Jagten på kemikalierne
Når Danmark går foran
Miljøstyrelsen i Danmark har gennem en årrække arbejdet for et forbud mod brugen af fire hormonforstyrrende ftalater i forbrugerprodukter. Og i 2012 forsøgte daværende miljøminister Ida Auken at gå foran ved at indføre et dansk forbud mod fire ftalater (DEHP, DBP, DIBP og BBP) og gik dermed imod EU-Kommissionen. Ifølge Kommissionen måtte landene ikke selv lave regler på det felt, fordi EU allerede var i gang med arbejdet og senest i foråret 2013 skulle afgøre, om ftalaterne på et tidspunkt skulle forbydes i alle EU’s medlemslande. Så da den danske miljøminister allerede ville være klar med et forbud i efteråret 2013, risikerede hun, at Kommissionen ville lægge sag an mod Danmark. Så vidt kom det så aldrig, for Danmark trak selv forbuddet tilbage, da danske embedsmænd efter en ny EU-dom vurderede, at vi ikke kunne opretholde et nationalt forbud. Miljøorganisationer og industri havde igennem hele processen kæmpet på hver sin side. Industrien var imod det nationale forbud, og miljøorganisationerne var for. Hvor meget disse lobby-kræfter har indflydelse på den politiske proces, kan man kun gætte på.
Lobbyisme er et begreb, der dækker over alle de mennesker, virksomheder og organisationer, der søger at påvirke den politiske proces uden om de demokratiske processer. Ofte vil en lobbyist søge at påvirke politikere og andre aktører i beslutningsprocessen for at fremme en bestemt sag. I forbindelse med kemikaliepolitik i EU kunne det være de store tøjvirksomheder, der prøver at få EU til at lempe reglerne på kemikalieområdet, imens miljøorganisationer på den anden side vil søge at få strammet lovgivningen.
I 2016 rykker sagen igen. Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har sideløbende undersøgt, om nye undersøgelser kunne begrunde et ftalatforbud i hele EU, og sammen med Miljøstyrelsen fremlægger de et forslag om at forbyde produkter, der indeholder de fire specifikke ftalater. I februar 2017 foretager REACH Komitéen en afstemning og slår endelig fast, at de fire ftalater nu er optaget som hormonforstyrrende for mennesker på EU’s Kandidatliste over særligt problematiske stoffer. Det betyder, at producenter fra da af får meget svært ved at få lov til at bruge dem i produkter.
Video: Hanna Løyche (BASF)
En af de virksomheder, der følger lovgivningsprocesserne i EU tæt, er kemikalievirksomheden BASF. Den har cirka 112.000 ansatte rundt om i verden og havde i 2015 en omsætning på 70 milliarder euro. BASF leverer blandt andet pesticider, bioplast, isoleringsmaterialer og forarbejdning af olie og gas. Her fortæller Hanna Løyche, Public Affairs Manager hos den danske filial af BASF, om deres syn på kemikalielovgivningen, og hvordan de arbejder på EU-plan.
Læs mere
Opgaver
- Diskuter, hvordan EU’s regler spillede ind i den procedure, der var omkring et dansk forbud mod fire ftalater?
- Diskuter miljøorganisationernes og industriens interesser i det nationale forbud. Hvad kan fortalernes og modstandernes argumenter være?
- Hvad ændrede sig, så forslaget alligevel kunne stilles igen i 2016?
