Forlaget Columbus

Arbejdsbog til skriftlig samfundsfag

Guidelines til egenproduktion af genreopgaver

En af de store udfordringer ved at undervise i samfundsfag på A-niveau er uden tvivl den skriftlige dimension og mulighederne for at tilrettelægge en systematisk træning af færdigheder i at besvare de forskellige genre-opgaver.

En forudsætning for at dette kan lade sig gøre er, at man har let og rigelig adgang til forskellige genreopgaver indenfor de mange forskellige stofområder, således at man allerede tidligt i forløbet kan begynde at træne færdighederne i det små.

I et fag som matematik synes det at være forholdsvis nemt at få adgang til rigelige mængder relevant opgavemateriale. I samfundsfag er situationen lidt en anden. Mange af de gamle eksamensopgaver i samfundsfag indeholder materialer, hvortil der er knyttet forskellige ophavsrettigheder. I de senere år er man dag begyndt at lægge gamle eksamensopgaver ud på den såkaldte Materialeplatform og det er jo i og for sig meget fint. Meget tyder dog på, at mange kolleger har svært ved at orientere sig i Materialeplatformens digitale labyrint – og ikke mindst: De har meget svært ved at skaffe sig et overblik over materialerne. Hvor finder jeg lige et opgavesæt som passer til det forløb om valget i USA, som jeg arbejder med lige nu?

Alternativet til at forlade sig på Materialeplatformen er, at man går sammen, danner mindre eller større faglige netværk – eventuelt via de sociale medier - og laver en ”virtuel opgavefabrik”. For at understøtte sådanne initiativer har jeg her skrevet nogle få enkle retningslinjer for fremstilling af genreopgaver. Jeg har her valgt at fokusere på de såkaldte store spørgeord. Lav en god opgave, del den med andre og få 20 opgaver igen! Man bliver faktisk selv lidt skarpere på det at skrive genreopgaver, når man selv har prøvet at producere nogle stykker.   

Undersøg

Opgaver med spørgeordet undersøg er oftest opbygget efter følgende form:

  • Undersøg, hvad der af materialet i bilag x1 kan udledes om ….. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger.

I lige netop dette tilfælde er det lidt vanskeligere at give helt præcise retningslinjer for materialesøgning end i de følgende afsnit. Det gælder dog som hovedregel, at det er en god idé at tage fat i et aktuelt emne, som også er centralt i samfundsfagets kernestof. Det kunne eksempelvis være ulighed.

Opgaver af denne type er ofte ledsaget af en række figurer og tabeller, som man først skal have fundet frem og eventuelt bearbejdet. Jeg har her valgt den nemme løsning af bruge hhv. Danmarks Statistiks StatistikBanken og AAU’s SurveyBanken. Alternativet for mig ville være at Google ”Ulighed i Danmark PDF” og her satse på at finde diverse ministerielle rapporter og rapporter fra de utallige Tænketanke (Ugebrevet A4, Kraka, Cevea, CEPOS etc). I andre tilfælde vil det også være relevant at søge efter data hos EuroStat, OECD, IMF, Verdensbanken. Endelig er der også den mulighed, at man søger i det hav af forskellige rapporter, som løbende publiceres i PDF-format af ministerier, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer, internationale organisationer og tænketanke. Det kan nogle gange være en lidt tidskrævende, men også intellektuelt stimulerende øvelse.

Figur 1: Indkomstuligheden i Danmark 1987-2014. Gini-koefficienten.

Guidelines til egenproduktion af opgaver

Tabel 1: Uddannelse og personlig bruttoindkomst. Absolutte tal.

Ingen

Ufaglærte

EFG

KVU

MVU

LVU

Ved ikke

I alt

0-99.999 kr.

193

12

34

6

43

19

6

313

100.000-149.999 kr.

144

31

143

26

52

25

11

432

150.000-199.999 kr.

95

51

208

33

75

24

8

494

200.000-299.999 kr.

110

131

417

67

143

29

6

903

300.000-399.999 kr.

74

122

503

84

207

73

5

1068

400.000-499.999 kr.

32

39

243

55

142

85

3

599

500.000-599.999 kr.

19

13

105

17

50

81

3

288

600.000-699.999 kr.

6

0

35

13

31

51

1

137

700.000-799.999 kr.

4

3

14

6

19

27

2

75

800.000-899.999 kr.

1

0

9

5

9

18

0

42

900.000-999.999 kr.

1

1

10

2

6

12

0

32

>1.000.000 kr.

1

0

16

4

8

21

0

50

Ved ikke

56

15

50

11

32

12

4

180

Ønsker ikke at oplyse

81

54

243

47

115

60

7

607

N=

817

472

2030

376

932

537

56

5220

swipe
Guidelines til egenproduktion af opgaver

Tabel 2: Alder og personlig bruttoindkomst. Absolutte tal.

Alder

15-34

35-49

50-64

65+

Total

0-99.999 kr.

271

24

28

9

332

100.000-149.999 kr.

156

52

90

145

443

150.000-199.999 kr.

101

76

134

186

497

200.000-299.999 kr.

128

230

310

245

913

300.000-399.999 kr.

135

322

396

185

1038

400.000-499.999 kr.

66

207

229

91

593

500.000-599.999 kr.

21

128

108

25

282

600.000-699.999 kr.

7

58

55

22

142

700.000-799.999 kr.

5

30

32

9

76

800.000-899.999 kr.

1

15

17

5

38

900.000-999.999 kr.

2

8

15

6

31

>1.000.000 kr.

0

22

21

5

48

Ved ikke

77

40

44

19

180

Ønsker ikke at oplyse

77

148

202

180

607

N=

1047

1360

1681

1132

5220

swipe
Guidelines til egenproduktion af opgaver

Tabel 3: Region og personlig bruttoindkomst. Absolutte tal.

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Total

0-99.999 kr.

93

31

76

93

39

332

100.000-149.999 kr.

122

55

108

110

48

443

150.000-199.999 kr.

133

60

118

133

53

497

200.000-299.999 kr.

203

139

214

229

128

913

300.000-399.999 kr.

286

156

234

274

88

1038

400.000-499.999 kr.

213

92

113

125

50

593

500.000-599.999 kr.

116

52

45

41

28

282

600.000-699.999 kr.

68

22

18

23

11

142

700.000-799.999 kr.

37

8

14

11

6

76

800.000-899.999 kr.

14

6

9

6

3

38

900.000-999.999 kr.

13

6

6

3

3

31

>1.000.000 kr.

30

8

2

6

2

48

Ved ikke

53

29

44

36

18

180

Ønsker ikke at oplyse

181

90

139

135

62

607

N=

1562

754

1140

1225

539

5220

swipe
Guidelines til egenproduktion af opgaver

Tabel 4: Køn og personlig bruttoindkomst. Absolutte tal.

Køn

Mand

Kvinde

Total

0-99.999 kr.

260

72

332

100.000-149.999 kr.

280

163

443

150.000-199.999 kr.

311

186

497

200.000-299.999 kr.

534

379

913

300.000-399.999 kr.

522

516

1038

400.000-499.999 kr.

237

356

593

500.000-599.999 kr.

95

187

282

600.000-699.999 kr.

43

99

142

700.000-799.999 kr.

27

49

76

800.000-899.999 kr.

5

33

38

900.000-999.999 kr.

8

23

31

>1.000.000 kr.

12

36

48

Ved ikke

137

43

180

Ønsker ikke at oplyse

369

238

607

N=

2840

2380

5220

swipe

I de fleste tilfælde ville man beregne procenter på de fleste tabeller, men overlade en eller to til eleverne. Man kan også udbygge opgaven ved at bruge ”Den Samfundsfaglige Regnemaskine” til at lave en Chi2-test på nogle af tallene.

