Forlaget Columbus

C samfundet i flere perspektiver

Tænk selv 2.1

Tænk tilbage på den seneste uge. Hvilken kultur (musik, film, bøger, tegneserier osv.) har du brugt, og hvilket land kommer det fra?

Hvor kommer dit tøj fra? Hvilket land har mærket hjemme i, og i hvilket land er tøjet produceret? Det første må du gå på nettet og finde ud af, hvis du ikke ved det. Det andet kan du finde ud af ved at kigge i vaskemærket.

Tænk selv 2.2

Forklar din sidemakker, hvad de tre former for globalisering beskriver.

Tænk selv 2.3

Diskutér, hvad der sker i følgende scenarier. Hvad bliver påvirket i det økonomiske kredsløb, hvordan og hvorfor?

  • Indkomstskatten bliver hævet
  • Udlånsrenten bliver sænket
  • Det offentlige øger sine udgifter og bygger nye hospitaler, broer og skoler
  • Der er økonomisk opsving, flere kommer i arbejde og husholdningerne får derfor flere penge
  • Selskabsskatten bliver sænket
  • Danmarks eksport stiger som følge af øget efterspørgsel fra udlandet
  • Dollars stiger i værdi (relativt i forhold til andre valutaer)
  • Storbritannien indfører told på alle importerede varer
  • Udlånsrenten bliver sat op
  • Prisen på råvarer (generelt) stiger voldsomt
  • En stormflod hærger Danmark

Tænk selv 2.4

Kig på figur 2.4, der illustrerer de faktorer, der spiller ind på konkurrenceevnen. Forklar hinanden, hvad de forskellige faktorer dækker over.

Undersøg, hvilke varer og tjenesteydelser Danmark eksporterer.

Kan du ud fra information om, hvilke varer og tjenesteydelser Danmark eksporterer, sige noget om, på hvilke parametre danske virksomheder har en høj konkurrenceevne?

Tænk selv 2.5

Kig på tabellen over konkurrenceevne (s. 43). Hvilke placeringer undrer du dig så over? Og hvilke placeringer havde du forventet?

Tænk selv 2.6

Se på tabel 2.2, og redegør for, hvordan andelen af outsourcede jobs fra Danmark fordeler sig på de forskellige brancher.

Analysér, hvorfor højt kvalificerede jobs i mindre grad bliver outsourcet fra Danmark.

Diskutér, hvordan man kan holde på arbejdspladserne i Danmark.

Tænk selv 2.7

Gå ind på Danmarks Statistiks hjemmeside, og find ’Nyt fra Danmarks Statistik 22. marts 2017: Danskejet industri er større ude end hjemme’.

Find ud af, i hvilke lande danske datterselskaber har flest ansatte. Overvej, hvorfor det forholder sig sådan. Inddrag den viden, du får fra figur 2.5, samt din viden om konkurrenceevne.

Tænk selv 2.8

Læs artiklen ’Far flyttede fabrikken til Kina: Nu henter Erick den hjem til Hvidovre’, Politiken, 6. januar 2017.

  • Redegør for årsagerne til, at Erick Thürmer flytter fabrikken tilbage til Danmark.
  • Analysér, hvorfor arbejdspladser i produktionsvirksomheder er vigtige for dansk økonomi. Brug det økonomiske kredsløb til at forklare det.
  • Diskutér, om andelen af virksomheder, der insourcer til Danmark, vil stige i fremtiden?

Brug begreberne globalisering, det økonomiske kredsløb, konkurrence­evne, outsourcing og insourcing mindst én gang hver.

Tænk selv 2.9

Partiet Alternativet ønsker at opgøre vækst på en anden måde end målt i BNP. Gå på nettet og find artikler, som gør dig i stand til at forklare, hvad det er, Alternativet argumenterer for. Find også argumenter imod Alternativets forslag.

Tænk selv 2.10

I figur 2.6 kan du se væksten i Danmarks BNP fra år til år. I hvilke perioder har Danmark højkonjunktur, og i hvilke perioder har Danmark lavkonjunktur?

