Mellemøsten under forandring

Arbejdsspørgsmål og opgaver til kapitel 5

1) Angiv de vigtigste årsager til de mange krige og konflikter i MENA.

2) Figur 5.1:
a. Hvor mange af de 19 krige og konflikter, der er medtaget i figuren, har Israel som deltager?

b. I hvor mange har Irak været hovedaktør?

3) Figur 5.2:
a. Forklar ud fra figuren forskellene mellem den klassiske realisme og den klassiske liberalisme.

b. Hvad er det nye i hver af de to neo-teorier i forhold til de respektive klassiske teorier?

c. Forklar, hvilken forskel der er mellem relative og absolutte magtressourcer (kapabiliteter).

d. Verden står over for store klimaudfordringer. Overvej – med inddragelse af de to begreber fra forrige spørgsmål – hvorfor det er vanskeligt at opnå enighed mellem stormagterne på de mange klimakonferencer.

4) Figur 5.3:
a. Forklar, hvilke forskellige konkrete geografiske ressourcer der kan gøre en stat stærk.

b. Giv tilsvarende konkrete eksempler på hver af de øvrige 3 typer af kapabiliteter.

c. Overvej, hvordan man kan begrunde forfatternes ”karakterer” (stærk, middel og svag) til de enkelte stormagters kapabiliteter.

5) Figur 5.4:
a. Hvilke 3 forskellige strukturer kan det internationale politiske system have?

b. Forklar sammenhængen i figur 5.4.

6) Neorealismen arbejder med ”balancering” og ”bandwagoning”. Hvad er forskellen på de to typer statsadfærd?

7) Figurerne 5.5 og 5.6:
a. Hvad karakteriserer hver af de 5 ”stationer” på vejen op ad den stigende kurve i figur 5.5?

b. Forklar drivkræfterne bag den stigende kurve i figur 5.5 ved hjælp af figur 5.6.

8) Internationale organisationer (IGO'er):
a. Hvornår opstår IGO'er ifølge neoliberalisterne?

b. Hvorfor er IGO'erne interessante for både stormagter og mindre stater?

9) Giv eksempler – fx ud fra de sidste hundrede års verdenshistorie – der kan støtte Moravcsiks opfattelse af årsagerne til krig.

10) Figur 5.7:
a. Forklar ud fra figuren konstruktivismens grundlæggende sammenhænge.

11) Figur 5.8:
a. Hvilke 3 typer af systemer (relationer mellem stater) skelner Alexander Wendt mellem?

b. Prøv ud fra figur 5.8 at forklare forholdet mellem USA og Danmark – på baggrund af bl.a. krigene i Afghanistan (fra 2001) og Irak (fra 2003).

5.3. De israelsk-arabiske krige og konflikter

12) Redegør – med støtte i figurerne 5.1 og 5.9 – for hovedtrækkene i den israelsk-arabiske konflikts historiske udvikling.

13) Anfør nogle vigtige årsager til, at Israel gang på gang har kunnet ekspandere (se kortene i figur 5.9) og overvinde de på papiret langt stærkere arabiske fjender.

14) De israelske bosættelser (tekstboks 5.1):
a. Hvad er en de facto-stat?

b. Hvad er en bosættelse? Hvilke to typer skelner man mellem?

c. Oslo-aftalen: Hvilken forskel er der på de tre Vestbreds-områders status (tabel 5.1)?

d. Figur 5.10: Det hvide område på kortet er rigt på mineraler og sjældne jordarter. Hvem har kontrollen over dette område? Kan du i øvrigt finde et mønster i bosættelsernes placering på Vestbredden?

e. Forklar sammenhængene i figur 5.11 - ”bosættelsescentrifugen”.