Tabellerne her giver mig anledning til at formulere følgende opgave:

  • Undersøg, hvad der af materialet i bilag x1 kan udledes om uligheden i Danmark. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger.

Sammenlign

Opgaver af typen sammenlign er typisk bygget op efter følgende skabelon:

  • Sammenlign ……………………..som kommer til udtryk i bilag x1, bilag x2 og bilag x3. Besvarelsen skal indeholde overvejelser om …………..

For at konstruere en sådan opgave kan man med fordel gribe fat i et aktuelt emne i medierne. Det kunne pt. være fordelingsvirkningerne af Venstre-regeringens 2025 plan.

Den letteste fremgangsmåde i forhold til at finde relevante bilag er at bruge InfoMedia. Jeg har her valgt at søge i landsdækkende danske dagblade i de sidste 30 dage. Jeg vælger avanceret søgning og kombinerer søgningen på ”2025-planen” og ”ulighed”. Søgningen, som blev gennemført den 6. september 2016, gav i alt 29 artikler. Blandt disse 29 artikler fandt jeg følgende tre:

  • Regeringens store plan gør Danmark lidt mindre lige, 31. august 2016 Kristeligt Dagblad, Thue Ahrenkilde Holm.
  • Farveblind finanslov og blå fremtidsplan, 31. august 2016 Information, Rasmus G. Svaneborg
  • Danmark bryder flere løfter om øget lighed, 4. september 2016 Politiken, Jens Bostrup

På baggrund af disse bilag kan man nu formulere følgende sammenlignings-opgave:

  • Sammenlign de synspunkter på 2025-planens fordelingsmæssige virkninger, som kommer til udtryk i bilag B1, bilag B2 og bilag B3. Besvarelsen skal indeholde overvejelser om fattigdom, ulighed og social arv.

Man kan med fordel vælge artikler med et interview af en ekspert på området. I så fald kan man inkludere ”interview” som søgeord i InfoMedia.

Diskussion

Opgaver af typen diskussion er typisk bygget op efter følgende skabelon:

  • Diskutér, hvorvidt ………….. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag x4, og du skal anvende viden om …….

Her vil det igen være relevant at vælge et aktuelt emne i medierne og søge i InfoMedia. 2015 planen har jo blandt andet til formål at skabe vækst i det danske samfund. Derfor prøvede jeg at søge på kombinationen af ”vækst” og ”økonomisk politik”. Det ledte mig frem til følgende artikel:

  • Økonomiske dogmer står for fald, 9. august 2016 Jyllands-Posten, Thomas Thygesen

På baggrund af disse bilag kan man nu formulere følgende diskussions-opgave:

  • Diskutér, hvilken rolle staten kan tænkes i forhold til at skabe økonomisk vækst. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag x4, og du skal anvende viden om det økonomiske kredsløb og økonomisk politik.

Notat

Du er politisk rådgiver for NN. Skriv et notat, der sætter NN i stand til at ……. Notatet skal tage udgangspunkt i bilag x, og du skal anvende viden om…….

Opgaver i denne genre handler ofte om en politisk leder i et parti eller en interesseorganisation, som står overfor en aktuel udfordring. Her lyder anbefalingen igen: Find ved hjælp af InfoMedia en god artikel om emnet.

I dette tilfælde har jeg søgt på ”Mette Frederiksen” og ”Folketingsvalg” og finder straks:

  • Venstrefløjen får det ikke lettere med Mette Frederiksen 23. august 2016 Kristeligt Dagblad, Henrik Hoffmann-Hansen.

Du er politisk rådgiver for Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen. Skriv et notat, der sætter Mette Frederiksen i stand til at argumentere for en strategi, der skal sikre, at Socialdemokraterne genvinder regeringsmagten efter næste valg til Folketinget. Notatet skal tage udgangspunkt i bilag x, og du skal anvende viden om partiadfærd.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)