Tænk selv 2.11

Kig på figur 2.6 over væksten i BNP og arbejdsløshed, og overvej: Hvorfor reagerer væksten i BNP og arbejdsløshed modsat af hinanden ved lavkonjunktur? For eksempel i 2009, hvor der er en markant negativ vækst i BNP og en stor stigning i arbejdsløshed.

Tænk selv 2.12

Eksempler på målkonflikter:

  • Fuld beskæftigelse versus lav inflation
  • Økonomisk vækst versus hensyn til miljøet
  • Høj offentlig service versus lav skat
  • Social lighed versus skattestop

Diskutér ovenstående målkonflikter, og identificér selv flere. Husk at bruge de faglige begreber i diskussionen.

Tænk selv 2.13

Hvilken type finanspolitik er der tale om i de forskellige udsagn herunder?

  • Regeringen foreslår at nedsætte registreringsafgiften på biler med 50 %
  • Folketinget beslutter, at der skal bygges en bro over Kattegat
  • Folketinget vedtager at hæve bundskatten med 2 %
  • Regeringen foreslår at udskyde opførelsen af Femernbælt-broen
  • Liberal Alliance foreslår at sætte alle skattesatser ned med 5 procentpoint.

Tænk selv 2.14

Hvis du ved, hvad du gerne vil arbejde med efter endt uddannelse: Undersøg, hvilken fagforening eller centralorganisation der forhandler overenskomst indenfor ’din’ profession.

Hvis du ikke ved, hvad du gerne vil arbejde med efter endt uddannelse: Undersøg, hvilken fagforening der forhandler overenskomst for dine lærere.

Forklar ud fra figur 2.8 herunder din sidemakker, hvordan det danske overenskomstsystem fungerer.

Find ud af, hvad resultatet var af den seneste overenskomst inden for ’din’ profession. Søg for eksempel på fagforeningens hjemmeside eller i avisartikler. Fik arbejdstagerne mere i løn? Blev arbejdstiden sat op? Er der et tredje element i overenskomsten, som du vurderer er centralt?

Tænk selv 2.15

Undersøg: Er der en lovfastsat mindsteløn i Danmark?

Diskutér med din sidemakker: Hvad er argumenterne for og imod at have en lovfastsat mindsteløn?

Tænk selv 2.16

Kig på figur 2.9. Tal med din sidemakker om, hvilke argumenter der er for og imod EU’s indre marked.

Gå dernæst på nettet, og find artiklen ’EU’s fri bevægelighed splitter vælgerne’ fra Altinget, 29. september 2016. I figuren i artiklen kan I se svarene, sorteret efter hvilket parti respondenterne stemmer på. Notér andele for hvert partis vælgere. Brug derefter din viden om de forskellige partier og deres vælgere til at analysere, hvorfor der er forskel på ens holdning til arbejdskraftens fri bevægelighed, alt efter hvilket parti man stemmer på.

Tænk selv 2.17

Undersøg, hvordan udlænding, indvandrer, flygtning, efterkommer og dansk oprindelse defineres. Kig for eksempel på Danmarks Statistiks hjemmeside og www.nyidanmark.dk.

Redegør for, hvad den overordnede udvikling er i tabel 2.4. Slå dernæst ned på tal, som du vurderer er centrale eller særligt interessante.

Lav tre forklarende hypoteser om, hvorfor beskæftigelsesfrekvensen kun er faldet henholdsvis 3 og 2 procentpoint for mænd og kvinder med dansk oprindelse, mens den for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande af begge køn er faldet mere markant.

Tænk selv 2.18

Forsøg at koble partierne til de forskellige integrationsformer. Hvilke partier argumenterer for hvilke integrationsformer? Find nogle sigende citater fra 2-3 partier.

Tænk selv 2.19

Læs artiklen ’Efter ti år i Danmark: Flygtninge mister fodfæste på arbejdsmarkedet’ fra Berlingske Tidende 26. april 2016.

Analysér artiklen med samfundsfaglige begreber. For eksempel integrationsformerne, normer og ideologi.

Tænk selv 2.20

Husk tilbage på det første kapitel og din viden om ideologier. Forsøg at diskutere globaliseringens konsekvenser med henholdsvis socialistiske, liberalistiske og konservative briller på.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)