Forlaget Columbus

Liberty, Guns and Babies

Liberty, Guns & Babies i SRP

Liberty, Guns & Babies kan inspirere SRP i samarbejde med fagene historie, samfundsfag og religion. De enkelte kapitlers indledende tekster giver en engelsksproget, elevhenvendt introduktion til den amerikanske nations grundlæggelse, idealer og værdier, samt den splittelse, der siden begyndelsen har været en ufravigelig del af historien om USA.

 

Historie

I samarbejde med historie kan eleverne gå i dybden med de idealer, tanker og tekster, der har været med til at forme USA til det land, vi kender i dag, men bogens emner kan også inddrages i opgaver med et mere diakront syn på splittelse. Fx kan fagene mødes i en sammenligning af den amerikanske borgerkrig og diskussionen om, hvorvidt splittelsen i det amerikanske samfund i dag kan føre en ny borgerkrig med sig.

 

Samfundsfag

Samfundsfag er en oplagt samarbejdspartner i opgaver om demokrati og polarisering, både i forhold til det netop overståede præsidentvalg, men også i undersøgelser af hvorvidt det amerikanske demokrati er i krise eller den generelle splittelse i det amerikanske samfund, herunder mediernes rolle og muligheden/faren for en ny borgerkrig. De identitetspolitiske emner som våben og abort kan desuden bruges til at synliggøre både splittelsen og undersøgelser af vælgertyper eller til at illustrere det politiske system og lovgivningsprocesser.

 

Religion

Religionsfaget kan ligesom samfundsfag indgå i opgaver omkring polarisering, hvor sekulariseringsteori samt begreber som afsekularisering og genfortryllelse kan inddrages i diskussion om religionens fortsatte rolle i amerikansk politik. Desuden kan eleverne bruge religionsfaget til at arbejde med den amerikansk civilreligions betydning for national identitet eller være med til at kvalificere forståelsen af og diskussionen om abortspørgsmålet gennem både religiøs og sekulær etik.

 

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)