You’re listening to — Podcasts in English AF MARTIN HOULIND
Martin Houlind har undervist i engelsk og mediefag i næsten 20 år. Han har tidligere produceret Tegnefilmpodcasten (2011-13) og skrevet flere undervisningsbøger til begge fag – bl.a. Film skal ses i engelsk (Gyldendal, 2016), Gameplay (Frydenlund, 2019) og Listen! (Columbus, 2023). Han er desuden oplægsholder og underviser på fagdidaktiske kurser. Siden 2021 har han været kulturformidler på Slagelse Bibliotek med ansvar for brætspil, videospil, podcastkurser og videoproduktion.
I løbet af de sidste fem år er podcastmediet eksploderet i popularitet. Podcasts er let tilgængelige, de fleste stadig ”gratis” og ja, der er vitterligt en podcast om snart sagt alle emner til enhver situation og temperament. Men lige så interessant er det, at mange podcasts faktisk også kræver noget af lytteren – ikke mindst koncentration. At man rent faktisk lytter og reflekterer undervejs.
Mange engelsklærere har allerede taget podcasts til sig og serveret dem for eleverne i undervisningen. De indgår let på samme måde som spillefilm og dokumentarer, og så giver de mulighed for at lytte til autentisk engelsk fra bogstaveligt talt hele verden.
I vores nyeste undervisningsbog LISTEN! Podcasts in English (Columbus, 2023) giver Mimi Olsen og jeg vores bud på, hvordan man nemt og helt konkret kan inddrage podcasts i engelskfaget. Fordelt på to elevvenlige tematiske forløb om henholdsvis TRUE CRIME og TRUE LOVE præsenterer vi både podcasts, opgaver, supplerende tekster – og vi giver også en introduktion til, hvordan eleverne kan producere deres egne podcasts med stort fagligt udbytte. I denne artikel får du de allervigtigste pointer fra bogen suppleret med de podcasts, som vi ikke havde plads til, men som simpelthen var for gode til bare at arkivere lodret.
Lyt med høretelefoner
Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at podcast er et såkaldt solomedie. Fra start af lyttede man til dem på sin iPod med høretelefoner på eller ear-buds i ørene. Og sådan er det stadigvæk: Jeg vælger selv, hvad jeg vil lytte til, og hvornår jeg vil lytte. Det giver en nærhed i kommunikationen, når det føles, som om værten/journalisten snakker direkte til mig – som om jeg er en del af historien, der udfoldes eller sidder med ved bordet, hvor samtalen foregår. Den nærhed, der opstår mellem afsender og modtager, kaldes med et lidt fancy udtryk for parasocial interaktion.
Når man skal undervise i podcasts, er det derfor vigtigt at lade eleverne lytte med høretelefoner på frem for i fællesskab i klasserummet. De fleste elever vil uden tvivl også foretrække sololytningen, fordi de ellers misser detaljer i samtalen eller fortællingen – ligesom hele lydoplevelsen står langt stærkere med høretelefoner på. Det autentiske engelske sprog bliver også nemmere at forstå på denne måde. Og meget apropos: En hel del podcasts udkommer nu om dage også i transskriberet form, så hørehæmmede kan være med – disse transcripts kan også være en stor hjælp for vores elever.
Podcastformater
Når man har lyttet til en podcast og skal i gang med analysearbejdet, er det smart at begynde med de såkaldte podcastformater. I virkeligheden er hele pointen med at undervise i lyd jo at få eleverne til at forholde sig til og sætte ord på det, de hører – og det kan måske godt blive en anelse abstrakt. Her er formaterne en starthjælp: Eleverne lytter til et klip fra podcasten og forklarer simpelthen, hvilket format podcasten tilhører, og hvordan de kan høre det. Højst sandsynligt kan de udpege flere formater, som blandes på kryds og tværs, og derfor er det også smart at bore lidt i, hvad hvert format bidrager med i podcasten. Hvorfor har producenten valgt at lave podcasten på denne måde? Passer det godt til emnet? Hvad er sigtet i forhold til lytterne? Og så er man allerede godt i gang med sin analyse og fortolkning af podcasten.
Hvad er det så for nogle formater, man skal lytte efter? Jo, den amerikanske radio- og podcastproducer Eric Nuzum deler alle podcasts op i to overordnede formater: podcasts with people chatting og podcasts with people telling stories.
Podcasts with people chatting er kendetegnet ved, at én eller flere personer snakker til lytterne eller sammen. Tænk: interviews, samtaler, debatter – men også monologer. Typisk fokuserer de her podcasts på at formidle holdninger, erfaringer, ideer, viden og anden information. Og de gør det næsten 100 % via snak og tale. Der er nok noget temamusik i starten og slutningen – måske endda nogle musikalske breakers undervejs – men det altoverskyggende virkemiddel er den menneskelige stemme. Podcasts with people chatting er sindssygt nemme at producere, og derfor er der nærmest uendeligt mange af dem derude. Nogle er klart mere analysevenlige end andre, så lyt gerne efter retoriske virkemidler, appelformer, og om Ciceros pentagon kan komme i spil. Til gengæld kan eleverne nemt lave deres egen podcast with people chatting og få trænet deres sprog, evne til at strukturere og præsentere osv. Det vender vi tilbage til nedenfor.
Podcasts with people telling stories fokuserer på (surprise!) at fortælle en form for historie. Det kan være i dokumentarisk form (yes, true crime!!) eller ren fiktion. Her åbnes der typisk op for den helt store kasse med virkemidler – stemmerne mikses med lydeffekter og musik, studieoptagelser mikses med on-location-optagelser, autenticitetsmarkører mikses ind i opdigtet drama. Der er måske også flere fortælleplaner med spring i tid og sted. Her får man en noget større og mere kompleks lydoplevelse, der kræver en del mere (know-how, tid, penge osv.) at producere for at det bliver rigtig godt. Det er svært for eleverne at lave en podcast i dette format. Til gengæld indgår podcasts with people telling stories utrolig nemt i engelskfagets tradition for analyse og fortolkning af fiktion og nonfiktion – de ligger i direkte forlængelse af noveller og artikler, spillefilm og dokumentarer. Man går simpelthen til podcasten med præcis samme analyseværktøjer (karakteristik, fortælleforhold, sproglige virkemidler osv.) som man ellers ville bruge – man tilføjer blot lydens virkemidler (stemmer, musik, andre lyde, redigering) som et ekstra element i sin analyse.
Podcasts i praksis
Der er masser af muligheder for at inddrage podcastproduktion som en del af engelskundervisningen. Det tilfører en praktisk dimension, der smitter positivt af på elevernes sproglige kunnen og præsentationsevne – de bliver helt konkret trænet i deres ordforråd, udtale og fluency. Og selv de mere kreative podcastproduktioner støtter sig op ad en fagli viden eller metoder fra undervisningen. Dybest set minder det jo om de gruppe- eller par-præsentationer af forskellig art, som mange allerede laver i undervisningen. Men her bliver de formidlet i et lydmedie med mulighed for, at eleverne kan afprøve deres materiale, lave om på indholdet, øve sig og tage optagelser om. Alt sammen inden den store premiere i klasserummet eller i form af en aflevering til læreren alene. For nogle elever er det en gave, at de kan optage og redigere deres performance frem for at stå ansigt til ansigt med klassen. I de bedste tilfælde kan det endda føre til et lille selvtillidsboost, når de hører, hvor godt deres stemme og budskab trænger igennem via en lydoptagelse. Her følger fire konkrete bud på podcasts, som eleverne kan producere.
Debat om dating-apps
Eleverne deles i 3-personersgrupper – en vært og to debattører, der får til opgave at researche henholdsvis argumenter for og imod dating apps. Debattørerne skal inddrage alle tre appelformer i deres argumentation og ligeledes give eksempler – som selvfølgelig ikke behøver være personlige. I mellemtiden skriver værten en introspeak og præsentation af emnet samt de to debattører. Værten skriver også tre åbne spørgsmål, som kan holde debatten i gang. Under optagelsen er det værtens opgave at holde styr på, hvad debattørerne siger, spørge ind undervejs og samle op på konklusionerne til sidst. Samlet spilletid for podcasten: max. 10 minutter.
Opsamling på et fagligt emne
I par laver eleverne en snakkepodcast, hvor de samler op på det tematiske forløb, som I netop har været igennem. De skal præsentere deres viden om emnets forskellige facetter ud fra en enkelt ”tekst”, som de går i dybden med: Hvad er de vigtigste pointer ved teksten? Hvilke(t) citat(er) kunne det være superrelevant at læse højt? Hvilke aspekter fra resten af forløbet berører teksten? Målgruppen for podcasten er lyttere, som ikke kender teksten eller ved så meget om emnet, men som er interesseret i at blive klogere på kultur og samfund. Eleverne kommer her til at trække på deres viden om det faglige forløbs indhold og de tværgående temaer – dvs. der skal struktur på noterne, der skal repeteres og skrives en håndfast introspeak og laves en disposition for podcasten, inden der trykkes på RECORD. Samlet spilletid for podcasten: max. 10 minutter.
Lydunivers i tid og sted
I de forløb, hvor holdet har brug for at få styr på en særlig tidsalder, epoke eller miljø (det victorianske London, Shakespeares England, Australien, Indien osv. osv.) kan eleverne lave en lydpræsentation, der suger lytteren ind i tiden eller stedet. Nærmest en form for podcastdokumentar. Man kan dele eleverne op i 4-personersgrupper, der hver især skal researche deres eget emne og præsentere det med lyde, musik, stemmer – for eksempel interview med ”autentiske” personer, oplæsning af citater, rekonstruktioner af virkelige møder osv. Der kan også være en fortællerstemme, der sætter stemningen med maleriske fortællinger. Den store udfordring for eleverne er, at de ikke skal tænke i at lave en PowerPoint med billeder, tekster og andre visuelle virkemidler – de skal formidle i lyd. Dvs. de skal skrive i korte og mundrette sætninger og ”performe” deres tekster, så det lyder naturligt og personligt og ikke som gammeldags oplæsning af en lydbog. Til gengæld skaber arbejdet med lyd også nærmest ubegrænsede kreative muligheder – der er ikke brug for visuel dokumentation: En dør, der går op i Danmark i 2023, lyder præcis som en dør, der går op i USA i 1960’erne.
Remediering
Endelig er der mulighed for, at eleverne i større eller mindre grupper producerer deres eget podcastdrama – eller laver en remediering i lyd af et tekstforlæg – en novelle eller romanuddrag. Det kan være en mere eller mindre kreativ opgave med mange eller få benspænd: En Raymond Carver-novelle med dens minimalistiske beskrivelser er for eksempel knap så vanskelig at omsætte til et manuskript, mens graphic novels som Craig Thompsons Blankets (2003) eller Alice Osemans Heartstopper (2019) er fyldt med visuel symbolik, som bør overføres til lydens univers. Dialogen skal måske også skrives om, så visuelle antydninger bliver eksplicitte. Og hvordan markerer man på elegant vis sceneskift i lyd – sceneskift, som i en tegneserie er tydelige for enhver. Alt sammen forhold, som skal overvejes, samtidig med at eleverne søger at være troværdige over for forlægget og skaber indlevelse i dramaet for lytterne. Det er ikke så enkelt igen – til gengæld er det uhyre lærerigt.
I LISTEN! finder du flere bud på praktiske øvelser samt et helt kapitel, der gennemgår podcastproduktion trin for trin. På det tilhørende website finder du desuden skemaer, som eleverne kan bruge til at få styr på deres ideer og struktur på dispositionen og manuskriptskrivningen, inden de trykker på optageknappen.
