Bogen er tænkt som grundbog i faget Kulturforståelse, der står stærkt på hhx, hvor faget både kan vælges på B- og C-niveau og indgå i studieretningssammenhæng. Det kan også vælges som (nyt) valgfag på C-niveau på de øvrige ungdomsuddannelser. Faget ligger i et krydsfelt mellem samfundsfag, historie og dansk. Ifølge læreplanen er formålet med faget blandt andet, at eleverne udvikler deres evner til at kommunikere såvel inden for som på tværs af kulturer. Den foreliggende bog er et fremragende redskab til dette formål. Den er uhyre kompakt.
Den har tre hoveddele:
Den første er grundbogsdelen, som består af seks kapitler, der dækker 1. Kulturmøder, 2. Kulturbegrebet, 3. Identitetsbegrebet, 4. Nationalitetsbegrebet, 5. Globalisering og 6. Kulturelle stereotyper.
Anden del er en værktøjskasse som giver gode analytiske, teoretiske og perspektiverende redskaber til at arbejde med faget i mere selvstændig sammenhæng.
Tredje del udgøres af en materialesamling bestående af tekster og billeder. Denne del er struktureret tematisk i tre kredse: 1. Individet og familien og det private liv, 2. Kollektive identiteter i krydsfelterne mellem det nationale og globale og 3. Stereotyper på spil. Her er der mange spændende tekster og billeder, som man ikke finder i andre undervisningsbøger.
Bogens hjemmeside indeholder relevant supplerende materiale. For det første er her en omfattende litteraturliste til bogen samt en række nyttige links. Men den væsentligste dimension på hjemmesiden er Ledetråde, hvor man kan få solid hjælp til at arbejde med historisk metode, spørgeskemaer, interviews og synopsis. Dette materiale er reelt en meget brugbar udvidelse af bogens materialesamling. Det er en spændende bog, og der er for mig ingen tvivl om Kulturforståelses relevans som fag i ungdomsuddannelserne. Men dette er ikke stedet for en diskussion af denne problematik. Snarere er det vel mere oplagt at spørge, om bogen også kan anvendes i historiefaget og i givet fald hvordan? Forfatterne foreslår i forordet, at man kan anvende materiale fra kapitlerne 2-6 i historie og i kultur- og samfundsfag på hf. Der er bestemt materiale til kulturmøde-pindene i alle disse kapitler. Og da der er kulturmødekrav til alle fem perioder i stx-fagbilaget, er det selvfølgelig her, bogen kan have sin berettigelse. Og så udgør materialesamlingen lidt af en guldgrube af kultur-møde tekster. Men de to kapitler i grundbogsdelen, der er bedst egnede til anvendelse historieundervisningen, er helt oplagt kapitel 4 om Det nationale, hvor der gives en glimrende og provokerende gennemgang af ikke bare danskhedernes, men også af danmarkshistoriernes historie, og kapitel 5 om Det globale, hvor globaliseringens mange udtryksformer samt dens historiske baggrund formidles klart og overskueligt.
Historielæreren skal dog være opmærksom på, at det er en samfundsfaglig version af historie, man møder i bogen. Det betyder, at der hele tiden anvendes samfundsfaglige begreber og teorier, således at de overblik over det historiske forløb, som man præsenteres for i Kulturforståelse, mere bliver midler til forståelse af nogle aktuelle fænomener, end de har et mål i sig selv. Personligt synes jeg, at det kan være forfriskende anderledes for eleverne at blive præsenteret for denne form for historieformidling. Styrken i bogens historieformidling er også, at den hele tiden medreflekterer og appellerer til den unge læser. Bogen er nemlig velskrevet. Forfatterne formulerer sig i en levende elevvenlig stil, blandt andet ved hyppigt at stille retoriske spørgsmål og komme med eksempler fra dagligdags forhold. Kulturforståelse har desuden et sympatisk layout, ligesom billedmaterialet er varieret, og det vil i mange tilfælde kunne give anledning til spændende perspektiveringer og diskussioner i klassen. Et andet pædagogisk kneb i bogen er jeg dog mindre begejstret for. Forfatterne minder konstant læserne om de enkelte informationers status i bogens større sammenhæng, og de viser uafbrudt frem og tilbage i til andre afsnit i bogen. Dette er udmærkede principper i lærebogssammenhæng, hvis de anvendes med måde og omtanke, men de bliver skamredet i denne bog. Det er simpelthen irriterende hele tiden at blive mindet om, hvorfor vi netop skal læse dette og få henvisninger til tidligere eller kommende afsnit. Men det er en detalje især da man i historieundervisningen næppe vil læse hele bogen.
Den vil være god at have 1-2 klassesæt af på skolen.
