Politisk smag

Opgaver til kapitel 2

Klasser og kapital

• 2.1: Forklar med jeres egne ord, hvad et klassesamfund er. En kort uddybning af begrebet klasse kan I hente på www.denstoredanske.dk.
• 2.2: Hvad mener Anders Fogh Rasmussen mon med at klassesamfundet er opløst?
• 2.3: Hvilket syn har forskerne i det danske valgprojekt på forholdet mellem struktur og aktør (jf. s. 12)
• 2.4: Hvad forstår man normalt i dagligsproget ved begrebet kapital?
• 2.5: Hvad forstår Claus Deleuran (tegningen s. 19) ved kapital(-en)?
• 2.6: Forklar med jeres egne ord, hvad Pierre Bourdieu forstår ved kapital. Forklar herunder de enkelte elementer i definitionen s. 19:
  • Kapital er det, der tillægges værdi,
  • Kapital er det, som kan bruges til at opnå magt og privilegier, og
  • Kapital kan ombyttes til andre former for kapital.
• 2.7: Hvad er økonomisk kapital?
• 2.8: Hvad er kulturel kapital?
• 2.9: Hvad er social kapital?
• 2.10: Vis hvordan en høj matematikkarakter lever op til de enkelte elementer i Pierre Bourdieus definition af kapital
• 2.11: Vis hvordan et medlemskab af Frimurerlogen (jf billedet s. 21) lever op til de enkelte elementer i Bourdieus definition af kapital.
• 2.12: Forklar med jeres egne ord, hvad Bourdieu mener med symbolsk vold har det noget med vold at gøre?
• 2.13: Hvad er symbolsk kapital?
• 2.14: Vis hvordan besiddelsen af en Hummer lever op til de enkelte elementer i definitionen på kapital. Jf spørgsmål 2.6 ovenfor.
• 2.15: Kan man tænke sig situationer hvor besiddelsen af en Hummer er negativ symbolsk kapital?
• 2.16: Har dine forældre en bil? Hvilken? Hvad siger den bil om dine forældres smag og kapital?
• 2.17: Betyder det noget om man går i mærketøj? Kan det forstås som en form for kapital? Hvorfor/hvorfor ikke?
• 2.18: Forklar med jeres egne ord opbygningen af fig. 2.1 s. 24. Diskuter hvor følgende mennesker skal placeres i figuren:
  • Skibsredder A.P. Møller
  • Dronning Margrethe
  • Gadekunstneren Husk Mit Navn
  • TV-værten Bubber
  • Musikerne Nik og Jay
  • En rengøringskone
  • En førtidspensionist
  • En universitetsstuderende
  • En flygtning fra et krigshærget land
  • En gymnasielærer
  • Dig selv
• 2.19: Hvad er forskellen på Bourdieus klassebegreb og Marx klassebegreb (jf. også s. 18).
• 2.20: Hvorfor har elektrikeren, sygeplejersken og skolelæreren fået netop den placering, de har, i figuren?
• 2.21: Er I enige i, at det er en sandsynlig placering af de tre erhvervsgrupper?
• 2.22: Forklar med jeres egne ord opbygningen af fig. 2.2 s. 25.
• 2.23: Hvilke ligheder er der mellem Pierre Bourdieus begreb det sociale rum og et koordinatsystem?
• 2.24: Hvad vil det sige, at vores positioner i det sociale rum er relationelle - ikke substantielle?
• 2.25: Hvad vil det sige at vores placering i det sociale rum er hierarkisk?
• 2.26: Forklar med jeres egne ord hvad det vil sige at det er mere magtfuldt og legitimt at være hjernekirurg end at være på kontanthjælp er hjernekirurger bedre mennesker end kontanthjælpsmodtager? Er der nogen ting og privilegier hjernekirurger har lettere ved at opnå end kontanthjælpsmodtagere? Hvordan kan det være?

Habitus

• 2.27: Forklar med jeres egne ord, hvad Bourdieu mon mener med, at vores placeringer i det sociale rum også er synspunkter hvorfra den enkelte agent betragter, forstår og vurderer verden. Repeter i den forbindelse, hvad I sagde om H.C.Andersens ærter i svaret på spørgsmål 1.8 ovenfor.
• 2.28: Forklar med jeres egne ord hvad Bourdieu mon mener med at vores position i samfundet indskriver sig som en disposition til at handle på en måde der passer til positionen.
• 2.29: Forklar med jeres egne ord pointen i Annick Prieurs anekdote i indstikket s. 29.

