Klimahistorie

Indledende refleksionsøvelse (enten i plenum eller individuelt på skrift):

1. Hvad tænker du, når du hører ordet klima?
2. Hvad ved du om den nuværende klimakrise? og hvor har du din viden fra?
3. Hvilken rolle spiller nyhedsmedier og sociale medier i din opfattelse af den nuværende klimakrise?

Medier og klima: En opstarts- og refleksionsøvelse:

I skal som opstart til emnet om klimahistorie undersøge, hvordan forskellige medier har fokus på klima.

1. Gå ind på dr.dk og scroll ned på siden. Hvilken prioritet har den første historie om klimaet? Er det en positiv eller negativ italesættelse?
2. Gå ind på jp.dk og scroll ned på siden. Hvilken prioritet har den første historie om klimaet? Er det en positiv eller negativ italesættelse?
3. Gå ind på politiken.dk og scroll ned på siden. Hvilken prioritet har den første historie om klimaet? Er det en positiv eller negativ italesættelse?
4. Kan du/I en sammenligning af de tre nyhedsmedier se en forskel eller ligheder?
5. Kender du til nyhedsmedier, der prioriterer nyheder om klima højere eller overhovedet ikke?
6. Hvilken rolle spiller nyhedsmedier i din opfattelse af den nuværende klimakrise?
7. Google og se, hvad den nyeste IPPC-rapport fra FN 2024 konkluderer om, hvor vi står mht. klimaet. Er det afspejlet i de 3 ovenstående nyhedsmedier?
   

Opgave med podcast om begrebet antropocæn:

Antropocæn - hvorfor er “menneskets tidsalder” ikke en geologisk periode? Udgivet af Information. 23/9-2024. Redaktør William Sass. Varighed 16 min.

Podcast til brug til en diskussion af begrebet antropocæn og bogens/forløbets periodiseringsprincip

Opgave:

I Klimahistorie anvendes ordet antropocæn som et begreb, der sætter rammen om perioden 1750 til i dag. Det vil sige, at det er begyndelsen af industrialiseringen, der bruges som periodiseringsprincip. Podcasten har fokus på, hvorfor vi som geologisk begreb ikke er i en antropocæn tidsalder.

Lyt til podcasten, og diskuter efterfølgende:

1. Hvordan defineres antropocæn i podcasten og dermed også geologisk?
2. Hvordan vurderes den menneskelige kraft at påvirke kloden?
3. Hvordan argumenteres der for forskellige årstal som en begyndelse til en antropocæn tidsalder? (både 1800, 1945, 1950 og 1952)
4. Diskuter den valgte periodisering i Klimahistorie, og find to argumenter, der taler for, og to argumenter, der er imod valget af periodiseringen.
   

Klimasange: Opstartsopgave:

Forskellige musikere har skrevet og sunget sange om klimaet. Men hvilke kender I i klassen?

Brainstorm over sange, som I kender.

• Hvornår er de fra?
• Hvad er deres budskab?
• Har de dansk eller internationalt fokus?
• Omhandler de miljø eller klima eller begge dele?

Hvis I ikke kender så mange i klassen, kan I undersøge følgende sange:

1. Earth Song af Michael Jackson
2. We Are The World af U.S.A For Africa
3. Hvad Fuck Er En Bælgfrugt af Kølner Dom
4. Costa Kalundborg af Shu-Bi-Dua
5. Kun een jord af Lars Lilholt Band
6. Dråber af lys af Nik & Jay
7. Eller albummet Death Atlas med gruppen Cattle Decapitation

Tidslinje:

Nedslag i miljø- og klimahistorien:

