- Figur 1.1. USA’s fire store indvandringsbølger Note: www.census.gov og www.history
- Figur 1.2. Forventet udvikling i de etniske gruppers andel af den samlede amerikanske befolkning 200
- Figur 1.3. Melting Pot og Salad bowl – to forskellige integrationsformer i USA
- Figur 1.4. Hofstedes løgmodel – kulturens symboler, helte, ritualer og værdier
- Figur 1.6. Værdiforestillinger og national identitet i det amerikanske samfund
- Figur 1.8. Amerikansk nationalidentitet
- Figur 2.1. Det politiske USA – en smeltedigel med mange ingredienser
- Figur 2.2. Eksempler på magtbeføjelser i det amerikanske politiske system
- Figur 2.4. Det amerikanske konstitutionelle demokrati
- Figur 2.5. To forskellige modeller over fordelingen af magt i et elitært demokrati
- Figur 2.6. Checks and balances
- Figur 2.7. Streng magtadskillelse på alle niveauer i det amerikanske politiske system
- Figur 2.8. Den amerikanske præsidents mange roller
- Figur 2.9. Executive Office of the President (EOP) – udvalgte enheder under præsidenten
- Figur 2.10. Præsidentens rolle som partiets leder
- Figur 2.15. Højesterets kontrol af henholdsvis præsidenten og Kongressen
- Figur 2.16. Præsidenten blander sig i den politiske beslutningsproces
- Figur 2.17. Den amerikanske beslutningsproces
- Figur 2.19. Demokraternes og Republikanernes partiorganisation
- Figur 2.23. Vælgere, der mener, at livet i USA er blevet værre for dem
- Figur 2.26. Forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Figur 2.27. Det indirekte præsidentvalg
- Figur 2.28. Vejen til Det Hvide Hus
- Figur 2.29. Blå og røde – delstaterne har farver, mange har bekendt politisk kulør
- Figur 2.30. Anthony Downs’ rational choice-model
- Figur 2.31. Fastholdelses- og erobringskommunikation
- Figur 3.1. Forskellige erhverv og deres størrelse i amerikansk økonomi
- Figur 3.2. Forskel i fordeling af bnp mellem Danmark, Japan, USA og Kina
- Figur 3.3. USA’s økonomiske nøglebalancer
- Figur 3.4. Den amerikanske arbejdsstyrke fra 1996 til 2014
- Figur 3.5. Den økonomiske indkomstulighed er vokset markant siden 1979
- Figur 3.8. Stats- og udlandsgæld
- Figur 3.10. En række centrale økonomiske faktorer, som har ført til øget underskud på de offentlige
- Figur 3.11. Udviklingen i den amerikanske gæld fra 1980 til april 2016
- Figur 3.13. Investeringer i human kapital – en vej ud af den negative økonomiske spiral
- Figur 4.1. Tre forskellige velfærdsmodeller
- Figur 4.2. Udgiftsposter på det føderale budget 2015
- Figur 4.3. Fattigdom opgjort på racer i USA
- Figur 4.4. Gilberts socialklasseinddeling
- Figur 4.5. Indkomstgruppe og andel af den finansielle velstand i USA
- Figur 4.6. Andel fanger pr. 100.000 indbyggere i udvalgte lande
- Figur 4.8. Udviklingen i antal indsatte i USA
- Figur 4.8. Hvordan skal indvandrere, der bor ulovligt i USA behandles
- Figur 4.10. Amerikanerne og individualismen
- Figur 5.1. Multi-, bi- og unipolaritet, USA’s ændrede magtposition i det internationale politiske sy
- Figur 5.2. Den globale økonomi og hegemonens legitimitet
- Figur 5.4. Ændring af udenrigspolitiske magtinstrumenter – fra hård til blød magt
- Figur 5.7. Kompleksiteten i amerikansk udenrigspolitik
- Figur 5.8. Udenrigspolitisk beslutningstagen i USA: De vigtigste aktører
- Figur 5.9. Exceptionalismen – selvforståelse og brugbart politisk værktøj
- Figur 5.12. Den amerikanske realistiske udenrigspolitiske skole
- Figur 5.14. Defensive og offensive realisters særlige fokus på USA’s udenrigspolitik
- Figur 5.15. Den offensive strukturrealist Mearsheimers idé om offshore-balancing
- Figur 5.16. Den amerikanske liberale internationalistiske udenrigspolitiske skole
- Figur 5.17. USA’s globale magtposition er strukturelt udfordret
- Figur 5.18. Når Kina overtager USA’s position som verdens største økonomi
- Figur 5.19. Verdens 25 største forsvarsbudgetter
- Figur 5.20. Mekanismer, der udløser anti-amerikanismen
- Figur 5.21. Obamas opfattelse af sikkerheds- og udenrigspolitikken – en blanding af tilgange
- Figur 5.22. Smart power (klog magt)
