C samfundet i flere perspektiver

Læs artiklen ’Kriminalitet begynder i børneværelset’ og analysér den med begreberne:

• Social arv
• Bourdieus begreber om kapital og habitus (repetér dem i kapitel 3, hvis du ikke kan huske dem)
• Honneths begreber om anerkendelse
• De forskellige kriminalitetsteorier figur 5.5

Kriminalitet begynder i børneværelset

Ugebrevet A4, 1. oktober 2007
Af Iver Houmark Andersen

Voksne med en dårlig barndom i bagagen er langt mere på kant med loven end andre. Eksempelvis bliver fem gange så mange af dem sigtet for tyveri. Det fremgår af en ny analyse, der afslører en massiv negativ social arv blandt straffede.

Forsømte børn har langt større risiko end andre for at ende bag tremmer senere i livet. Hele fem gange så mange af dem, der som børn har været udsat for eksempelvis alkoholiserede eller voldelige forældre, ender med at blive voldsforbrydere eller tyve sammenlignet med voksne, der har haft en barndom uden store forældresvigt.

Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet for LO. Et stort talmateriale fra kriminalregistre taler sit tydelige sprog: Sammenhængen mellem svigt som barn og lovbrud som voksen er markant.

Ser man for eksempel på gruppen af 20-29-årige, der som børn har været anbragt uden for hjemmet, så viser statistikken over en periode på fem år fra 2001 til 2005, at:

• 156 ud af 1.000 blev sigtet for tyveri eller indbrud. Det er fem gange flere end blandt 20-29-årige, der aldrig har været omfattet af en såkaldt børnesag. Her gjaldt det samme kun 28 ud 1.000.
• 63 ud af 1.000 blev sigtet for simpel vold. Også det er fem gange flere end blandt 20-29-årige uden en børnesag. Her fik 13 ud af 1.000 en sigtelse for det samme.
• 36 ud 1.000 fik en sigtelse for smugleri og narko – ligeledes fem gange flere end gruppen uden en børnesag. Her fik 7 ud af 1.000 sådan en sigtelse.

Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen kalder statistikken for rædselsfuld:
»Den viser, at vi som samfund er med til at skabe kriminelle, fordi vi lader nogle mennesker have meget dårlige opvækstbetingelser. Smertetærsklen er alt for høj for, hvad børn skal gå igennem, før myndighederne reagerer,« siger Mette Frederiksen.

At mange kriminelle har haft ringe vilkår i deres opvækst, er ikke ny viden. Men at den negative sociale arv slår så massivt igennem, kom bag på konsulent Niels Glavind, som har udarbejdet analysen »Kriminalitet og social baggrund«.

»Det overrasker mig, at der er så markant en sammenhæng mellem svigt i barndommen og så det at komme i konflikt med straffeloven,« siger Niels Glavind.

SKÆVE NORMER KAN VARE LIVET UD
Niels Glavind har ud fra sammenligninger af registre studeret, hvad der betyder mest for, om man havner i en kriminel løbebane. Når det drejer sig om sociale forhold, så har det størst betydning, om man som barn har været anbragt uden for hjemmet eller er vokset op i en familie, som socialforvaltningen har haft fat i. Det betyder mere, end om man selv har en uddannelse, om forældrene har en uddannelse, eller om man tilhører den fattigste tiendedel af befolkningen.

Det undrer ikke erfarne socialrådgivere, at svigt i barndommen kan blive begyndelsen på en kriminel løbebane. Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Henning Breinholt, siger:
»Når børnene oplever, at forældre er ligeglade med dem og ikke viser dem nogen kærlighed, så får børnene deres egne skæve normer, der ofte følger dem resten af livet. Uden gode rollemodeller i barndommen er det svært at få samfundets spilleregler ind på rygraden.«

Statistikken huer heller ikke formanden for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting.
»Den her statistik siger noget om, at vi ikke er kommet specielt langt i Danmark med at hindre negativ social arv. Hvis der er en børnesag i en familie, bør der sættes massivt ind over et langt forløb. Det gælder ikke kun ud fra et etisk synspunkt, men samfundsøkonomisk er jeg sikker på, at det også er en god investering,« siger John Hatting.

FOREBYGGELSE HALTER
Desværre mener en række fagfolk, at indsatsen halter, når det gælder om at forhindre, at svigtede børn havner i kriminalitet. Kriminolog og lektor ved Københavns Universitet Annika Snare siger:
»Der findes ikke nogen mirakelløsning på at undgå dårlige livsforløb. Men vi ved i forhold til kriminalitet, at skolerne spiller en meget væsentlig, præventiv rolle. Derfor er det ikke godt som nu, hvor folkeskolen er så belastet og har svært ved at tage hånd om de børn, der virkelig har brug for det.«
[…]