Ekstramateriale
Civilreligionens særlige rolle i USA
Civilreligion kan skabe sammenhængskraft mellem forskellige grupper, som normalt ikke omgås eller har en masse til fælles. Civilreligion kan endda indlemme tvivlerne, for de fleste amerikanere kan nok blive enige om, at USA er noget særligt, og dette kan fejres og dyrkes, når amerikanerne ser fodbold eller ved indsættelsen af Nationens Præsident. I civil religion er Gud gjort til noget jordisk, en metafor for nationalfællesskabsfølelsen.
Ritualer som religiøst sprog
Ligesom Jøderne, har Amerikanerne en grundlæggende identitets- og selvopfattelse om, at de er særligt udvalgt, nemlig tanken om at være Guds udvalgte folk på jorden. Og USA er Guds eget land, og Gud har en særlig plan for Amerika. Vender vi os mod pagtstanken fra Det Gamle Testamente , der udtrykker Guds pagt med Jøderne, bliver det klart, at pagten, der indgås mellem Gud og Jøderne, er en hellig og ubrydelig pagt, som kan overføres til en amerikansk sammenhæng. Pagten skriver Nationen ind i en guddommelig kontekst, der yderligere forstærker og konstituerer Gudforholdet og den udvalgte status. Den nationale selvopfattelse hos det amerikanske folk er landets fundament og udgangspunkt for alt.
I det Gamle Testamente fortælles, at Jøderne måtte leve i kummerligt fangenskab under den Ægyptiske Farao. De drømte om at vende tilbage til deres elskede fædreland, Israel. Dagen oprandt, og du kan sikkert forestille dig begejstringen og lettelsen i Jødernes hjerter og sindsstemning? Pludselig blev der lys i mørket, håbet fik tag i dem og de følte den kraft, en ny begyndelse kan generere. De stiftede en pagt med Gud. Og Gud var med i hele processen. Den amerikanske Præsident Thomas Jefferson etablerede en kobling mellem den israelitiske Gud og den Amerikanske ved at pege på, at Gud i begge tilfælde førte sit folk til et nyt land.
Denne iagttagelse og tolkning er i høj grad civilreligiøs, fordi den udtrykker den evige forbindelse mellem Gud og Amerikas folk. En forbindelse, som jøderne i første ombæring nød godt af, og som dannede grobund for den amerikanske model. Denne forbindelse er altså altafgørende og skelsættende. Den skaber et følelsesunivers, der handler om håb og en ny begyndelse. Derfor følte nybyggerne og emigranterne det helt samme, da de for første gang så Amerikas kyster. Mange havde været forfulgte i deres respektive hjemlande eller havde lidt overlast på anden vis; mange kom fra kummerlige kår eller var simplet hen blevet grebet af en grundlæggende længsel efter at skabe sit eget liv i frihed og ligeværd. Her stiftede puritanerne en pagt med Gud, og Gud var endnu engang og er stadig en væsentlig del af processen og projektet.
Naomi Wolf om adskillelse af kirke og stat
Frisindede mennesker forstår som regel godt ideen med at adskille kirke og stat: Hvis man ikke ønsker, at regeringen skal blande sig i ens liv, ønsker man bestemt ikke, at den skal diktere, hvem man skal tilbede. Denne antiautoritære impuls er en hævdvunden tradition i Amerika, hvor fortalerne for adskillelse af kirke og stat, som var en radikal idé i slutningen af 1700-tallet, var inspireret af de erfaringer med religiøse forfølgelser, som religiøse mindretal som kvækerne, huguenotterne og puritanerne havde været udsat for i Storbritannien og Frankrig.
Naomi Wolf i Information: Gud har inviteret sig selv til te
Hele stemningen var i forandringens og mulighedernes skær, og mulighederne var til stede i rigt mål i ”mulighedernes land”. Man skulle blot at tage for sig og tro på projektet. Der herskede en følelse af virketrang og virkelyst, og det var bare om at komme i gang. Den særlige amerikanske Pionérånd blev forgudet. John Winthrop og hans puritanske ledsagere anlagde en streng asketisk tilgang til ”Den Nye Verden” og de nye muligheder, så på den ene side var pionérånden og frihedstrangen stærk. På den anden stod idealet om asketisk afholdenhed og mådehold i skarp kontrast til pionérånden. Det var jo helt forståeligt, at nybyggerne følte sig befriede og euforiske over deres nye ubegrænsede liv. De var byen på bakken , der intet havde at skjule og som lyste langt væk!
