3.4 Temperaturen på den amerikanske økonomi
Tjek-på-lektien
- Hvad er centrale økonomiske nøglebalancer?
- Hvordan ønsker amerikanerne sig, at deres økonomiske nøglebalancer skal se ud?
3.4.1 Hvordan går det med væksten i USA?
Tjek-på-lektien
- Hvad er BNP og hvorfor bruger vi ofte BNP som mål for den økonomiske vækst i samfundsøkonomien?
- Hvordan har udviklingen været i USA's BNP fra 2005-2011?
- Hvilke tre lande er de rigeste i verden målt på BNP per captia?
- Hvad betyder produktivitetsstigninger
- Hvorfor er det et problem for samfundsøkonomien, hvis væksten (målt i BNP) ikke befinder sig på mellem 1,5-2 % om året?
- Forklar hvad forskellen på henholdsvis faste priser og løbende priser er. Tabel 3.1 er f.eks. opgjort i faste priser hvad vil det sige?
Øvelsesopgaver
- Undersøg hvor høj væksten i den amerikanske økonomi var i 2012.
- Sammenlign Danmark, EU (find tallet for EU27) og USA: Hvordan ser det ud med væksten i de tre lande i 2012. Når I har fundet tallene frem så diskuter, hvad der kan være årsag til at vækstraterne ser ud som de gør. I den forbindelse må økonomiske begreber som lavkonjunktur, recession, depression, økonomisk krise, udbud og efterspørgsel gerne anvendes.
- Hvordan ser fremtidsudsigterne ud for henholdsvis USA's, Danmarks og EU27 økonomi (målt på BNP). Vil der f.eks. komme mere vækst?
- Undersøg om der er lande i verden, som har en højere vækst end henholdsvis USA, Danmark og EU27. Forsøg at argumentere for, hvorfor disse lande kan fremvise mere positive væksttal.
3.4.2 Blue eller white collar workers
Tjek-på-lektien
- Hvad er en blue collar worker?
- Hvad er en white collar worker?
- Hvor lang tid kan man modtage dagpenge (arbejdsløshedsbidrag) i USA?
- Hvor lang tid kan man modtage dagpenge i Danmark?
- Hvilken af de to arbejdssterotyper (blue or white collar) er blevet særligt hårdt ramt af den økonomiske krise i USA?
- Hvad er den føderalt fastsatte minimumsløn for en times udført arbejde i USA?
Øvelsesopgaver Undersøg tabel 3.2 omhandlende arbejdsløshed i USA:
- Hvordan har arbejdsløsheden i USA udviklet sig i perioden 2000-2012 (tjek nettet eller helt konkret www.census.gov for oplysninger om arbejdsløshedstallet 31.12.2012 eller nyere).
- Hvordan har arbejdsløsheden i Danmark udviklet sig i perioden 2000-2012 (tjek enten via Samfundsstatistik 2012 eller brug www.dst.dk)
- Hvilke grupper i USA er blevet særlig hårdt ramt af arbejdsløshed i perioden? I den forbindelse skal I beregne den procentvise forskel på udgangsåret 2000 og slutåret 2012. Når vi kigger på tabellen for afrikansk-amerikanere kan vi hurtigt aflæse en stigning fra 2000 til feb.2012 på i alt 6,5 procentpoint, men hvor meget svarer det til i procent?
- Hvilket år er den procentvise stigning i arbejdsløshed generelt den højeste (igen skal der beregnes således I korrekt kan angive, hvor meget arbejdsløsheden er steget).
- Når I kigger på arbejdsløsheden i Danmark er der så nogle bestemte grupper af mennesker, som rammes af arbejdsløshed?
Opsummer kort hvad I har fundet ud af i jeres undersøgelse af arbejdsløshed”. Forklar dernæst, hvorfor tallene ser ud som de gør. Det vil sige, at I med brug af jeres samfundsfaglige viden dels om USA dels fra økonomi og sociologi forsøge at belyse de årsager der kan forklare, at visse grupper i henholdsvis det danske og amerikanske samfund er arbejdsløse. Nogle forklaringer kan evt. gå på de økonomiske konjunkturer, nogle kan gå på manglende økonomiske strukturpolitik, nogle kan gå manglende kvalifikationer, diskrimination, konkurrenceevne osv. forklar også hvorfor det er et meget alvorligt samfundsøkonomisk problem, hvis arbejdsløsheden i et land er for høj. Det vigtige er, at I tydeliggør en samfundsfaglig indsigt og dybde i de svar I kommer med, når I forklarer hvorfor arbejdsløsheden i de to lande ser ud som den gør og hvorfor arbejdsløshed er et alvorligt samfundsproblem.
3.4.3 og 3.4.4 Er det blevet dyrere at være amerikaner?
Tjek-på-lektien
- Redegør kort for inflationsudviklingen i USA i perioden 2005-2011
- Hvad betyder inflation?
- Hvad betyder en reallønsnedgang?
- Hvad er ginikoefficienten udtryk for?
- Hvor stor er uligheden i USA målt på baggrund af ginikoefficienten?
- Hvad vil det sige, at forbrugskvoten blandt de rigeste indkomstgrupper er markant lavere end øvrige indkomstgrupper i USA?
Øvelsesopgaver
- Skriveøvelse: Skriv et kort debatindlæg, hvori du argumenterer for at den sociale ulighed i det amerikanske samfund er en absolut nødvendighed for at fastholde den dynamik og vitalitet, som hele ideen om den amerikanske drøm bygger på.
Samtidigt skriver din sidemand et indlæg, der lægger vægt på, hvorfor det er helt afgørende, at der gøres noget ved den økonomiske ulighed i det amerikanske samfund, for ellers vil samfundet knække over og muligheden for at realisere den amerikanske drøm vil for altid være forduftet.
I får ca. 10-12 minutter til at skrive indlægget og derefter læser i hinandens indlæg og kommenterer kort hvad der er godt og skidt ved hinandens indlæg. Fokus i øvelsen skal være på evnen til at argumentere, dvs. at der skal være et belæg (begrundelse) for hver af de påstande som i fremfører i indlægget og belægget (begrundelsen) skal være præget af jeres samfundsfaglige viden.
- Undersøg figur 3.4: I små grupper af tre personer gennemgår og diskuterer i figur 3.4
- Hvad viser figuren?
- Hvor meget mere er de riges indkomster steget end henholdsvis de midterste og laveste (beregn i procent)
- Hvad kan forklare den voldsomme ulighed i indkomstudviklingen i USA? I den forbindelse bør I se dette korte men meget informative interview med den nobelprisvindende økonom Joseph Stiglitz.
Lav afslutningsvis en opsamling i klassen, hvor I diskuterer, dels hvorfor økonomisk ulighed er et problem i samfundsøkonomien, hvis den er for stor, dels hvad der kan gøres (kom med nogle økonomisk-politiske løsninger) for at reducere den økonomiske ulighed i USA. I diskussionen må I også meget gerne diskutere Stigliz afsluttende bemærkning om, at USA ikke længere er ”the land of opportunity for the many”. Hvad mener han med det?
3.4.5 og 3.4.6 USA’s betalingsbalance og udlandsgæld
Tjek-på-lektien
- Hvad handler betalingsbalancen om?
- Hvor stor var det amerikanske betalingsbalanceunderskud i 2011?
- Hvad er en handelsbalance?
- USA har fire meget store samhandelspartnere. Hvem er det?
- Redegør for figur 3.5
- Redegør kort for USA's handel med omverden
Øvelsesopgaver
- Undersøg hvordan betalingsbalancen ser ud I Danmark og sammenlign den derefter med tabel 3.6 i bogen USA's udfordringer. Er der underskud eller overskud på den danske betalingsbalance? Forsøg at forklare, hvorfor der er enten overskud eller underskud på betalingsbalancen i Danmark og forklar i det hele taget, hvad det er betalingsbalancen kan sige noget om vedr. samfundsøkonomien.
Lav indeksberegninger og beregn i procentvis andel:
- Indekser tabel 3.7 omhandlende det amerikanske handelsunderskud til Kina. Bestem hvornår handelsunderskuddet var henholdsvis størst og lavest (procent). Forsøg dernæst at forklare denne udvikling og kom i den forbindelse ind på om der i fremtiden vil ske ændringer i handelsbalancen mellem Kina og USA.
- En rimelig neutral måde at sammenligne størrelsen af betalingbalanceunderskud lande imellem, er ved at beregne betalingsbalanceunderskuddet i procent af det årlige BNP. USA's BNP udgjorde i 2011 ca.13.300 milliarder dollar (jf. tabel 3.1 i bogen). Beregn hvor stor en procentandel betalingsbalanceunderskuddet (jf. tabel 3.6) udgjorde af USA's samlede BNP.
- Undersøg hvordan handelsforholdet mellem USA og de fire største samhandelspartnere (se tekstboks 3.3) har udviklet sig i 2012. Hvad kan man udlede (hvad kan vi se og evt. forklare) om denne udvikling?
- Undersøg hvordan handelsbalancen (kig på henholdsvis vare- og tjenestebalancen) ser ud i Danmark. Er den eksempelvis positiv eller negativ. Hvad kan forklare enten den negative eller positive balance på den danske handelsbalance. Hvilke lande/regioner handler Danmark mest med og hvad er det vi handler med til disse lande (kig særligt på hvordan Danmarks handel er med EU27). I den forbindelse kan I diskutere det centrale økonomiske begreb omhandlende konkurrenceevne og forsøge at forklare de forskellige økonomiske størrelser (dvs. de tal i finder frem) omkring dansk udenrigshandel ved brug af konkurrenceevne begrebet.
- Diskuter en løsning på USA's handelsunderskud ikke kun til Kina med generelt på deres betalingsbalancen. Kort sagt ”hvad vil I som økonomiske rådgivere for Obama-regeringen” råde Præsidenten til. I den forbindelse skal I opstille to strategier, som Præsidenten og hans regering kan præsentere for Kongressen. De to strategier skal være økonomisk-tunge forstået som, at I skal gøre god brug af jeres økonomiske begreber og teorier til at anvise, hvilke muligheder USA har for at ændre på den negative handelsbalance.
