Jagten på kemikalierne
Hvorfor tager det så lang tid?
Hvis forskerne længe har påvist, at stofferne er skadelige, og vi i Danmark og EU anerkender, at visse kemikalier er hormon-forstyrrende, hvorfor havner skadelige stoffer så overhovedet i vores tøj og cremer? Hvorfor har EU ikke bare lavet et forbud for længe siden? En af grundene er, at der i EU langtfra har været enighed om, i hvor høj grad kemikalierne er skadelige, og hvor meget af stoffet der skal til, før det skader sundhed og/eller miljø. Samtidig er det i lang tid ikke lykkedes EU at lave fælles kriterier for, hvornår et stof anses for at være hormonforstyrrende. Ifølge biocidforordningen og forordningen om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (pesticidforordningen) skulle EU ellers allerede have vedtaget det i 2013.
Når EU laver nye regler, kan der være forskel på, hvordan de skal implementeres. De to mest almindelige typer af EU-regler er forordninger og direktiver. Når EU vedtager en forordning, gælder den direkte i medlemslandene. Det betyder, at en forordning kan anvendes umiddelbart af danske domstole. Direktiver, derimod, gælder først, når medlemslandene har indført dem i deres nationale lovgivning – altså implementeret dem. De fastlægger ofte et fælles mål – for eksempel at nedbringe anvendelse af kemikalier i tøj til et bestemt niveau – men det er overladt til medlemslandene, hvordan de vil nå målet og dermed gennemføre direktivet.
Videoer: Christel Schaldemose (MEP) og Bendt Bendtsen (MEP)
Christel Schaldemose og Bendt Bendtsen er begge medlemmer af Europa-Parlamentet og arbejder med kemikalieområdet. De mener begge to, at EU halter bagefter, når det kommer til lovgivningen.
EU har en strategi for hormonforstyrrende stoffer. Generaldirektoratet for Miljø, også kaldet DG Miljø, er den afdeling i Kommissionen, der er ansvarlig for EU’s miljølovgivning, herunder de forordninger, hvor kriterierne for hormonforstyrrende stoffer skal bestemmes. Og siden 2010 har eksperter fra EU-medlemslandene, industrien, universiteter og ngo’er arbejdet målrettet og rådgivet DG Miljø, for i god tid at kunne fremlægge et forslag til videnskabelige kriterier for identifikation af hormonforstyrrende stoffer, som kan anvendes i de relevante EU-lovgivninger.
I juni 2013 fremlagde DG Miljø så et forslag til kriterier internt i Kommissionen, og et år efter offentliggjorde Kommissionen en arbejdsplan ”Roadmap for defining criteria”. Her står beskrevet, hvordan de vil vurdere de konsekvenser, som forslagene til kriterier og regulering af stofferne får. For eksempel hvad det vil betyde for landbruget, hvis EU stopper med at godkende brugen af bestemte pesticider og biocider. Da Kommissionen afholdt en høring, sendte 27.000 interessenter et svar, herunder Miljøstyrelsen i Danmark.
EU-Domstolen fælder dom
Danmark har flere gange krævet, at EU sætter tempoet i vejret, og påpeget, at Kommissionen ikke lever op til lovkravene. Og det er Danmark ikke ene om. Flere EU-medlemslande lægger stort pres på EU-Kommissionen for at få dem til at følge bestemmelserne i EU’s biocid- og pesticidforordning. Særligt Sverige foretog et stærkt træk, da landet i juli 2014 anlagde en sag ved EU-Domstolen og anklagede EU-Kommissionen for at bryde EU-lovgivningen. I december 2015 faldt dommen: Kommissionen har arbejdet for langsomt med at klassificere de hormonforstyrrende kemikalier, der i mange tilfælde stadig blot findes på en observationsliste, som virksomheder frit kan anvende i forbrugerprodukter som tøj, cremer og elektronik. Det blev også slået fast, at Kommissionen ikke havde nogen gyldig grund til ikke at overholde EU-lovgivningen. Da alt tydede på, at Kommissionen trods dommen ville fortsætte den strategi, de allerede fulgte, vedtog EU’s miljøministre på et rådsmøde i marts 2016 en rådserklæring med en klar henstilling til Kommissionen om at overholde EU-lovgivningen og EU-traktaten.
I juni 2016 kommer Kommissionen så endelig med et første forslag til kriterier for hormonforstyrrende stoffer. Teksten indeholder blandt andet to forslag til henholdsvis en delegeret retsakt i henhold til biocidforordningen og en gennemførelsesretsakt i henhold til pesticidforordningen.
Derefter skal både Ministerrådet og Europa-Parlamentet godkende kriterierne. Medlemslandene har haft mange kommentarer, og en del af kritikken fra blandt andet Danmark går på, at der skal løftes en meget stor bevisbyrde, for at et stof bliver karakteriseret som hormonforstyrrende. Blandt andet skal det være bevist, at stoffet har effekt på mennesker. Sådan et bevis er meget svært at fremlægge, da ingen laver forsøg direkte med mennesker.
Efter en del kritik fremlagde Kommissionen i november 2016 reviderede kriterier, som på sigt skal blive til de endelige kriterier. Dog skal Kommissionen, Ministerrådet og Parlamentet først være enige, og det kan tage tid.
Opgaver
- Undersøg og diskutér, hvad forskellen er på en delegeret retsakt og en gennemførelsesretsakt.
- Undersøg, hvordan holdningen er til de foreslåede kriterier for hormonforstyrrende stoffer i de forskellige EU-medlemslande. Hvad kan årsagen være til, at forskellige medlemslande har vidt forskellige holdninger?