Pierre Bourdieu mener, at individet er disponeret for at handle, tænke og opfatte på bestemt måde. Det er en central pointe i hans sociologi, og derfor kan det være klogt at opholde sig lidt ved dette begreb: S. 18 tog moderne samfundsforskere afstand fra at opfatte mennesket som en viljeløs robot eller pavlovske hunde.

• 2.30: Hvad mente de med det?
• 2.31: Hvad er forskellen på at aktøren er en viljeløs robot, og at aktøren har nogle dispositioner som følge af sin samfundsmæssige placering?
• 2.32: Og hvor placerer det Bourdieu i diskussion om struktur og aktør?
• 2.33: Forklar med jeres egne ord, hvad habitus er. Tag udgangspunkt i figur 2.4 s. 29 og uddyb med teksten s. 27 og 28.
• 2.34: Habitus kan sammenlignes med en social rygsæk, hvor de erfaringer, man har gjort sig gennem livet er samlet. Tænk over, tegn eller beskriv, hvad der er i din sociale rygsæk. Hvilke erfaringer har især præget dig og den måde du er på?
• 2.35: Bourdieu skriver at: vi er alle frie inden for vores egne grænser. Og vi kan skabe os øget frihed ved, at vi gør os disse vore grænser bevidst. Hvad betyder det?
• 2.36: Sammenlign din habitus med en eller flere klassekammeraters.
• 2.37: Stil jer selv spørgsmål som: Hvad laver laver man om aftenen i vores hjem? Læser vi bøger? (hvilke?) Ser vi fjernsyn? (hvilke udsendelser?) Er vi på nettet? Hvilke sider bruger vi mest? Er familien sammen? Er vi ude? Hvor tager vi hen? Hvem laver mad? Hvordan spiser vi? Hvad taler vi om under middagen? Hvem taler mest? Ser vi fjernsyn mens vi spiser?
• 2.38: Tænk over hvordan de erfaringer, du har med hjemmefra (din habitus) påvirker dit syn på forskellige ting i diskuterer i klassen.
• 2.39: Forestil dig, at du bytter habitus med en klassekammerat. Mærk hvordan verden ser ud gennem hans/hendes briller.
• 2.40: Hvad er en livsstil? I definitionen af habitus dukker nogle vigtige problemstillinger op som er med til at forklare hvorfor markedsanalysefirmaerne udvikler alternative undersøgelsesmetoder hvorfor de fx ofte foretrækker fokusgruppeundersøgelser frem for spørgeskemaundersøgelser (se videre i kapitel 4):
• 2.41: Forklar med jeres egne ord hvad der menes med at habitus kun i mindre omfang er bevidst at det er en praktisk sans, - en førrefleksiv fornemmelse (s. 27).
• 2.42: Spørg en filosofilærer om, hvad fænomenologi er.
• 2.43: Præsentér fig. 2.3 s. 28 og forklar hvad figuren fortæller om sammenhæng mellem placering i det sociale rum og habitus.
• 2.44: Hvorfor har man netop spurgt til egenskaberne fantasi og velopdragen optræden?
• 2.45: Hvilken rolle spiller forældrenes opdragelsesidealer mon for deres børns placering i det sociale rum?
• 2.46: Forklar med jeres egne ord, hvad der (s. 30) mon menes med, at vi som mennesker på en gang har behov for at høre til og skille sig ud.
• 2.47: Giv eksempler på hvordan man kan bruge for eksempel tøjstil, til at signalere at man hører til et bestemt sted, og samtidig skiller sig ud
• 2.48: Giv en karakteristik af den livsstilsgruppe (jf. fig. 2.4) som bilejeren på billedet s. 30 tilhører. Giv dit bud på hvad han spiser, hvad han stemmer, og hvad han laver i sin sommerferie.
• 2.49: Hvordan skiller han sig ud i denne gruppe?
• 2.50: Forklar med jeres egne ord hvad praksis er.
• 2.51: Hvad er forskellen på praktisk fornuft og videnskabelig fornuft? Sammenhold jeres svar med svaret på spørgsmål 2.34 ovenfor.

