USA's udfordringer

Casen: En delstat skal undersøges i USA og der er fire cases at vælge imellem

•  Case 1: Georgia & Tennessee (pga. vanskeligheder med at få demokraterne og republikanerne i tale i Georgia, men ikke den dygtige politiske journalist Greg Blustein, har jeg samlet de to delstater Georgia og Tennessee, man kan aftale med eleverne i grupperne, at de primært undersøger Tennessee, men i forhold til de politiske strømninger i sydstaterne og Georgias tendens til at kunne blive en Toss-Up state i fremtiden)
• Case 2: Ohio
• Case 3: Pennsylvania
• Case 4: Florida

Sociale- og økonomiske forhold i delstaten som skal undersøge

• Hvor er delstaten geografisk placeret i USA?
• Hvor stor er delstatens befolkning, og hvordan har befolkningstallet udviklet sig siden 2000?
• Hvordan er den etniske sammensætning af befolkningen i delstaten, og hvordan har denne sammensætning udviklet sig siden 2000?
• Hvor stort er delstatens BNP og hvordan har delstaten BNP udviklet sig i perioden 2000-2019?
• Hvilke økonomiske områder har stor betydning for delstatens BNP?
• Hvordan er indkomstgrundlaget i delstaten (dvs. er det en rig, middel eller fattig delstat - vurderet i en amerikansk kontekst)?
• Hvor stor en andel af delstatens befolkning er vurderet fattige?
• Hvordan ser det ud med arbejdsløsheden i delstaten - kan man evt. se en udvikling i forbindelse med den igangværende coronakrise?

Politiske forhold vedr. delstaten som I skal undersøge

• Hvilket politisk parti har guvernørposten i delstaten?
• Hvilke af de to store politiske partier holder flertallet i delstatens kongres?
• Hvordan har delstatens vælgere stemt ved præsidentvalg i perioden 2000-2016?
• Hvilke politiske mærkesager og værdier synes at være vigtige for vælgerne i delstaten?
• Hvordan fører de to kandidater (og fører de overhovedet) kampagne i delstaten? Dvs. hvilke byer/områder besøger de, hvor mange gange besøger de delstaten (hvis de altså besøger delstaten), hvilke politiske emner tager de op og taler om under deres besøg i delstaten.

De forskellige forhold som elever her undersøger i delstaten, skal de bruge til at lave en samlet analyse af, hvad der gør sig gældende i delstaten og hvilken betydning det kan, og ifølge gruppens vurdering, får for hvem vælgerne i delstaten stemmer på i november 2020.

Single casestudie og komparativ metode

Der er i dette arbejde i realiteten tale om, at hver gruppe med dette casearbejde laver et såkaldt single casestudie, men der er gode muligheder for at styrke den komparative dimension. Det kan gøres ved, at alle grupper i kort form skriver deres undersøgelsesresultater ind i et fælles skema (har lavet en skabelon nedenfor, som kan tjene som inspiration). Skemaet giver en systematisk indsigt i, hvordan de respektive delstater (Casene 1, 2, 3 og 4) ”scorer” i forhold til de faktorer/forhold som grupperne har undersøgt. Dette lidt omfattende sammenligningsskema vil give eleverne mulighed for at foretage tværsnitsundersøgelse - eftersom de kan sammenligne deres egen delstat med de tre delstater (på tværs), som de ikke selv har undersøgt.  

Desuden vil hver gruppe i deres single casearbejde flere gange benytte sig af den såkaldte longitudinale undersøgelse, fordi grupperne flere gange skal undersøge datasæt over tid (hvad har delstaten stemt 2000-2016, hvordan har den etniske sammensætning af befolkningen udviklet sig osv.).

Man kan her vælge at gå skridtet videre i det komparative metodiske arbejde med grupperne og introducere dem til de såkaldte undersøgelsesdesignsystemer inden for komparativ metode. Her tænkes på henholdsvis Most Similar Design System og Most Different Design System. Men det ligger ikke umiddelbart i dette casearbejde.

Det kan i forbindelse med elevernes casearbejde være en rigtig god ide, at lade eleverne læse og reflektere over kapitel 7, ”Komparativ metode og casestudier”, i Metodebogen af Vibeke Allerup Petersen, Anders Hassing og Per Henriksen, Forlaget Columbus 2018.

Hvilket materiale er der til arbejdet med casen?

Til hver case er der lavet tre interviewfilm, som kan findes på undersiderne i menuen til venstre.

• En interviewfilm med en repræsentant fra det Demokratiske parti fra delstaten
• En interviewfilm med en repræsentant fra det Republikanske parti fra delstaten
• En interviewfilm med en fremtrædende politisk journalist og kommentator fra en af delstatens fremtrædende aviser.  

Grupperne skal selv indhente og bearbejde informationer, som gør dem i stand til at undersøge og finde svar på de økonomiske, sociale og politiske forhold, som gør sig gældende i delstaten. Disse data er relativ nemt tilgængelige via nettet (brug f.eks. Fivethirtyeight til at indhente oplysninger om valgdata i de enkelte delstater, eller brug søgestrenge som General income level in Ohio eller general income level all American states. GDP in Pennsylvania osv. osv.  
 
Note: Man skal være opmærksom på, at alle interviewene er blev optaget i sommeren 2019 og februar/marts 2020, altså før Corona-krisen for alvor ramte USA i midten af marts 2020. Det kan man høre i nogle sammenhænge i interviewene, når der tales om den amerikanske økonomi som pgr. af Corona-krisen er gået fra en højkonjunktur til en dyb recession med omkring 30 millioner arbejdsløse.

Vurdering og den mundtlige præsentation

Man kan med fordel bede eleverne om at aflevere en projektrapport med deres single case undersøgelse, og det er så på baggrund af denne, at de skal udarbejde en mundtlig præsentation, som skal tage sigte på fagligt at kunne begrunde, hvorfor de mener, at delstaten vil vælge den bestemte præsidentkandidat.

Det er væsentligt, at grupperne i deres faglige vurderinger har gjort brug af den faglige viden fra undervisningsforløbet omkring amerikansk politik og præsidentvalget november 2020. Det gælder f.eks. anvendelse af viden om valgmetoder, polarisering, forskellige holdninger hos de to partier, centrale begreber som kerne, marginal(swing) og issue-vælgere, sikre stater, sving-stater, vælgertyperne (figur 2.33), parti- og vælgeradfærdsteori. Det kan alt sammen bringes i spil i forbindelse med de faglige argumenter, som de skal præsentere i forbindelse med deres faglige vurdering.

Ved at lave grupperne aflevere en projektrapport med efterfølgende krav om, at de skal op og præsentere denne mundtligt, kan man træne den prøveform, som eleverne præsenteres for dels i forbindelse med SRO dels i forbindelse med deres studentereksamen i SRP. En prøveform som det nogle gange kan være vanskeligt få tid til at træne.

Note: Skemaet giver mulighed for systematisk at sammenligne de forskellige delstater på tværs -  og måske derigennem få øjnene op for nogle mønstre, som kan hjælpe til at forstå og forklare, hvorfor nogle delstater peger på en kandidat, mens andre delstater stemmer på en anden kandidat.