Det nye Latinamerika

Det er en fin og gennemarbejdet bog, cand. mag. Niels Boel og mag. art. Finn Rasmussen har begået om Latinamerika. Det nye ved verdensdelen består bl.a. i dens frigørelse af USA og en øget velstand. Mens 48 pct. af befolkningen i 1998 henregnedes til de fattige, var det i 2009 kun 34,1 pct. Det er dog stadig sådan, at der er grotesk store forskelle mellem rig og fattig. Afstanden mellem de 10 pct. rigeste og de 10 pct. fattigste er 50 til 1 (til sammenligning er afstanden 10 til 1 i Spanien og 6 til 1 i Norge).

Det nære, men også betændte forhold til USA illustreres iflg. bogen af, at USA har væltet eller undermineret over 40 latinamerikansk regeringer i det 20. århundrede. Det i Guatemala i 1954 huskes af mange, det var motiveret af frygt for at den mellemamerikanske republik var kommet under sovjetisk indflydelse. Det skulle hænge sammen med supermagtens stadig øgede investeringer i verdens-delen (fra 1897-1914 eksempelvis fra 38 mio. $ til 366 mio. $).

Bogen har rigtig mange væsentlige informationer med, såvel historiske som økonomisk/politiske. Men beskrivelsen af USAs opgør med det venstreorienterede sandinist-styre i Nicaragua, hvorunder støtten til de oprørske så-kaldte contraer spillede en væsentlig rolle, er for kortfattet gengivet. Men vi får god besked med Argentinas vældige økonomiske nedtur, verdens største statsbankerot i 2001, og så den hestekur, som en halv snes år senere bragte væksten i dette land op på ni pct.

Det er bestemt ikke noget glansbillede, der tegnes af Latinamerika: Det er således den mest voldelige verdensdel i verden. Men Colombia bærer prisen, som det værste af alle staterne: 60 for hver 100.000 indbyggere omkommer hvert år ved en voldelig død (i Danmark er det én pr. 100.000 indb.) Fremgang er der dog sket inden for emnet befolkningspolitik: I Bolivia får gennemsnitskvinden i dag 2,7 børn mod 7,8 for 20 år siden.

Politisk samarbejde mellem de latinamerikanske lande har fået et nyt forum i Unionen af Sydamerikanske Nationer (UNASUR), som bl.a. har medvirket til at forlige stri-dende parter i Bolivia forud for vedtagelsen af en ny grundlov for landet. USA spiller stadig en stor rolle, såle-des ved støtte til narkobekæmpelse Colombia har f.eks. fået 30 mia. kr. hertil gennem de sidste ti år.

Bogen har mange gode skemaer, oversigter og grafer, mens fotomaterialet virker lidt tilfældigt og fx ikke giver portræt af én eneste siddende præsident.

P.S. Der tales i bogen om Den internationale krigsforbryderdomstol i Rom. Det må være Den Internationale Straffedomstol i Haag, der sigtes til (dens statut blev undertegnet i Rom).

Anvendelse/målgruppe/niveau:

Bogen er beregnet på de gymnasiale uddannelser samt de første år af videregående uddannelser indenfor relevante fag. Den kan desuden bruges af den alment interesserede, der vil opdateres på Latinamerikas historie og nutid

Beskrivelse:

Tilsammen har forfatterne en bred uddannelsesmæssig baggrund og har begge boet en årrække i Latinamerika - Boel bl.a. som journalist for Weekendavisen og som dokumentarfilmmand, Rasmussen bl.a. indenfor den internationale medieverdens organisationer. Bogen dækker historien, økonomien i globalt perspektiv, de sociale forhold, politik, forholdet til omverdenen, økologi, kultur samt et afsluttende kapitel om latinoer i USA. Teksten er illustreret med fotos og et væld af relevante faktabokse, og stoffet suppleres ofte med forfatternes egne interviews med nøglepersoner eller almindelige borgere. Bogen kommer godt og veldokumenteret rundt om sit emne og er oplagt til også tværfaglige opgaveskrivere

Sammenligning:

For at finde en decideret undervisningsbog om emnet skal vi tilbage til 2002 til Birgitte Holtens Fra kolonistyre til afhængighed : Latinamerika i 500 år

Samlet konklusion:

Glimrende og veldokumenteret grundbog om Latinamerika før og nu, med appel til både uddannelsessøgende og almindeligt interesserede

Bogen er tænkt som en dækkende introduktion til det nye Latinamerika, dvs. det Latinamerika, som er opstået i forlængelse af den politiske demokratiseringsbølge og de neo-liberale økonomiske reformer i 1990erne. Latinamerika er politisk drejet til venstre i de seneste år, blandt andet som reaktion på konsekvenserne af den økonomiske reformpolitik, og det har i flere lande betydet en mere ligheds- og socialt orienteret økonomisk politik. Samtidig er kontinentet også blevet inddraget mere og mere i den globale økonomi og har parallelt hermed oplevet en social og kulturel globalisering, hvor blandt andet det stigende antal emigranter til USA fungerer som brobyggere mellem det nationale og det globale.

En af vanskelighederne ved at skrive en bog om Latinamerika er, at kontinentet jo består af mange lande, som på trods af en række fællestræk, samtidig udviser store forskelle. Bogen forsøger at løse problemet ved at hente sine eksempler fra skiftende lande og regioner, og jeg synes, at det lykkes fint at danne både et rimeligt helhedsbillede og samtidig få de mange nuancer og forskelligheder med. Det er ganske godt gjort.

Der er en stærk bevidsthed i Latinamerika om betydningen af kontinentets historiske baggrund og stort set alle introduktioner til området indledes af denne grund med et referat af denne historie. Sådan også i denne bog, hvis opbygning er ganske traditionel, men af samme grund også ganske solid. Kolonitiden, uafhængighedsprocessen og de første 150 års uafhængighed skildres ganske kompetent, og man får et godt overblik over udviklingen gennem nogle skematiske historiske tidslinjer. Et enkelt forhold mangler dog efter min smag, nemlig en nærmere diskussion af Englands betydning både for landenes løsrivelse fra de koloniale bånd til Portugal og Spanien efter Napoleonskrigene i Europa og for udviklingen i perioden frem til USA's etablering som den dominerende eksterne magt. Det skal dog siges, at de stærke økonomiske bånd til England kort omtales.

Bogens efterfølgende kapitler handler om den nyere økonomiske udvikling, de store sociale uligheder, de politiske forandringer, det regionale samarbejde, naturressourcer og miljøproblemer, de kulturelle forandringer og til sidst afsluttes med en skildring af problematikken omkring de mange emigrantarbejdere i udlandet, især i USA. Mens de første kapitler benytter sig af traditionelle henvisninger til faglitteraturen og relevante datakilder, benyttes der især i de tre sidste kapitler en lidt mere journalistisk tilgang, hvor der tages udgangspunkt i reportager og interviews, som belyser forskellige enkeltpersoners situation. Disse skildringer bruges som udgangspunkt for at tegne det bredere samfundsperspektiv. Fremgangsmåden afspejler nok den ene forfatters journalistiske baggrund, men det fungerer fint som middel til at levendegøre de valgte problematikker.

Bogens tungeste kapitler omhandler de økonomiske, sociale og politiske forhold. På det økonomiske og sociale område er det især virkningerne af de neo-liberale økonomiske reformer, der står i centrum. Det understreges, at reformerne er et opgør med tidligere tiders mere statsstyrede og indadrettede udviklingspolitik, og at de også er udtryk for et pres fra især USA og de Washingtonbaserede internationale økonomiske institutioner i kølvandet på den internationale gældskrise. Der spores dog også en vis usikkerhed i den kritiske diskussion af neo-liberalismens indtog i Latinamerika. Den økonomiske politik, som blev indført i Chile i 1970erne efter general Pinochets magtovertagelse, betegnes (med rette) som et tidligt eksempel på neo-liberale reformer (s.67), men andetsteds placeres indførelsen af drastiske neo-liberale reformer i årene 1982-83 (s.39) og det anføres senere at eksporteringen af den chilenske økonomi skete med massiv statslig støtte (s.43). Det hænger ikke helt sammen, især ikke med en meget firkantet opfattelse af, hvad såkaldt neo-liberale reformer konkret indeholder, hvilket peger på, at den chilenske udvikling er lidt speciel og for så vidt ganske interessant at studere nærmere. Den mere udbredte drejning i neo-liberal retning i den økonomiske politik kommer først i kølvandet på den generelle gældskrise, som kan tidsfæstes ganske nøjagtigt til Mexicos meddelelse om, at landet ikke ville være i stand til at betale forfaldne renter og afdrag i august 1982. Først her smækker gældsfælden i, og næsten samtlige lande i regionen tvinges til at følge den økonomiske rådgivning fra Den Internationale Valutafond og fra Verdensbanken. Og den rådgivning bygger i store træk på en neo-liberal økonomisk tankegang. Det kunne godt være beskrevet mere præcist, men til gengæld gør bogen berettiget en del ud af at understrege, at udlandsgælden den dag i dag bebyrder stort set alle landene og deres befolkninger.

Den enorme sociale ulighed og de magtfulde eliter er to af de gennemgående temaer i bogen som helhed og i diskussionen af sociale forhold. De udgør også en del af baggrunden for korruptionen og den udbredte vold, som diskuteres grundigt med brug af nyere akademisk litteratur på området. Oplevelsen af social uretfærdighed indgår tillige som en vigtig drivkraft bag den omfattende demokratiseringsbølge og den nyere politiske venstredrejning, som Latinamerika har oplevet. Demokratiseringen skildres i et positivt lys, men samtidig gør bogen helt berettiget en hel del ud af at diskutere demokratiernes problemer, blandt andet beskrives de stadig stærkere virkende og stort set elitestyrede mediers forvanskning af demokratiernes virkemåde. Faren for populisme, som sammen med traditionen for 'stærke mænd' historisk har været et kendemærke for Latinamerika, diskuteres også, ligesom de senere års stærke mobilisering af de indianske befolkningsgrupper, mest tydeligt i Bolivia, Ecuador og Peru, fremhæves. Man bliver med andre ord ledt godt rundt i det sociale og politiske landskab. Det eneste, som jeg savner lidt, er en nærmere redegørelse og diskussion af de mange politiske partier, som er opstået parallelt med demokratiseringen, og hvoraf nogle har rødder tilbage til tiden før militærdiktaturerne, mens andre afspejler helt nye politiske bevægelser.

På det internationale og udenrigspolitiske område fremhæves kontinentets øgede internationale engagement, mest tydeligt for Brasiliens vedkommende, de forstærkede tendenser til regionalt samarbejde og USA's mindskede indflydelse. Kinas økonomiske indflydelse er tydeligt voksende i disse år, og det diskuteres, hvorvidt Kina skal ses som en farlig konkurrent eller tværtimod som et lukrativt marked for landenes eksport af mineraler og andre råstoffer. Eksporten af råvarer har dog sine klare problemer for landene i form af en mulig fastlåsning af en næsten kolonial rolle som råstofleverandør og i form af de meget store omkostninger, som ressourceudvindingen også bringer med sig for både miljøet, biodiversiteten og de direkte berørte lokale befolkningsgrupper. Lidt i samme retning peger diskussionen om klimaforandringerne, som også frembyder dilemmaer mellem på den ene side at sikre økonomisk vækst og fremgang og på den anden side reducere eller forvalte virkningerne af de klimamæssige ændringer.

Som det gerne skulle fremgå, kommer bogen ganske vidt omkring i sine diskussioner af det nutidige Latinamerika. Den dækker på fortrinlig vis de vigtigste udviklingstræk, og den kan anbefales til enhver, som ønsker en både letlæst og informationsmættet introduktion til kontinentet. Der er naturligvis ikke tale om et akademisk værk, men der introduceres dog til vigtige dele af den akademiske diskussion, og for et dansksproget publikum af både ældre gymnasieelever og yngre universitetsstuderende finder der mig bekendt ikke tilsvarende introduktioner. Et lille, men vigtigt klagepunkt er dog, at man i bogen savner et kort over Latinamerika.