Redaktionsassistent (studentermedhjælper) til undervisningsforlag

Har du et skarpt øje for detaljer og interesse for undervisningsmaterialer?
Vi søger en struktureret redaktionsassistent til at støtte vores redaktører i udviklingen af digitale og analoge læremidler til grundskolen og ungdomsuddannelserne.
Dine opgaver
Korrekturlæsning og sproglig kvalitetssikring af tekster
Researchopgaver og kildearbejde
Praktisk håndtering af manuskripter, billeder og filer
Opbygning og organisering af indhold på vores digitale platforme
Vi søger dig, som
Er studerende inden for fx samfundsvidenskab, humaniora, kommunikation eller lignende
Har stærke sproglige kompetencer og sans for detaljer
Arbejder struktureret og kan holde overblik i travle perioder
Er nysgerrig på didaktik og undervisningsmaterialer
Kan arbejde ca. 10–15 timer om ugen
Er du stærk i et eller flere fremmedsprog, er det en fordel.
Vi tilbyder
Indblik i hele processen bag udviklingen af læremidler
Et kreativt og fagligt stærkt redaktionsteam
En fleksibel arbejdsplads på Østerbro i København tæt på Trianglen station
Ansøgningsfrist og start
Send din ansøgning med CV senest 10. december til job@forlagetcolumbus.dk
Start snarest muligt.
Om Forlaget Columbus
Vi er et godt 40-årigt undervisningsforlag med en faglig kvalitetsprofil og stærke netværk på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Gennem de seneste år er vi fusioneret med grundskoleforlaget GO Forlag og er inde i en spændende udvikling. Vi er en arbejdsplads med både nye og erfarne kolleger og lægger vægt på både individuelle udviklingsmuligheder og et stærkt og uformelt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden.