C samfundet i flere perspektiver

Tænk selv 3.1

Læs interviewet med analytiker Rie Schmidt Knudsen (s. 71-72), og udfyld neden­stående skema, så du får overblik over de to metoder, hun fortæller om.

Tænk selv 3.2

Undersøg, hvilke partier der har repræsentanter i din kommunes byråd, og hvilket parti borgmesteren repræsenterer.

Tænk selv 3.3

Overvej, hvad det ville betyde, hvis kommunerne kunne lave love, der kun gjaldt i den enkelte kommune? Et eksempel kunne være, at det blev lovligt at købe hash i København, mens det var ulovligt i Thisted.

Tænk selv 3.4

Tænk tilbage på kapitlet om Danmark og globaliseringen, hvor du identi­ficerede konjunkturperioder. Hvilke perioder var præget af høj- og lav­konjunktur? Hvordan påvirker konjunkturerne folks adfærd med hensyn 
til flytning og boligkøb?

Tænk selv 3.5

Hvorfor tror du, at borgerne i Københavns Kommune har den 2. laveste middellevetid? Og hvorfor har borgerne i Aarhus Kommune den højeste middellevetid?

Tænk selv 3.6

Se på figur 3.7, og overvej, om man kan sige noget om, hvor meget økonomisk kapital befolkningen i henholdsvis yderkommuner og bykommuner har.

Se på tabel 3.5 og 3.6, og overvej, om man på baggrund af disse tal kan sige noget om den økonomiske og sociale kapital i henholdsvis yder­kommuner og bykommuner.

Se på figur 3.10, og overvej, i hvilke områder af Danmark befolkningen generelt har en høj kulturel kapital, og i hvilke områder af Danmark befolkningen generelt har en lav kulturel kapital.

Tænk selv 3.7

Hvad har påvirket din habitus i forhold til politisk smag?

Tænk selv 3.8

Anvend Bourdieus begreber habitus og kapitaler til at forklare, hvorfor der er forskellige kulturvaner i de forskellige dele af Danmark.

Tænk selv 3.9

Beskriv ved hjælp af figurerne og tabellerne i dette afsnit en gennemsnitlig borger i henholdsvis yderkommuner og bykommuner.

Tænk selv 3.10

Overvej, hvad afstanden til din skole eller dit uddannelsessted betyder for din hverdag.

Tænk selv 3.11

Vi så i afsnittet om befolkningen, at flere flytter til de større byer, og færre bor i yderkommunerne. Derved opstår et ’hønen og ægget’-spørgsmål: Lukker folkeskolerne i yderområderne, fordi familierne er flyttet? Eller flytter familierne til større byer, fordi folkeskolerne i yderområderne lukker?

Tænk selv 3.12

Sammenlign velfærden kommunerne imellem ved at undersøge tabellerne og figurerne.

Forklar, hvorfor det især er i yderkommunerne, at der er lukket folkeskoler, biblioteker, sygehuse og politistationer.

Vurdér fordele og ulemper ved at centralisere folkeskoler, biblioteker, 
sygehuse og politikredse. Opstil mindst tre argumenter for at centralisere og tre argumenter imod at centralisere.

Tænk selv 3.13

Repetér fra kapitel 2: Hvad betyder BNP? Og hvad er det et mål for?

Redegør for figur 3.18.

Forklar, hvorfor der er forskel på BNP i de forskellige landsdele.

Diskutér, om det er et problem, at der er forskel på BNP.

Tænk selv 3.14

Nedenstående lille fortælling skal illustrere for dig, hvordan en økonomisk krise kan udvikle sig på lokalt niveau. Følg med i figuren med det økonomiske kredsløb, når du gennemgår historien.

En stor virksomhed i nabobyen lukker, og da mange af landsbyens borgere er
 beskæftiget i denne virksomhed, er de nu uden arbejde og indtægt. De bor­gere, der netop er blevet fyret, holder igen i husholdningerne og bruger færre penge i landsbyens virksomheder. De handler mindre og køber billigere varer i dagligvarebutikken og hos slagteren, går mindre til frisør og har ikke råd til fx at få nyt tag på huset. Derfor tjener landsbyens virksomheder færre penge, og de tvinges nu til at fyre medarbejdere. Landsbyens frisør og dagligvarebutik lukker helt, da deres omsætning er for lille. Dermed er endnu flere af landsbyens borgere uden arbejde og indtægt, og der bruges endnu mindre i landsbyens husholdninger, hvorfor landsbyens virksomheder tjener endnu færre penge. Samtidig må den offentlige sektor spare på udgifterne grundet færre skatteindtægter og lukker derfor den lokale landsbyskole. Alle lærerne, pedellerne og rengøringsmedarbejderne mister deres arbejde og indtægt og bruger derfor også færre penge. En del af landsbyens borgere flytter til en større by for at finde et nyt arbejde og for at komme tættere på børnenes skole. Det betyder, at flere og flere af landsbyens huse bliver sat til salg. Med så mange huse til salg samme sted falder prisen. Men det er alligevel svært at sælge husene, da der ingen tilflyttere er, nu da der ingen job er at få. Flere af husene lejes ud til tilflyttere, som modtager kontanthjælp, fordi de tiltrækkes af billige huse. Andre huse står tomme og forfalder. Et par af landsbyens beboere ønsker at åbne en ny dagligvarebutik i landsbyen, men de kan ikke få lov at låne penge i banken til opstart af den nye butik, da banken vurderer, at det er for risikabelt et udlån.

Tænk selv 3.15

Tænk tilbage på kapitel 2 og begrebet konkurrenceevne. Hvorfor er det en fordel for yderkommunerne, at de har en høj produktivitet?

Tænk selv 3.16

Redegør for tendenser i figurerne og tabellerne om erhvervslivet. Skriv stikord, så du kan huske pointerne.

Beskriv med dine egne ord, hvorfor en økonomisk krise/lavkonjunktur kan beskrives som ’en ond spiral’ eller som ’ringe, der spreder sig i vandet’.

Skriv på baggrund af dine stikord om figurerne og tabellerne en historie, hvor du kommer rundt i alle delene af det økonomiske kredsløb.

Tænk selv 3.17

Overvej, hvilket billede du selv har af yderkommuner i Danmark?

Hvad er dit billede påvirket af?

Tænk selv 3.18

Søg på Infomedia, og find en artikel med ’Vandkantsdanmark’ i overskriften samt en artikel med ’Den rådne banan’ i overskriften. Undersøg, hvilke værdiladede ord artiklerne indeholder, og dermed hvilken diskurs artiklen bidrager til.

Diskutér, hvilke diskurser de forskellige betegnelser, som er angivet i grafen, bidrager til.

Overvej, om mediernes omtale af yderkommunerne mindsker din lyst til at bo i et landdistrikt i fremtiden.

Tænk selv 3.19

Fordomme er en række, ofte negative, forenklede og stereotype antagelser om en ting, et fænomen eller en gruppe mennesker.

Overvej, hvorfor fordomme opstår.

Overvej, hvordan man reagerer, når man oplever at mødes med fordomme fra andre mennesker.

Hvilke fordomme har du?

Tænk selv 3.20

Læs læserbrevet ’Fra alle os i Udkantsdanmark til alle jer I Selvfedsdanmark’, 31. marts 2012, Politiken, af Carsten Ege Møller, cand.mag.

Redegør for de gensidige fordomme, som Carsten Ege Møller her nævner.

Læs artiklen ’Kender vi danskere overhovedet hinanden længere?’ 24. september 2016, Jyllands-Posten, af Morten Vestergaard.

Redegør for de synspunkter, der kommer frem. Redegør desuden for de to forskere Michael Böss og Per Mouritsens analyse af den mentale split­telses betydning for Danmark.

Tænk selv 3.21

Diskutér, hvad dansk nationalitet udgøres af, og overvej, om du føler dig dansk.

Overvej, om du ville komme til at føle dig anderledes, hvis du flyttede til en anden del af landet?

Tænk selv 3.22

Udligningsordningen er ofte til debat. I foråret 2018 lagde VLAK-regeringen endnu en gang op til at lave om på den måde, udligningen mellem kommunerne foregår på. I debatten afspejles partiernes ideologier. Mens eksempelvis Liberal Alliance ønsker at begrænse udligningen, er Enhedslisten stor tilhænger af at udligne de økonomiske forskelle kommuner imellem.

Forestil dig, at du sidder i byrådet for Liberal Alliance i en kommune. Formulér kort og præcist et ideologisk begrundet argument imod at udligne mellem velstillede og mindre velstillede kommuner.

Forestil dig, at du sidder i byrådet for Enhedslisten i en kommune. Formulér kort og præcist et ideologisk begrundet argument for at udligne mellem velstillede og mindre velstillede kommuner.

Tænk selv 3.23

Se første afsnit af programmet ’Landsbykongerne’ på DR. Diskutér derefter, hvad civilsamfundet kan bidrage med i yderkommunerne, som hverken staten eller markedet kan.

Tænk selv 3.24

I dette kapitel har du på afstand kigget på tendenser, der præger yderkommunerne – primært ud fra kvantitative data. Men hvad mener befolkningen i yderkommunerne selv om problemstillingerne? Og hvilke løsningsforslag har de?

Lav et interview med en eller flere personer, som bor i en yderkommune. Jo flere forskelle dine informanter repræsenterer med hensyn til alder, køn, antal børn, uddannelse, boligform osv., jo mere repræsentativ bliver din undersøgelse.