"Peter Frederiksens nye ’Vores verdenshistorie’ er en 3 binds verdenshistorie, hvor 1. bind nu foreligger. Bogen er inddelt i 8 kapitler, hvor Europa fylder mest med kapitler om Antikkens Grækenland, Romerriget, Middelalderen og Renæssancen, mens der udenfor Europa er kapitler om Byzans og de muslimske imperier, Kina og Mesoamerika. I hvert kapitel er der temaer om styreformer, nationsdannelser, konflikter, revolutioner, demokrati, ligestilling og globalisering. På denne måde kan læseren følge et tema gennem tiden og i de forskellige geografiske områder, som bogen dækker. Efter hvert kapitel er bogen forsynet med et ’overblik’, der er en form for indholdstjekliste og en oversigt over kernestof, begge dele kan medvirke til at støtte elevens sammenhængsforståelse. I bogen er der til hvert kapitel flere kildetekster med tilhørende spørgsmål. Kilderne er gjort spiselige for eleverne ved, at de er meget korte og derfor er der mulighed for metodisk arbejde. Kilderne kan enkelte steder være så korte, at det kan være svært for eleverne at forstå indhold og kontekst. Det mest interessante ved udgivelsen er ’fokuspunkterne’, som er placeret sideløbende med grundbogsteksten.
Den nye og spændende kvalitet ved denne verdenshistorie er formen, fordi der i hvert kapitel er indbygget didaktiske afsnit kaldet ’fokuspunkter’, hvor eleven præsenteres for en række historiefaglige refleksioner, bl.a. over den viden man får ved læsningen af grundbogsteksten. Man kan sige, at fokuspunkterne tematiserer læreplanens centrale begreber og forsøger at koble grundbogsindholdet til læreplansindholdet og konkretisere de til tider abstrakte begreber.
I de mest velfungerende fokuspunkter inviteres eleven med i historikernes maskinrum, dér hvor fortolkningerne åbnes op og eleven kan deltage i diskussionerne om fortiden. (...)
Man kan også bruge fokuspunkterne som differentieringsværktøj, ved at lade nogle elever inddrage fokuspunkterne i læsningen, mens andre springer dem over. I nogle kapitler fungerer ’fokuspunkterne’ godt til grundbogstekstens indhold, fx s. 42, hvor der er et fokuspunkt om styreformer, der passer udmærket til kapitlet om Antikkens Grækenland. I andre kapitler kræver fokuspunktet, at læreren udfolder det lidt mere, fx s. 219, hvor man sammenligner Burchardts og Nordbergs syn på Renæssancen.
Fokuspunkternes invitationer til refleksioner og åbninger for fortolkninger kommer til at stå i modsætning til grundbogstekstens mere alvidende, kronologiske tilgang og man kan diskutere i hvilken grad eleverne er opmærksomme på de forskellige måder man kan forholde sig til fortiden på? På den anden side, kan man sige, at bogens opbygning med den dominerende grundbogstekst og de refleksive fokuspunkter, både lever op til læreplanens krav om kronologi og overblik og samtidig forsøger at skabe rum for elevernes mere problemorienterede tilgange."
