Tænk selv 1.1
Hvilken holdning har du til følgende spørgsmål?
Betaler du for meget i skat og får for lidt i SU? Er der „nogen“, der får for meget – i for eksempel pension eller kontanthjælp? Synes du, at det halter med kvaliteten i folkeskolen? Får de gamle for dårlig mad på plejehjemmene?
Diskutér dine synspunkter med din sidemand.
Tænk selv 1.2
Når vi taler om begreberne venstrefløjen og højrefløjen, så forsøger vi at finde ud af, hvor et parti eller en person placerer sig i forhold til et ideologisk udsagn – er man højreorienteret eller venstreorienteret? Noget firkantet sagt, går partier på venstrefløjen ind for en stor stat, fællesskab, en eller anden grad af fælles ejerskab af produktionsmidlerne og en kontrolleret kapitalisme. Det er typisk de socialistisk inspirerede partier. På den anden side hylder højrefløjen det fri individ, privat ejendomsret og det fri marked. Desuden ønsker partier på højrefløjen at begrænse statens omfang. I en dansk sammenhæng har både de liberale og de konservative partier hjemme på højrefløjen.
Diskutér: Er du enig i partiernes placering på skalaen?
Tænk selv 1.3
Gå ind på de enkelte partiers hjemmesider og undersøg, hvordan partierne forholder sig til a. skat og omfordeling, og b. indvandrere og miljø. Forsøg dernæst at indplacere de enkelte partier i nedenstående model. Vi har som et eksempel indsat Enhedslisten.
Enhedslisten ønsker en stor grad af omfordeling samt en høj skat. Derfor har vi placeret dem yderst til venstre på den fordelingspolitiske skala. Enhedslisten har såkaldt moderne værdier med hensyn til indvandring, ligesom de er meget begejstrede for tiltag, der gavner miljøet. Derfor har vi tillige placeret dem i toppen af figuren. Enhedslisten er også venstreorienteret på den værdipolitiske skala.
Tænk selv 1.4
Undersøg Enhedslistens, Socialdemokratiets, DF’s og Liberal Alliances syn på indvandring til Danmark. Forklar med udgangspunkt i Molins model det enkelte partis standpunkt.
Tænk selv 1.5
Du skal på baggrund af din viden om staten, markedet og civilsamfundet forsøge at placere en række forskellige ydelser til borgerne. Gå ind på siden www.vucdigital.dk, og find opgaven, der hedder „Velfærdstrekanten“. Lav opgaven sammen med din sidemand.
Tænk selv 1.6
I Danmark er man i kraft af Grundlovens paragraf 75, stk. 2 sikret ret til understøttelse, hvis man ikke kan forsørge sig selv.
§ 75
Stk. 1.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2.
Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser,
som loven herom byder. Det er naturligvis til diskussion, hvor omfattende hjælpen bør være, når man er „berettiget til hjælp af det offentlige“. Hvad mener du?Kilde: www.grundloven.dk
Tænk selv 1.7
Gini-koefficienten udtrykker, hvor stor økonomisk lighed der er i et land. Gini-koefficientens skala går fra 0 til 100 %. Hvis gini-koefficienten er 0, er samfundets indkomst delt lige ud mellem alle borgerne. Hvis gini-koefficienten er 100 %, er der 1 person, der har hele samfundets indkomst. En lav gini- koefficient er derfor udtryk for stor økonomisk lighed i befolkningen, mens en høj gini-koefficient er udtryk for lav økonomisk lighed.
Overvej, om der er en sammenhæng mellem gini-koefficienten og de enkelte landes velfærdsmodeller?
Tænk selv 1.8
Ove K. Pedersen mener, at nogle af nedenstående træk karakteriserer vores aktuelle samfund, som så skulle være en konkurrencestat. Diskutér, om I er enige.
„I konkurrencestaten eksisterer der en form for arbejdspligt, der befordres gennem en kombination af pædagogisk motivering, økonomiske incitamenter, administrativ kontrol og sanktioner.“
„I konkurrencestaten lægges der vægt på forebyggelse frem for kompensation. Offentlige ressourcer rettes mod at forebygge arbejdsløshed gennem uddannelse og at forebygge sygdom gennem sundhedskampagner. Samtidig bliver den enkelte gjort medansvarlig for, at arbejdsløshed indtræder, at sygdom rammer, og at der i det hele taget indtræder sociale begivenheder, der lægger begrænsninger på vedkommendes tilknytning til og ståen til rådighed for arbejdsmarkedet.“
Kilde: Ove K. Pedersen: Konkurrencestaten, Hans Reitzels Forlag, 2011, s. 284.