15) En analyse af konflikten ud fra den klassiske realistiske teori.
a. Ifølge realisterne er stater de centrale aktører, og staterne forfølger deres egoistiske nationale interesser i det anarkiske internationale system. I følgende skema har vi dels indsat aktørerne, dels de 4 vigtigste mål-typer for stater. Udfyld skemaet (downloades) med de respektive staters nationale interesser.

b. Hvordan har Israel øget statens relative ressourcer (2 metoder)?

c. Hvorfor har palæstinenserne tabt relative ressourcer?

d. Hvordan har de arabiske staters relative ressourcer udviklet sig?

e. Hvilke muligheder er der for fred i Palæstina-området ud fra denne analyse?

16) En Huntington-analyse af konflikten.
På denne hjemmeside kan du finde forfatternes analyse af den israelsk-arabiske konflikt ud fra Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød (NB! Denne analyse er desværre ikke tilgængelig).

a. Hvad er det nye hos Huntington i forhold til de klassiske realister?

b. Hvad forstår Huntington ved henholdsvis ”cleft countries” og ”torn countries”?

c. Hvilke årsager er der ifølge Huntington til den meget langvarige konflikt mellem Israel og de arabiske lande?

d. Hvilke kritikpunkter kan man anføre over for Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød?

17) En neorealistisk analyse af konflikten.
a. Neorealisterne betragter pol-strukturen i det internationale politiske system som central.
Hvilken pol-struktur havde dette system i perioden ca. 1949-1990? Og i perioden efter 1990?

b. Figur 5.12: Hvordan søgte de to supermagter at forøge deres relative ressourcer i den første periode (1949-1990)? Og hvilke muligheder (hvilken statsadfærd) havde de mellemstore og små stater for at forbedre deres relative ressourcer i denne periode?

c. Hvordan søgte stormagterne at forøge deres relative ressourcer i perioden efter 1990? Og hvilke muligheder havde de mellemstore og små stater for at forbedre deres relative ressourcer i denne periode?

d. Hvilket af de to systemer (svarene i a) ovenfor) skaber mest stabilitet på henholdsvis det globale og det regionale (MENA) niveau?

18) En liberalistisk og neoliberalistisk analyse af konflikten (jfr. figur 5.5): Hvorfor er der ikke fred i Palæstina-området?

a. Argumentér ud fra den kommercielle fredstese!

b. Argumentér ud fra den demokratiske fredstese!

c. Hvorfor har FN ikke kunnet fremme freden i området?

d. Hvordan kunne man evt. ud fra Moravcsiks synsvinkel argumentere for den manglende fred?

19) En konstruktivistisk analyse af konflikten.
a. Inddrag figurerne 5.1 og 5.8 til at forklare, hvordan fjendebilledet mellem Israel og araberne er opstået og udviklet.

b. Hvordan er det ”samarbejdende sikkerhedssystem” (jfr. Alexander Wendt) på den arabiske side opstået og udviklet?

5.4. Det specielle forhold mellem USA og Israel

20) En neorealistisk synsvinkel (her er målet sikkerhed, og midlet at maksimere de relative magtressourcer):
a. Hvilke 3 argumenter kan man opstille for USA´s støtte til Israel efter 1990? Og hvilke 3 argumenter imod denne støtte?

b. Hvilke 3 argumenter kan man opstille for Israels interesse i det tætte samarbejde?

21) En konstruktivistisk synsvinkel:
Hvordan har USA og Israel gennem adfærd og italesættelse udviklet deres tætte forhold?

22) En neoliberalistisk synsvinkel – her med fokus på AIPAC's (den pro-israelske lobbys) magtudøvelse:
a. Hvilke kanaler for magtudøvelse har AIPAC (inddrag figur 5.14)?

b. Hvad er de to vigtigste magtressourcer for AIPAC?

23) Forklar sammenhængene i figur 5.15 (betegnelserne afhængig og uafhængig variabel skal byttes om – beklager fejlen i bogen) og 5.16.

5.5. Irak-krigene

24) Redegør i hovedtræk (årsager, forløb og konsekvenser) for de 3 større krige, Irak har været involveret i siden 1980.

25) Ifølge realisterne er stater de centrale aktører, og staterne forfølger deres egoistiske nationale interesser i det anarkiske internationale system. I følgende skema har vi dels indsat aktørerne, dels de 4 vigtigste mål-typer for stater. Udfyld <link file:2190 _blank>skemaet</link> (downloades) med de respektive staters nationale interesser.

