Konstitueringen som rollespil
Det gælder om at sikre sit parti mest mulig magt i forbindelse med konstitueringen, sådan at partiet kan få mest muligt igennem i de kommende fire år – men samtidig er det nødvendigt at skele til partiets ideologiske placering. Tænk over de forskellige konstitueringsmuligheder, som fremgår af bogen.
Partierne har mandater som angivet i parentes:
- A (6)
- B (1)
- C (2)
- I (1)
- F (2)
- Å (1)
- O (3)
- V (6)
- Ø (2)
- Lokalliste (1)
- I alt 25 mandater.
Der skal vælges en Borgmester og en viceborgmester.
Kommunen har:
- et økonomiudvalg (borgmesteren er formand)
- et social- og sundhedsudvalg
- et børne- og skoleudvalg
- et teknik- og miljøudvalg
- et kulturudvalg
- et arbejdsmarkedsudvalg
Alle udvalg har hver 7 medlemmer, heraf én formand.
Pladserne i udvalgene fordeles efter den D’honske metode, men hvilke udvalg de, der ikke er med i konstitueringen kommer i, er op til flertallet. Hvert mandat skal minimum have én udvalgsplads.
Økonomiudvalget anses for at være det mest betydningsfulde udvalg.
Rollespillets forløb:
- Klassen dels op partierne. Der kan sagtens være flere elever på de store partier. Optimalt set er der minimum to på hvert parti.
- Indledningsvis får hver gruppe 5-10 minutter til at forberede sig på deres strategi, uden at de må tale med de øvrige partier.
- Derefter har klassen ca. 30 minutter til at forhandle. Det handler om at få en underskrevet konstitueringsaftale.
- Der afholdes konstituerende møde. Det er optimalt hvis dette møde først afholdes i en lektion på en efterfølgende dag, da det giver eleverne mulighed for at forhandle videre hen over pauserne og fritiden (og lave rævekager…).
- På det konstituerende møde besættes posterne ved afstemning.
Links
- www.kmdvalg.dk
- www.noegletal.dk
- vive.dk/kommunalvalg-2017/
- www.kl.dk
- www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/valg/kommunalvalg