• 1856: Den amerikanske amatørforsker Eunice Foote (1819-1888) beskriver en forbindelse mellem CO2 og en potentiel global opvarmning.
• 1859: Den irske forsker John Tyndall (1829-1893) opdager, at vanddamp og gasser som CO2 holder på langbølgede infrarøde varmestråler.
• 1897: Den svenske fysiker Svante Arrhenius (1859-1927) fremskriver, at stigninger af CO2 i atmosfæren vil føre til globale temperaturstigninger.
• 1911: Danmarks Naturfredningsforening oprettes midt i en tid med industrialisering, vækst og rygende skorstene.
• 1917: Lov om Naturfredning vedtages af Rigsdagen i Danmark. Lovens formål er at værne om særlige landskabsværdier og tilgængeliggøre rekreative områder for befolkningen.
• 1944-45: Kemivirksomheden Cheminovas (grundlagt 1938) udledning af giftstoffer forurener sine omgivelser. Derfor flytter virksomheden i 1953 fra Måløv til Harboøre Tange. I 1980’erne vækker Cheminova igen stor opsigt, da man opdager, at der siver giftig kviksølvforbindelser ud i Vesterhavet fra kemikaliedepotet.
• 1958: Amerikanske Dr. Charles David Keeling står i spidsen for det første CO2-overvågningsprogram på toppen af Mauna Loa-vulkanen på Hawaii. Koncentrationen af kuldioxid viser sig at stige hvert år. Grafen over stigningen kendes også som Keelingkurven.
• 1962: Den amerikanske marinebiolog Rachel Carson udgiver bogen Silent Spring (Det tavse forår), hvori hun dokumenterer miljøskader forårsaget af vilkårlig brug af pesticider.
• 1969: NOAH, Danmarks første miljøorganisation, stiftes 9. marts. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) laver en kampagne mod vand-, luft- og jordforurening i samarbejde med forsikringsselskabet Alka og fællesorganisationen af almennyttige danske Boligselskaber.
• 1970: Europæisk Miljøbeskyttelsesår.
• 1971: Ministeriet for Forureningsbekæmpelse (senere Miljøministeriet) oprettes som et af verdens første af sin slags.
• 1972: FN afholder konference om det menneskelige miljø, kaldet Stockholmkonferencen, der får mottoet “Kun én jord”.
• 1973: Første oliekrise. Regeringen vedtager bilfrie søndage. Oliekrisen har en tydelig effekt på danskernes energiforbrug, og det motiverer til at arbejde for vedvarende energi.
• 1974: Den første danske miljølov træder i kraft.
• 1979: Anden oliekrise. Energiministeriet oprettes.
• 1987: FN’s medlemslande forpligter sig til at reducere udledning af stoffer, der nedbryder jordens ozonlag. Brundtland-rapporten udkommer. Begrebet “bæredygtig udvikling” er centralt i rapporten.
• 1988: FN’s klimapanel (IPCC) oprettes.
• 1991: Folketinget vedtager Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
• 1995: Den første Conference Of Parties (COP) afholdes i Berlin.
• 1997: På COP3 vedtager man Kyotoprotokollen, der er en international aftale om reduktion af udledning af kuldioxid og andre drivhusgasser. Aftalen træder først i kraft i 2005.
• 2000: FN vedtager 2015-målene (kalder Millenium Development Goals) med 8 hovedsætninger. Bæredygtig udvikling er det 7. mål.
• 2007: Nobels Fredspris tildeles USA’s tidligere vicepræsident Al Gore for sin kamp for at få klodens miljøproblemer på verdens dagsorden. Prisen deles med FN’s Klimapanel.
• 2009: Danmark er vært for det 15. internationale topmøde, COP15
• 2015: På FN-topmødet i New York vedtages de 17 verdensmål for Bæredygtig Udvikling. På COP21 vedtages Paris-aftalen, der forpligter landene til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader, og stræbe efter 1,5 grad. Aftalen træder i kraft i 2019.
• 2018: Gretha Thunberg begynder sin skolestrejke for klimaet, der bliver et verdensomspændende fænomen.
• 2019: Ordet “klimatosse” udnævnes som Årets Ord af Dansk Sprognævn og P1-programmet Klog På Sprog.
• 2020: Danmarks Klimalov vedtages af Folketinget med et mål om 70% reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030.
• 2030: Året hvor FN’s 17 verdensmål ifølge planen skal være nået.

Kilde: Plakatudstilling i Den Gamle by i Århus. 2024