitet.
Men det ‘nye Latinamerika’ er ikke kun succes og vækst. Fattigdom, global rekord i ulighed, miljø problemer og – ikke mindst – vold og usikkerhed er nogle af de problemer, meget store dele af regionen kæmper med. Boel og Rasmussen analyserer en række væsentlige problemstillinger af Latinamerikas ‘mørke sider’, og formår – trods bogens begrænsede omfang – at gå seriøst til værks og undgå sensationalisme, skematiske udsagn og gæng se stereotyper.
Analytisk kapacitet
Forfatterne har valgt at koncentrere sig om en række centrale temaer frem for at søge at få alt med, og det er et godt valg. Generelt er bogen velskrevet og med stor indsigt og analytisk kapacitet. Det indledende kapitel giver en – nødvendigvis summarisk – historisk introduktion, der vil være en god hjælp for læsere med meget begrænset baggrundsviden om regionen.
Kapitlerne 2-6 er bogens vigtigste, da de giver en vel afbalanceret og nuanceret diskussion af en række af Latinamerikas centrale økonomiske, sociale og politiske problemer med vægt på de seneste årtiers udvikling.
Omvendt lider kapitlet om kultur under et forsøg på at komme hele vejen rundt, idet man på godt tyve sider tager fat på massemedier, populær kultur af forskellig art, religion, synkretisme, musik og Latinamerikas forhold til globaliserings kultur. Alle temaerne er vigtige, og forfatterne ved, hvad de skriver om, men det bliver en tour de force. Og med eksklusivt fokus på populær- og masse kultur forsvinder Latinamerikas bi drag til klassisk musik, jazzen og ikke mindst verdenslitteraturen og dermed også det generelle fokus, som kapitlet lægger op til.
Til gengæld er bogens afsluttende kapitel velfokuseret, og det yder et vigtigt bidrag til kendskabet til ‘det nye Latinamerika’. Det handler om latinoer i USA og dermed om den ovennævnte transnationale dimension, der er så vigtig for at forstå hvad Latinamerika (også) er i dag. Det er en vigtig kvalitet ved bogen, at den bryder de traditionelle geografiske rammer for, hvad Latinamerika er og hvor det befinder sig.
Som lærebog for gymnasier og på de første trin af de videregående uddannelser kan og vil Det nye Latinamerika bidrage til at skabe viden om regionen blandt de unge under uddannelse. Og dermed kan den forhåbentlig også yde sit til en forståelse af, at Latinamerika er præcist lige så relevant som en hvilken som helst anden region, også selv om udgangspunktet for at måle videns værdi måtte være en reduktionistisk provinsialisme gående ud på at ‘nyttig’ viden (for Danmark) skaber målbar værdi for erhvervslivet (det danske).
Hvis en større del af dansk erhvervsliv (og ikke mindst de små og mellemstore virksomheder) skal have en chance i et stadig mere mangfoldigt Latinamerika, så er der brug for medarbejdere med bredt basalt kendskab til regionen. Det giver denne bog, og selv om den i udformning og disposition er en lærebog, kan den med glæde læses af enhver, der ønsker en bred introduktion til Latinamerika med vægt på nogle af de mest aktuelle politiske, økonomiske og sociale tendenser.
Jan Gustafsson, lektor ph.d. og leder af Center for the Study of the Americas, Copenhagen Business School.
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Udgivelsesår | 2010 |
Niveau | A-, B-niveau |
Sideantal | 192 |
ISBN | 978-87-7970-117-5 |
Format | Pris | Antal | ||
---|---|---|---|---|
Bog | 238,00190,00166,00133,00 | Læg i kurvGå til kurv |