3.4.7 og 3.4.8 Dollaren som verdens reservevaluta
Tjek-på-lektien
- Forklar begrebet reservevaluta
- Når vi taler om gælds i henholdsvis Danmark og USA, hvad skal vi så være opmærksomme på?
- Kan en delstat i USA godt optage store lån?
- Forklar figuren i tekstboks 3.4, hvad er forskellen på henholdsvis stats- og udlandsgæld
- Redegør for udviklingen i den amerikanske gæld ved brug af figur 3.10
Øvelsesopgaver
- Undersøg hvordan USA's gæld har udviklet sig fra 1980 til 2012. Brug i den forbindelse figur 3.10 og indhent via nettet oplysninger om de seneste tal på USA's samlede gæld. I den forbindelse skal I være opmærksomme på, hvad der er henholdsvis stats- og udlandsgæld. I kan bruge http://www.usdebtclock.org men hold tungen lige i måneden for der er rigtig mange forskellige talopgørelser i spil.
- Diskuter i grupper, hvordan det kan være, at USA er i stand til at have en så stor gæld, uden at der synes at opstå et særligt pres på den amerikanske dollar (trussel mod dollarens funktion som reservevaluta). Brug meget gerne figur 3.9 til at styrke jeres argumentation omkring, hvorfor USA's gæld er vokset så eksplosivt. I den forbindelse må I gerne sammenligne udviklingen i USA's gæld dels i præsident George W. Bush' periode fra 2000-2008 og præsident Barack Obama fra 2009-2013 og diskutere, hvorfor gælden udvikler sig som den gør under de to forskellige amerikanske præsidenter.
Det kan i den forbindelse være en rigtig god ide, at læse professor Rolf J. Langhammers artikel om den amerikanske valuta som verdens uofficielle reservevaluta, herunder de udfordringer den amerikanske valuta står over for og hvilke konsekvenser det kan have for USA og verdensmarkederne generelt.
3.4.9 Finanskrise, finanssektorens rolle i økonomien – og finansiel regulering i USA
Tjek-på-lektien
- Hvorfor er den amerikanske finansielle finanssektor en af landets vigtigste?
- Hvad kan kort forklare den finansielle krise som startede i USA og som siden udviklede sig til en økonomiske krise i både USA og Europa?
- Hvad er ”the Trouble Asset Relief Program”?
- Hvad omhandler “The Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act”?
- Hvorfor opkøbte Federal Reserve amerikanske statsobligationer for omkring 600 milliarder dollars?
Øvelsesopgaver
Finanskrisen i USA (og i Danmark)
- Se filmen ”The Inside Job” og noter ned, hvorfor den finansielle krise opstod dels på Island dels i USA. Diskuter i gruppen eller fælles i klassen, hvorfor krisen opstod og hvad man kunne have gjort for at have afværget den. I den forbindelse skal i også forsøge at forklare de tre centrale begreber i filmen, nemlig derivater, subprime-lån og og dereguleringsbølgen.
- Når de væsentligste elementer i den finansielle krise i henholdsvis USA og Danmark er tegnet op, så alle i klassen har en nogenlunde forståelse af, hvorfor finanskrisen opstod, kan eleverne med fordel inddeles i grupper der herefter skal arbejde med hvilke samfundsmæssige konsekvenser finanskrisen bevirkede. I den forbindelse kan det være fornuftigt, at give grupperne spørgsmål som tydeliggør, at en analyse af samfundsmæssige konsekvenser indebærer at alle tre fagområder inden for samfundsfag (også det fjerde område International Politik kan i den forbindelse inddrages) kommer i spil
- Finanskrisen udviklede sig som nævnt i bogen til en økonomisk krise, men hvad er en økonomisk krise?
- Hvordan kan vi dokumentere, at den finansielle krise blev til en økonomisk krise (her skal der naturligvis tænkes i de økonomiske nøglebalancer nævnt s.129 i bogen)
- Hvilke politiske tiltag foretog man sig i henholdsvis Danmark og USA for at afhjælpe de værste konsekvenser ved finanskrisen og den økonomiske krise?
- Arbejdsløshed er dels et økonomisk mål (lav ledighed), dels en social ulykke. Hvorfor definerer vi arbejdsløshed som en social ulykke. Hvori består den sociale ulykke (her skal I både tænke på de økonomiske omkostninger for den arbejdsløse, men også de identitetsmæssige konsekvenser ved at være arbejdsløs. Hvis ikke i tidligere har stiftet bekendtskab med Èmile Durkheim er det relevant at kigge på s. 36-38 i bogen Sociologi og Modernitet af Benny Jacobsen, Klaus Rasborg og Søren Juul fra forlaget Columbus (2008). Her præsenteres i for Durkheims skarpe analyser af, hvorfor det er så vigtigt for det moderne menneske at have tilknytning til arbejdsmarkedet.
