Opgave om årsager til udviklingen i den mexicanske indvandring til USA
Find på nettet diagrammer, der viser USA's og Mexicos økonomiske udvikling siden 1980. Sammenhold med afsnit 1.2. og figurerne 1.7. og 1.8. Opstil herefter en liste med push- og pull-faktorer bag migrationen fra Mexico til USA (”mexicansk økonomi”, ”netværk” osv. osv.). Giv hver enkelt faktor mellem 1 og 10 som forklaringsvægt. Gør det samme med hver enkelt faktor for de perioder, som kapitlet nævner (1980-1990, 1993-2008, ”nu”). Prøv at konkludere, hvorvidt man kan opstille en matematisk model, der kan forudsige migration i fremtiden. Hvilke push- og pull-faktorer vil det være svært at forudse?