Modernitetens politiske teoretikere

Endelig er de uvidende om, hvilken sand-synlighed, der er for, at de hører til de bedst stillede i et samfund. Dermed er de upartiske, og de kan nu beskrive og vælge det retfærdige samfund Den oprindelige position findes ikke i virkeligheden, men er et slags tankeeksperiment, der har til formål at give os en bedre forståelse af, hvad retfærdighed er. Rawls model formulerer to generelle betingelser for vores valg af retfærdighed. 1) Beslutningen skal tages bag uvidenhedens slør, dvs. uden kendskab til vores egen samfundsposition, egne evner og politiske holdninger. Denne begrænsning skal vise en fundamental ide hos Rawls nemlig ideen om gensidighed i den politi-ske kultur og i det demokratiske samfund. Samfundet er et fair samarbejde mellem frie og lige borgere. 2) Bag uvidenhedens slør træffer vi fornuftige og rationelle beslutninger. Vi vurderer, hvordan vi vil have det i de forskellige situationer, og så vælger vi det samfund, hvor det er bedst muligt. I vurderingen vil vi vælge det samfund, hvor vi får det maksima-le antal basisgoder. Basisgoderne er f.eks. frihedsrettigheder, indkomster, magtpo-sitioner og selvrespekt. Mere præcist, så er den oprindelige position karakteriseret ved, at ingen har en magtpo-sition, de kan bruge til at sikre, at de principper, der opnås enighed om, favoriserer dem selv. Der er med andre ord tale om et ideal om upartiskhed. Disse regler vil blive valgt bag uvidenhedens slør, fordi vi vil være sikre på at have mini-mumsrettigheder. Frihedens skal ifølge Rawls sikres en rimelig værdi, dvs. at alle skal ha-ve tilstrækkelig økonomisk og socialt grundlag til at kunne bruge frihedsrettighederne. Hovedpointen i relation til det andet retfærdighedsprincip er, at uligheder og forskelle kun kan accepteres, hvis der ikke er noget alternativt samfund, som stiller de dårligst stillede

bedre på den måde bliver han tilhænger af et moderne velfærdssamfund, hvor marked og en omfordelende stat kombineres i et eller andet omfang. Dermed kan man ifølge Rawls nå frem til en ide til, hvordan samfundet bør indrettes for at være retfærdigt, ved at se på, hvad deltagerne i den oprindelige position bliver enige om. Det kan lade sig gøre fordi, netop denne position har en karakter, der indebærer, at valget af principper foregår upartisk. Egne livsprojekter i det moderne samfund Ifølge Rawls er det således vigtigt, at samfundets grundlæggende strukturer er retfærdige. Vi har i det moderne samfund fælles retfærdighedsprincipper, men på samme tid under-streger Rawls, at vi ikke har fælles forestillinger om livskvalitet, og hvordan et godt liv skal leves. Et retfærdigt samfund fordeler basisgoder, men samfundet kan ikke garantere livs-kvalitet. Dermed kommer Rawls til at placere sig i en liberal tradition. Der er forskel på ret-færdighed og det gode. Her mødes han med kritik fra kommunitaristerne, der mener, at der er behov for fælles kulturel identitet. Ifølge f.eks. Charles Taylor kan man ikke løsrive sig fra kulturelle værdier uden at miste den personlige identitet. Et samfund af autonome individer er således et samfund i forfald. Der skal være en substantiel fællesskabsfølelse. Uden den vi solidarite-ten forsvinde.Rawls er meget uenig. Der findes ikke et fælles kulturelt grundlag i et plura-listisk samfund. Et kulturelt fællesskab kan kun skabes ved hjælp af undertrykkelse. Moderne mennesker har en god evne til at forholde sig reflekterende til egne værdier og til at have en statsborgerrolle, hvor man ser bort fra ens livsværdier. Vi kan sagtens have adskilte roller, og det er vigtigt, at der ikke er samfundsmæssige krav om bestemte former for livskvalitet. Dette vil stride mod grundlæggende frihedsprincipper.

Som politisk tænker tager Rawls ikke stilling til, hvordan man i praksis strukturere et sam-fund, således at retfærdighedsprincipperne kan overholdes. Det er vigtigt at supplere den overordnede retfærdighedsstrategi med en mere anvendelsesorienteret teori om lokal ret-færdighed, hvor der bliver lagt vægt på socialpolitik, uddannelsespolitik, sundhedspolitik, flygtningepolitik osv. Alt afhængig af det samfund, man befinder sig i. Visse teoretikere, der er inspireret af Rawls, har opereret med begreber funktionsevne Handicappede skal f.eks. have flere ressourcer for at få rimelige livsmuligheder. Det hand-ler således om, at få etableret et samfund, hvor man via basisgoderne får et fair mu-lighedsrum, hvorudfra hver enkelt borger kan tilrettelægge sit eget liv. Et sådant begreb om funktionsevne kan anvendes som pejlemærke i forhold til f.eks. sundhedspolitik og so-cialpolitik. Den moderne velfærdsstat muligheder og risici Opsummerende kan man sige, at foranstaltninger, der direkte eller indirekte forbedrer de dårligst stillede kan forsvares ud fra politiske værdier om retfærdighed. Der er to kræfter, man ifølge Rawls skal bekæmpe, og det handler om egoisme og mistillid. Ud fra egne inte-resser kan den enkelte forsøge at undgå at bidrage til de offentlige ordninger, som bidra-ger til et retfærdigt samfund eller de velbjærgede kan forsøge at indrette velfærdsordnin-ger til egen fordel. På samme måde er det et lige så stort problem, hvis borgerne føler en mistillid overfor, om alle bidrager til samfundet.