Figurer og tabeller
- 0.1 Eastons model af det politiske system
- 0.2 Stat, civilsamfund og marked
- 0.3 Politisk adfærd hænger sammen med flere ting
- 0.4 Stereotyper eller erkendelse
- 1.1 Regering og opposition i det danske folketing. Det politiske spektrum
- 1.4 Repræsentations- og interessekanal til det politiske system
- 1.5 EU, stat, regioner og kommuner. Politisk administrative niveauer
- 2.1. Vælgerne stemmer på partier efter de holdninger, de har
- 2.2 Indflydelse via valg eller partimedlemskab
- 2.3 Hierarkisk top-down partiorganisation
- 2.5 Grundelementer i Venstres organisation
- 2.6 Politiske partier på den fordelingspolitiske dimension
- 2.7 Holdninger i indvandrerpolitik
- 2.8a Rational choice model (Downs). Stemmemaksimerende politikere og nyttemaksimerende vælgere
- 2.8b Stemmemaksimering via politik henover midten
- 2.9 Kaare Strøms typologi
- 2.10 Molins model til forklaring af partiadfærd
- 3.1 De parlamentariske og præsidentielle styringskæder
- 3.2 Checks and Balances mellem de tre magter
- 3.3 Den politiske magtcentrifuge
- 4.3 Lovgivningsprocessen i EU ved fælles beslutningsprocedure
- 4.4 Beslutninger i Danmark og EU
- 4.5 Embedsværk og organer i EUs beslutningssystem
- 4.6 Det retlige samarbejde i Maastricht- og Amsterdamtraktaternes søjlestruktur
- 4.7 Politiske partikonstellationer og forligsmuligheder omkring EU-forbeholdene
- 4.8 Beach og Nielsens rational issue-voting-model
- 4.10 EUs politiske system mellem føderalistisk institutionsopbygning og søgen efter resultater
- 5.1 Magtens tredeling kan være en vigtig forudsætning for, at demokrati og retssamfund fungerer
- 5.2 Domstolssystemets opbygning
- 6.1 Udviklingen i BNP pr indbygger i faste priser i Danmark og nationale/internationale begivenhede
- 6.2 Hvordan disponere over/fordele produktionsresultatet? Skattetrykkets udvikling i Danmark, 1971-
- 6.3 Ideologidimensioner under tiltagende globalisering
- 6.4 Partierne efter en traditionel fordelingsprofil og holdninger på en værdipolitisk dimension (mul
- 6.6 Marked, stat og civilsamfund hvor sættes grænserne?
- 6.8 Marxistisk-leninistisk forestilling om overgangen til et klasseløst samfund
- 7.1 Udviklingen i skitseform af befolkningens fordeling på erhverv
- 7.2 Holm og Jægers latentklassemodel
- 7.3 Clintons samling af det gamle og nye venstre
- 7.4 Amerikanske og danske parti- og ideologiplaceringer
- 7.5 Behovshierarki og værdiudvikling
- 7.7 Livsstilskort
- 7.8 Minervaværdikort tilsat Bourdieus kapitalformer og magt-/afmagt-dimensionen
- 8.1 Krav til et repræsentativt demokrati
- 8.3 Kriterier for demokratiske institutioner (Dahl)
- 8.4 Hypotese om sammenhæng mellem økonomi og demokrati
- 8.5 Empirisk undersøgelse af sammenhængen mellem indkomst og demokrati
- 9.1 Føderalistisk og mellemstatslig fremgangsmåde
- 9.2 Fra elitestyre til borgerinddragelse
- 9.3 Kosmopolitisk demokrati
- 10.1 Massemedier, politikere og befolkning
- 10.2 Én-vejs kommunikation og fler-vejs kommunikation
- 10.3 Udbredelse af massemedier
- 10.4 Mediemodel
- 10.6 Spredning af medier og holdningspåvirkningsteoriers udvikling
- 10.7 Dagsordenssætning
- 10.8 Kamp om den politiske dagsorden i en kultur- og identitetspolitisk sag
- 12.1 Agendasetting i et politisk system med magtinteresser
- 12.2 Betingelser for demokratisk legitimation via politisk kommunikation
- 12.3 Horisontale samfundsmæssige subsystemer
- 12.4 Nyhedsstrømmes konkurrerende hierarkier
