Baggrund for Dänische Unternehmen in Deutschland
Tyskland er Danmarks største samhandelspartner, og det er afgørende for dansk økonomi og danske virksomheder, at vi har stærke tyskkompetencer og indsigt i tyske forhold. Imidlertid vælger alt for få elever faget på ungdomsuddannelserne. Det skyldes ifølge eleverne selv, at faget mangler “autenticitet, relevans og spænding” (Daryai-Hansen, Petra, m. fl. (2020): "Tyskelevers og tyskstuderendes kognition – opsummering af undersøgelsens centrale resultater. Et projekt støttet af Det Nationale Center for Fremmedsprog", Københavns Universitet).
Ifølge læreplanen skal tyskelever ”have en indsigt i erhvervsmæssige forhold” og lære om ”aktuelle … erhvervsforhold i tysksprogede lande” gennem ”ikke-fiktive multimodale teksttyper.
Derudover skal eleverne arbejde med ”erhvervsrelateret terminologi og fraseologi” og lære om ”anvendelse af ordforråd i forskellige … erhvervsmæssige sammenhænge”.
Der findes ikke et video-materiale, der arbejder med disse pinde i kernestoffet, selvom det er en oplagt måde at formidle autentisk og relevant viden om tyske virksomheder på, samtidig med at elevernes sproglige kompetencer højnes. Disse 20 videoer vil være en direkte formidling af aktuelt materiale til danske elever og vil styrke deres interesse for tyske virksomheder og forhold, hvilket kan styrke dansk erhvervslivs stilling ift. vores tyske samarbejdspartnere.
Forlaget Columbus i samarbejde med: