Spanskkursus om mundtlighed og klimaudfordringerne i Spanien
29-08-2024 14:00 - 17:00
Østerbrogade 54 C
2100 - København
Forlaget Columbus
Klimakrisen er en levende og meget håndgribelig realitet i Spanien, hvor 75 procent af landets overfladeareal er i risiko for ørkendannelse. Kasper Kloch vil på kurset fortælle om de udfordringer, Spanien står over for som følge af klimaforandringerne.
Kasper er joiurnalist med base i Barcelona og medforfatter til den nye undervisningsbog España frontera climática. Bogen fortæller gennem reportager og interviews med de mennesker, der oplever forandringerne på egen krop, om klimakrisens konsekvenser i Spanien og arbejdet med at finde løsninger på udfordringerne.
Jesper præsenterer hands on øvelser fra Ante todo hablamos - spansk samtaletræning, supplerende øvelser og diskuterer, hvordan elevernes mundtlighed kan styrkes med udgangspunkt i bogen. Der vil være mulighed for at prøve flere øvelser fra bogen, stille spørgmål, vidensdele og diskutere egen praksis i forhold til mundtlighed i undervisningen.
Jesper Bjørnholt er lektor i spansk og matematik på Frederiksborg Gymnasium og HF. Han har udgivet bogen Ante todo hablamos - spansk samtaletræning. Lige siden studiet har han haft stort fokus på, hvordan man kan rykke spanskelever mundtligt og skriftligt, så de kan bruge sproget i virkeligheden og til eksamen Han har i den forbindelse skrevet speciale om, hvordan El laberinto del Fauno kan bruges i spanskundervisningen.