Forlaget Columbus

Jagten på kemikalierne

Tonsvis af elektronik ender som affald

Med 1,6 milliarder mobiltelefoner produceret i 2010 til EU alene var der flere mobiltelefoner end forbrugere. Dengang blev næsten ingen mobiler genbrugt, så de endte som affald. Og som med al elektronik betyder det, at giftige kemikalier som bly, kviksølv og cadmium i værste fald udvaskes til jorden og vandet. Det er især et problem i mindre udviklede lande end Danmark, men det sker også herhjemme i forbindelse med forbrænding og nedbrydning af elektronik, og det skader mennesker og miljø. Samtidig går mange ressourcer helt tabt, ressourcer, som vi kunne have bevaret i kredsløbet. Danmark er ellers kendt for generelt at have en god affaldshåndtering, hvor meget bliver genanvendt. Men ikke når det handler om computere og telefoner. En kortlægning fra november 2016 viser, at kun omkring halvdelen (cirka 79.000 tons) af elektronik solgt i 2014 bliver samlet ind igen, selv om vi i Danmark har et mål om at nå 65 procent.

På verdensplan er tallet for kasseret elektronik på hele 41,8 millioner tons. Et tal, som ifølge FN vil vokse til 50 millioner tons allerede i 2018. Kun 15,5 procent bliver genanvendt, selv om op imod 90 procent af elektronikproduktet som regel kan genbruges.

Kilde: www.ifixit.org

Det kræver mange tons råvarer, hundredvis af arbejdstimer og enorme mængder af energi at fremstille den elektronik, som de fleste af os bruger i mindre end to år. Faktisk er 70 procent af den energi, som en bærbar computer bruger i hele sin levetid, brugt, når den er blevet lavet. For en stationær computer kan tallet være helt op til 80 procent. Af de mere end 30 forskellige metaller, der bliver brugt i en mobiltelefon, har over halvdelen funktionelle genanvendelsesprocenter på under 50. Det betyder, at de egenskaber, der gør metallerne brugbare, ikke kan bevares, og at vi ikke kan bruge metallet igen. Den bedste måde, vi kan mindske vores elektroniks miljøbelastning på, er at holde produkterne i brug så længe som muligt, og det er her, at den cirkulære økonomi kommer på banen.

Du læser: FRA LOSSEPLADS TIL GENBRUG

Du læser: FRA LOSSEPLADS TIL GENBRUG

- cirkulær økonomi

MODE OG JUNK

MODE OG JUNK

- hormonforstyrrende stoffer i hverdagen

KLODENS NYE PLAGE

KLODENS NYE PLAGE

- plastik

BUSINESS

BUSINESS

- EU-drevet forretning

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)