26) Hvilke stater fik i hver af de 3 krige forbedret deres relative ressourcer?

27) En neorealistisk synsvinkel:
a. Bevirkede nogle af de 3 Irak-krige ændringer i det globale internationale system?

b. Hvilke ændringer førte hver af de 3 Irak-krige til i det regionale system (inddrag figur 5.17)?

28) En liberalistisk/neoliberalistisk synsvinkel:
a. Førte nogle af de 3 Irak-krige til en bevægelse op ad kurven i figur 5.5?

b. Man kunne også bruge Moravcsiks synsvinkel her (jfr. s. 94) mht. USA's 4 udenrigspolitiske linjer i figur 5.18: Hvilke geografiske områder i verden har hver af de 4 linjer fokus på?Og i hvilket omfang er der for hver af de 4 linjer tale om unilateralisme (enegang) eller multilateralisme fra USA´s side?

29) En konstruktivistisk analyse:

På side 116 har forfatterne opstillet 3 konklusioner ud fra to af George Bush juniors store taler. Hvor kan du finde belæg for disse konklusioner i tekstboks 5.3?b. Konstruktivismen lægger vægt på interaktionen mellem to parter mht. dels adfærd, dels retorik/talehandlinger (jfr. figurerne 5.7 og 5.8). Kan du i figur 5.19 observere en udvikling i USA's adfærd?På www.americanrhetoric.com/speeches/gwbush911jointsessionspeech.htm kan du finde teksten til George W. Bushs tale 20. september 2001, og på www.nytimes.com/2002/06/01/international/02PTEX-WEB.html hans tale fra 1. juni 2002. Hvis tiden tillader det, kan du fx lave følgende to typer af taleanalyser: En samfundsfaglig/historisk analyse: Her kan du med fordel tage udgangspunkt i den såkaldte ”7 H-model”, der stiller 7 spørgsmål til kommunikationsprocessen: Hvem, siger Hvad, gennem Hvilken kanal, til Hvem, Hvorfor, under Hvilke ydre omstændigheder og med Hvilken effekt? En samfundsfaglig/engelskfaglig analyse: Her kan du tage de samme 7 spørgsmål op som i 3), men det er vigtigt, at du også analyserer appelformer (etos, logos og patos) samt stilistiske træk som lixtal, gentagelser osv.Overvej konsekvenserne af USA´s krigsførelse siden 1990 (figur 5.19). Her skal du inddrage Kennedys hegemoniteori (figur 5.20).

5.6. ”Slyngelstaten” Iran

30) Figurerne 5.21 og 5.22:
Forklar ud fra de to figurer Irans rolle/position i det internationale system.

31) En realistisk/neorealistisk analyse:
a. I følgende skema har vi dels indsat aktørerne i konflikten mellem primært Vesten og Iran, dels de 4 vigtigste mål-typer for stater. Udfyld <link file:2191 _blank>skemaet</link> (downloades) med de respektive staters nationale interesser.

b. Hvilke konsekvenser kan en iransk erhvervelse af atomvåben få for henholdsvis det internationale politiske system og det regionale, mellemøstlige system?

c. Hvordan søger aktørerne at øge deres relative ressourcer i konflikten om Irans atom(våben)produktion? Inddrag her figur 5.23.

32) En konstruktivistisk analyse:
a. Anvend figur 5.7 (evt. kan du også forsøge at anvende figur 5.8) til i skitseform at vise udviklingen i interaktionen mellem Vesten og Iran fra 1980-2012. Inddrag informationerne i bogen ss. 122-123 samt i tekstboks 5.4.

b. Vesten kan anvende 3 mulige strategier over for Iran: Hvilke? Og hvad går hver af dem nærmere ud på?

c. Forklar ud fra figur 5.24, hvilke argumenter man kan stille op for og imod hver af de 3 strategier.

d. Overvej, om forfatternes konklusion s. 126 angående sandsynligheden for krig holder.