Læsefokusspørgsmål til kapitel 3: Forskelle i Danmark
3.1 Store forskelle i lille Danmark?
1. Hvad er kvantitativ metode?
2. Hvad er kvalitativ metode?
3. Hvad betyder urbanisering?
4. Hvad er sammenhængen mellem uddannelse og urbanisering?
3.2 Centralisering af velfærdsstaten
5. Hvordan kommer centralisering af velfærdsstaten til udtryk?
6. Kan du finde eksempler fra dit eget liv, hvor du har oplevet at velfærdsinstitutioner blev centraliseret?
7. Repetér magtens tredeling: Hvad er pointen med at dele magten i tre?
8. Hvad var formålet med strukturreformen?
9. Hvilke fordele og ulemper er der ved hhv. centralisering og decentralisering?
3.3 Hvem bor i yderkommunerne?
10. Hvad er én årsag til, at kommunerne bruger mange ressourcer på beskæftigelsesindsatser?
11. Hvad mener Pierre Bourdieu med begrebet ’kapital’?
12. Hvordan skal Pierre Bourdieus begreb om ’habitus’ forstås?
13. Skriv stikord til Bourdieus tre former for kapital, så du kan huske dem.
14. Hvad er Kasper Møller Hansens og Rune Stubagers forklaring på, at borgerne i yder- og bykommunerne har forskellig vælgeradfærd?
15. Hvad er Bourdieus pointe om vælgernes stemmeadfærd?
16. Kig på figur 3.13. Hvad overrasker dig, og hvad er, som du forventede?
3.4 Hvordan har velfærden det i yderkommunerne?
17. Hvilke fordele og ulemper ser du ved, at flere børn går på privat- eller friskole?
18. Er det problematisk, at der i gennemsnit går længere tid, før politiet kommer ud til borgere på Langeland end til borgere i Odense. Begrund dit svar.
19. Hvorfor er ægtefællejobs vigtige?
3.5 Hvordan har erhvervslivet det i yderkommunerne?
20. Repetér det økonomiske kredsløb: Hvad symboliserer pilene?
21. Hvorfor går outsourcing hårdere ud over yderkommunerne end bykommunerne?
22. Hvorfor er en høj produktivitet positiv?
3.6 Hvordan fremstiller medierne yderkommunerne?
23. Hvorfor kaldes medierne ’Den fjerde statsmagt’?
24. Hvad betyder det, at medierne har en ’dagsordensættende funktion’?
25. Hvad betyder ’diskurs’?
3.7 Hvilke løsninger er der på yderkommunernes udfordringer?
26. Repetér velfærdstrekanten: Hvad ligger der i begreberne stat, civilsamfund og marked?
27. Hvad argumenterer de fordelingspolitisk venstreorienterede for i forhold til yderkommunerne?
28. Hvad argumenterer de fordelingspolitisk højreorienterede for i forhold til yderkommunerne?
29. Find ’kodeord’ eller centrale sætninger i figur 3.24, som viser dig, om der er tale om et højre- eller venstreorienteret synspunkt.
30. Hvilke argumenter er der for og imod udflytningen af statslige arbejdspladser?
31. Hvad karakteriserer ’systemverdenen’?
32. Hvad karakteriserer ’livsverdenen’?
33. Hvad mener Jürgen Habermas med at systemverdenens logik koloniserer livsverdenen?
34. Er civilsamfundet svaret på yderkommunernes trængsler? Hvad mener du?