Felt

• 2.52: Forklar med jeres egne ord hvad et felt er.
• 2.53: Hvordan er forholdet mellem feltet og det sociale rum?
• 2.54: Forklar med jeres egne ord hvad det vil sige at det enkelte felt er et mikrokosmos.
• 2.55: Hvad menes der mon med at det er relationerne mellem de enkelte positioner i feltet, der bestemmer dets orden?
• 2.56: Sammenlign jeres svar med svaret på spørgsmål 2.23 ovenfor.
• 2.57: Hvilke forskelle er der på reglerne i det økonomiske felt og reglerne i det kunstneriske felt? Kan I finde andre forskelle end dem, der er nævnt på s. 31?
• 2.58: Hvad vil det sige at felterne er autonome?
• 2.59: Forklar med jeres egne ord hvad det vil sige at felterne er et spil?
• 2.60: I spil er der regler, men i felter er der regelmæssigheder. Hvad er forskellen?
• 2.61: Forklar med jeres egne ord hvad illusio er.
• 2.62: Forklar med jeres egne ord hvad doxa er.
• 2.63: Prøv at karakterisere en person i det økonomiske felt, som er fortryllet af feltets illusio. Hvilke mål har han eller hun for sin tilværelse. Hvordan ser han eller hun på sine medmennesker osv. Hvad er ifølge vedkommende sund fornuft (doxa)?
• 2.64: Karakterisér på samme måde en person der er fortryllet af fx det religiøse felt.
• 2.65: Forklar med jeres egne ord hvad forskellene er på feltets producenter og forbrugere.
• 2.66: Giv eksempler på forskellige felter, du selv færdes i.
• 2.67: Felter kan forstås som små verdener med indforståede regler for, hvordan man opfører sig, og hvad der er noget værd. Tag to-tre af de felter, du selv færdes i, og beskriv hvad det gælder om i de forskellige felter, og hvad der kendetegner din opførsel der. Opfører du dig på en måde i det ene felt, som ville være utænkelig i de andre?

Smag

• 2.68: Forklar med jeres egne ord hvad smag er.
• 2.69: Hvad menes der mon med at smag ikke er en bevidst bedømmelse, men snarere en intuitiv tilføjelighed til at foretrække det ene frem for det andet.
• 2.70: Sammenlign jeres svar med svaret på spørgsmål 2.41 ovenfor.
• 2.71: Hvad menes der med at agenten sandsynligvis har homolog smag indenfor forskellige felter? Brug eventuelt figuren side 29 i din forklaring.
• 2.72: Undersøg homologien i jeres klasse/på jeres hold (men gå videnskabeligt til værks i undersøgelsen, dvs. opfør jer ordentligt): Inddel klassen efter musiksmag i et skema med plads til de øvrige felter, I undersøger. Undersøg derefter smagen på de andre felter, fx foretrukne transportmidler, tøj fx fodtøj (mærke, type m.v.), fritidsaktiviteter, fag osv. og udfyld skemaet. Er der tendenser til sammenfald i skemaet?
• 2.73: Hvad siger Henrik Dahl om homologparallel smag på forskellige områder?(indstik s. 38).
• 2.74: Be- eller afkræftes hans påstande i jeres undersøgelse?
• 2.75: Forklar med jeres egne ord hvilke forskelle, der er på smagen hos de dominerende, de dominerede og middelklassen (jf fig 2.2 s. 25).
• 2.76: Hvad menes der med, at smagen hænger sammen med distancen til nødvendigheden?
• 2.77: Hvad menes der med at middelklassen stræber og hvilke konsekvenser har det for middelklassens smag?
• 2.78: Hvorfor kan det ifølge bogen være svært at undersøge vores personlige smag med en spørgeskema- eller interviewundersøgelse?

Politisk smag

• 2.79: Hvem er forbrugere og hvem er producenter i det politiske felt?
• 2.80: Hvilke forskelle er der i forbrugernes og producenternes tilgang til politik (jf. s. 34)?
• 2.81: Forklar med jeres egne ord hvad udbuddet i det politiske felt er.
• 2.82: Hvad vil det sige, at den politiske smag bestemmes af dette udbud (jf. fig. 2.4 s. 29)?