Forlaget Columbus

Latinos - USA's store mindretal

Velkommen til hjemmesiden for Latinos

De er 60 millioner i USA. Det største mindretal. Latinoerne, indbyggerne af latinamerikansk oprindelse i USA, er ikke til at komme uden om, hvis man i dag vil forstå politik i USA. På den ene side får de skylden for tabet af samfundets sammenhængskraft, og de bruges som syndebukke af politikere, der vil mobilisere globaliseringsskræmte vælgere. På den anden side er de også en vælgergruppe, der er i hurtig vækst og derfor ombejlet. I økonomien er de nøglearbejdskraft i en lang række sektorer. Under coronakrisen så man dem i forreste række, som uundværlig arbejdskraft, der med livet som indsats fremstillede og leverede fødevarer og passede gamle og børn.

”Latinos: USA's store mindretal” er den første samlede undersøgelse på dansk af latinoerne i USA. Bogen henvender sig i særdeleshed til elever i gymnasiet i samfundsfag, samtidig med at den kan inddrages i engelsk, spansk, religion, historie og geografi.

Bogen leverer en præcis gennemgang af USA's politiske system, en grundig gennemgang af årsagerne til indvandringen fra Latinamerika og af de betingelser, latinoers inkorporering i USA's samfund udfolder sig under. Bogen indeholder også en analyse af en ofte underbetalt og hårdt udnyttet arbejdskraft, der er afgørende i mange dele af USA's økonomi, men som også undertiden løfter hovedet og protesterer mod de uligheder, der hjemsøger det amerikanske samfund.

Læs anmeldelse fra Samfundsfagsnyt

Forlaget Columbus Anmeldelse fra Samfundsfagsnyt

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)