Men det var særligt i sammenhængen med troen på Gud, at puritanerne skulle vise sig afgørende for den særlige amerikanske model og udvikling. På mange måder, mindede puritanernes livssyn og Gudsforhold om Romantikkens i 1800-tallets Danmark. Også i Danmark kendte vi til romantiske tanker om at leve i pagt med naturen, som er Guds værk. Utallige digterværker og guldaldermalerier vidner om en tid, hvor tilknytningen til naturen som Guds skaberværk var på sit allerhøjeste. Man talte om fortryllelse. Og det var dét, det var. En følelse af at være ét med naturen og Gud.
Men til forskel fra USA fulgte Danmark en mere europæisk udvikling, der byggede på mere rationelle end religiøse forestillinger, og det er hér, den grundlæggende og altovervejende forskel er at finde. I USA var Gud ikke alene med i projektet. Han var projektet! Og det er måske her vi finder kimen til den fundamentalisme, som særligt i det kristne miljø i USA, har lagt sig som et tykt lag over livsførelse og værdisæt. Det være sig i normerne, synet på Næsten, abortlovgivning, homofobi og alle andre aspekter af et menneskes liv. Mottoet er, at Gud giver dig nåden og frelser dig, hvis du lever et moralsk liv i gud med gud som formål!
Den protestantiske etik
Den tyske sociolog Max Weber, 1864-1920 interesserede sig særligt for sammenhængen mellem protestantismen og ”det gode liv”. Weber så et meningsmæssigt slægtskab mellem de typiske træk i den protestantiske tro og kapitalismens lære. Idealet om at passe sit job, og om at skabe sit liv gjorde, at man betragtede sit arbejde som et kald. Denne indstilling udgjorde det åndelige fundament for, at den rationelle kapitalistiske verden blev mulig. Man ærede Gud ved at passe sit job. Weber talte om en formålsrationalitet, og formålet og fornuften lå i, at det gav mening at ære Gud ved at skabe gode vilkår for kapitalistisk velstand.
USA & Gud – Bellah og ikke Jesus!
Når en hvilken som helst Præsident taler til folket, er Gudsbegrebet ikke specifikt og partikulært, men universelt og gælder alle. Jesus nævnes ikke, men et gudsbegreb som alle forstår. Præsidenten går altså forrest, når nationens fællesinteresser skal plejes. Dette opnår han ved at tale til alle borgere. Det betyder et dynamisk og fremadskuende samfund, der bygger på tillid, vækst og fælles ansvar.
Amerikanske Nationale Symboler
De nationale symboler optræder overalt i Amerikanernes hverdag og har en altomfattende indflydelse på opdragelse, skoleform, værdisæt og værdinormer, samt reklamers udformning og budskab. Selv i private boliger, kan man finde puder, hvor det amerikanske flag pryder tekstilerne.
Jeremiaden
I dyrkelsen af nationens særstatus sker der en mytologisering af fortiden, hvor tidligere præsidenter gøres til martyrer og indskrives i et helligt og guddommeligt fællesskab med Moses og Jesus. Opfindsomheden er kolossal. I det Gamle Testamente kan du læse om Jeremias. Han har lagt navn til en amerikansk jeremiade, der beskriver en bebrejdende og irettesættende ”prædiken” til folket. Denne synder-tilgang stammer fra Syndefaldsmyten, og den fortolkende forklaring rummer et menneskesyn præget af synd og skam. Det syndige menneskeliv er fyldt med sygdom og død, og fra Første Mosebog ved vi hvorfor – syndefaldet. Derfor er der behov for opdragelse og korrektion. Staten ønskede med denne form for opsang at fastholde og kontrollere befolkningen. Så hvis Andy og vennerne havde levet på puritanernes tid, havde de mødt en gedigen dundertale.
Formålet var, at de personligt skulle erkende, at de var syndere, men også, at det var en vej ud af synden. Talen var altså opbyggelig i højeste grad, og den skulle opfordre til selvransagelse og forbedring. Så fokus var på, at det skal være skidt før det kan blive bedre. Så trods den hårde linje og tone, opfattede puritanerne budskabet positivt og optimistisk. Krise og modgang var blot vejen mod udfrielse ligesom for jøderne. Det skulle være skidt, før det kunne blive godt, og det var amerikanernes egen skyld, hvis du fejlede. Den ansvarlighed og korrektion, der omtales i Jeremiaden, danner baggrund for den politiske opsang og formaning, som Jeremiaden er.
Amerikansk fundamentalisme
Den kristne grundfølelse og især de kristne dogmer har et langt dybere tag i amerikanerne end i danskerne. Der er temmelig mange flere overbeviste kristne i USA, og heriblandt fornægter en fjerdedel evolutionen og bekender sig til, at Gud har skabt Verden. Unge piger vælger at forblive jomfruer indtil bryllupsnatten, da ægteskabet er helligt og i pagt med Gud. Seksualiteten hører kun hjemme i ægteskabet, og den er en pligt om forplantning til ære for Gud. Og de fundamentalistiske kristne (den religiøse højrefløj) kæmper på mange fronter i USA.
Den religiøse højrefløj har altid kæmpet imod socialt og moralsk forfald i befolkningen. Den har håndhævet ”Øje for Øje, og tand for tand”-gengældelsestanken fra det Gamle Testamente i sin fuldbyrdede udgave. Så gør du mig ondt, er jeg berettiget til at gengælde og gøre dig ondt!
Naomi Wolf om den religiøse højrefløjs kulturkamp
”Siden 1980’ernes har (som regel iscenesatte) ’kulturkampe’ om emner som homoseksualitet, abort, seksualundervisning eller andre kodemeddelelser om religiøse værdier medvirket til mobiliseringen af den religiøse højrefløj i USA. Da Bush fortalte om sin religiøse vækkelse, var hans sprogbrug først blevet testet i fokusgrupper, der bestod af fundamentalistiske kristne.
Men i lyset af en alvorlig økonomisk krise og endeløse krige har ophedede kulturkampe ikke den samme evne til at mobilisere folk, som de havde før i tiden. Desuden er den kristne, konservative bevægelse blevet førerløs og fragmenteret, mange af dens ledere er enten døde eller blevet kompromitteret af sexskandaler, hvis ikke de i stigende grad bliver opfattet som decideret skøre. Det er grunden til, at den religiøse højrefløjs arkitekter, som for manges vedkommende er professionelle politiske rådgivere uden nogen naturlig tilknytning til bevægelsen, betragter Tea Party-bevægelsen som den store mulighed for at vende og derefter dominere kampen."
Naomi Wolf i Information: Gud har inviteret sig selv til te
Den religiøse højrefløj lagde en enorm ære i at påvirke befolkningen. Derfor blev retorikken afprøvet på ligesindede, og Tea Party-bevægelsen giver nyt liv til debatten og budskabet. I Danmark og dele af den øvrige vestlige verden, står rationalitet over Gud. Mennesket står også over ægteskabet i denne rationelle ”verdensdel”, så det er stort set udelukkende i Amerika, at ægteskabet betragtes som helligt. Der er ingen tvivl om, at det forventes af Andy og vennerne, at de bliver gift og ærer Gud, deres kone og nationen. For Alfred, som I stifter bekendtskab med i kapitlet om ”Identitet”, er sagen sandsynligvis en ganske anden. Han bor i Danmark, hvor værdierne bygger på rationelle tilgange, så det må forventes, at han kan tage det hele lidt mere afslappet og som livet nu engang udvikler sig?
Dette er naturligvis en stram generalisering, men dette ændrer ikke ved, at det gerne skal tydeliggøre for dig, at der er forskel. Forskellen ligger i den fundamentalt anderledes opfattelse af Gud overfor rationel tanke. Men kravet om at klare sig godt og yde en regulær indsats er central, også i den øvrige vestlige og fornuftprægede verden. Amerikanerne ærer Gud ved ægteskabet og ved at klare sig godt, så når mennesker vanærer Gud med deres synspunkter eller handlinger, vanæres den mytologiske grundmyte og den udvalgte særstatus. Derfor skrider den kristne højrefløj til handling, når dette sker. Og den er overbevist om, at den handler på Guds vegne og i overensstemmelse med grundmyten. Det er retfærdighed baseret på Guds retfærdighed.
Naomi Wolf om Tea Party-bevægelsen
"På samme måde er Tea Party-bevægelsen, der i begyndelsen ikke viste nogen interesse i racistisk sprogbrug eller ikonografi, nu i stigende grad begyndt at tilføre sine budskaber denne form for demagogi. Bevægelsens frisindede budskab bliver nu regelmæssigt undergravet af antimuslimsk paranoia og aktivisme mod illegale indvandrere i Arizona. De politiske rådgivere bag dette skift ved, at chauvinisme virker i Amerika – især i en tid med økonomisk krise og politisk uro. Men denne gang er der måske tilstrækkeligt mange amerikanerne, der vil holde øjnene åbne og drage en lære af historien."
Naomi Wolf i Information: Gud har inviteret sig selv til te
Så på den ene side, har den religiøse højrefløj gyldne tider, også fordi den kan udgøre en del af den civile religionsdyrkelse, og på den anden, tyder meget på, at Amerikanerne så småt orienteres imod andre måder at tænke og handle på i en globaliseret verden, der er fjern fra Gud. Problemstillingerne i dag kan ganske enkelt ikke løses ved at håndhæve religiøs tænkning, og de ”gamle” måder at løse problemer på giver ikke længere mening. Så religion er kommet for at blive, om det er civil religion eller mere traditionel religion er i den forbindelse underordnet.
